København scorer kassen på parkering — eller hvad?

Og dén takst gælder vel at mærke kun for standardovertrædelser. Du skal fx betale 1.020 kr i afgift, hvis du parkerer på en handicapplads uden gyldig tilladelse.

Over et år hober beløbene sig op i kommunekassen — ligesom der kommer mange penge ind fra den lovlige parkering på byens gader.

Men hvad sker der med alle disse penge?

Er parkering et kommunalt guldæg, der kan drysses ud over herliggørelse af byens byrum — eller hvor forsvinder de hen?

Politi får også bøderne

Et notat fra Københavns Kommune viser, at der sidste år blev udstedt over 330.000 parkeringsafgifter, som i alt indbragte næsten 168 mio. kr.

Men kommunen kan ikke beholde dem alle sammen.

Bøderne udstedes nemlig på vegne af Rigspolitiet, og derfor skal en væsentlig del sendes videre til staten.

Stat og kommune deler 50/50 — men Københavns Kommune får lov at beholde de første 26,7 mio. kroner, som er kommunens bundfradrag — akkurat som på ens eget skattekort.

Således gik 67 mio. kr. i 2024 til statskassen, mens kommunen selv stod tilbage med omtrent 100 mio. kr.

Lovlig parkering luner i statskassen

Størstedelen af byens parkeringsindtægter stammer dog fra lovlig parkering — altså fra de tusinder af beboerlicenser der er udstedt til københavnerne og fra de penge, der betales, når man køber sig til parkering for en time eller to via en app.

I 2024 betalte københavnerne og byens gæster lige knap 550 mio. kr. for tilladelser til at stille bilen fra sig i byens rum.

Langt de fleste af de penge kom fra den timebetalte parkering — nemlig ca. 430 millioner kroner. Det oplyser Københavns Kommune til Magasinet KBH.

De sidste 120 mio. kommer fra beboerlicenserne og fra andre licenser til f.eks. erhverv. 

Også i dette tilfælde skal staten dog have sin del. Faktisk en hel del.

Når kommunens indtægter overstiger en vis grænse, trækkes pengene nemlig i det bloktilskud, som kommunen hvert år modtager fra staten.

Reglen er, at en kommune maksimalt må tjene 320 kroner om året pr. indbygger på parkering.

Dét betød sidste år, at Københavns Kommune netto stod tilbage med lige godt 238 mio kroner — efter at knap 312 mio. var sendt over til statskassen på Slotsholmen i form af modregning.

320-kroners reglen betyder også, at højere priser på beboerlicenser — som flere politiske partier foreslår — ikke vil påvirke Københavns Kommunes økonomi.

P-vagter og klager koster penge

Men hele parkeringsapparatet er ikke gratis for Københavns Kommune at stille til rådighed.

Der er udgfter til IT-systemer, skiltning, behandling af klagesager og løn til P-vagter — og til leje af private parkeringspladser, som kommunen efterfølgende stiller til rådighed.

Sidste år blev det f.eks. besluttet at bruge yderligere 40 mio. kroner årligt på leje af private P-pladser, som beboere med P-licens kan benytte sig af.

I 2024 kostede alt dette kommunekassen 124 mio. kr. — altså mere end man tjente på parkeringsbøder.

Den lovlige parkering trækker dog bundlinjen op i plus, så København sidste år havde en nettofortjeneste på parkering på i alt 215 mio. kr.

Beløbet svarer nogenlunde til driften af en stor københavnsk svømmehal i et år.

Pengene indgår i kommunens almindelige budget og kan for så vidt godt anvendes på at lave grønne byrum rundt omkring i byen.

Men uanset hvor store P-indtægterne er, så er Københavns Kommune — ligesom alle andre kommuner — underlagt et 'anlægsloft' bestemt af staten.

Loftet er sat for at undgå, at den offentlige sektor overopheder dansk økonomi ved at sætte gang i så mange projekter, at samfundets ressourcer ikke kan følge med — og så der derfor opstår inflation.

Københavns Kommune er allerede en meget velhavende kommune, så det er i dag i højere grad anlægsloftet, end det er bankkontoen, der begrænser, hvor meget forskønnelse og hvor mange nye cykelstier, der bliver lavet i byen.