Idérunde til HCA Boulevard sat i gang — mens grønnere alternativ banker på

Københavns Kommune sendte for noget tid siden opgaven i udbud, og da tidsfristen udløb i september, havde i alt syv meldt deres interesse for at få den.

Projektet går under navnet ’Den Grønne Boulevard — Etape 1’ og inkluderer en total forvandling af H.C. Andersens Boulevard, efter at biltrafikken er blevet ledt ned i en underjordisk biltunnel.

En mulig etape 2 består af yderligere en tunnel under Ågade og Åboulevard — fra Søerne til Bispeengbuen.

I mellemtiden har arkitekterne på en helt anden tegnestue dog regnet videre på deres alternative idé til 'Den Grønne Boulevard' — den såkaldte 'Københavns Boulevard'.

Hvis man helt dropper idéen om at anlægge tunneller, så kan man ikke bare spare en masse penge. Man kan også opnå en enorm besparelse i CO2-regnskabet, viser nye tal fra arkitekterne hos tegnestuen Kragh Berglund, der har lavet deres egen analyse.

Anlægget af ’Den Grønne Boulevard’ med to underjordiske biltunneler er vurderet til at ville udlede op mod 391.000 ton CO₂.

Imens skønner tegnestuen, at deres alternative udgave — hvor gaderne indsnævres og begrønnes uden underjordisk plads til bilerne — blot vil udlede 2.500 ton CO₂.

Det er 156 gange mindre CO₂-udledning.

Med eller uden tunnel?

Idéen om en grøn kile fra Bispeengbuen gennem byen har eksisteret i årevis — i versionen "Den Grønne Boulevard" siden 2017.

I perioden siden da har projektet været erklæret dødt og er blevet genoplivet ad flere omgange.

De seneste par år har et diskussionspunkt været, hvorvidt man bør anlægge to biltunneller under byen: Én under Åboulevarden, fra Bispeengbuen til Søerne, og én anden under H.C. Andersens Boulevard — fra Jarmers Plads til tæt ved Langebro.

Det samlede projekt havde et prisskilt på svimlende 9,2 milliarder kroner, viste en foranalyse i 2023. Og det var lidt for heftigt for mange politiske partier, der trak følehornene til sig igen.

Men så blev idéen om bare at lave én af tunnelerne lagt på bordet politisk. Prisen ville på den måde blive reduceret til omkring 2,7 milliarder kroner, og man ville kunne lægge trafikken under H.C. Andersens Boulevard ned under jorden.

I juni stemte et politisk flertal i Københavns Kommune — Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Konservative, SF og Venstre — for at arbejde videre med denne idé om ’Etape I’.

Det gjorde de på baggrund af den seneste foranalyse fra april, der viste, at tunnelen under H.C. Andersens Boulevard er et ”realiserbart, men komplekst” projekt, som ingeniørerne hos COWI formulerede det.

Tunnelen ville blive ca. en kilometer lang, og ovenpå den ville der blive skabt plads til grønne byrum for gående og cyklister — og biltrafikken ville blive reduceret til lokaltrafik på meget færre vognbaner, end vi kender i dag.

Og det er disse hypotetiske byrum på H.C. Andersens Boulevard, som syv tegnestuer nu har meldt sig på banen for at få lov at lave et design til.

Dét er på trods af, at det fortsat er mere end usikkert, om projektet nogensinde bliver til noget.

Trafikalt sammenbrud

Prisen er nemlig ikke det eneste problem med en tunnel under H.C. Andersens Boulevard.

En analyse udarbejdet af ingeniørerne hos Cowi har peget på, at tunnellen måske nok kan reducere biltrafikken på overfladen på strækningen, men samlet set kan give den stik modsatte effekt.

Blandt andet de nødvendige ramper til tunnelen kan betyde et ”trafikalt sammenbrud med massiv kø” i hele området, lød det i analysen tidligere på året. Og også inde i tunnellen vil der være kødannelser.

Derudover vil udgravningen af en tunnel skabe vejarbejde i årevis.

Projektet vil være minimum otte år undervejs — og måske op mod 12 år, hvis man vælger ikke at lukke helt af for biltrafikken, mens man graver tunnelen.

Det kan være svært at forestille sig, at der kan samles et politisk flertal for rent faktisk at gennemføre projektet — ikke mindst da der i 2023 var klart politisk flertal for at skrotte planerne om den samlede Grønne Boulevard.

Etape 1 kan altså fås for et mindre beløb, men de økonomiske og trafikale udfordringer er stadig til at tage at føle på.

Og politisk er det blevet indikeret over for Magasinet KBH, at i hvert fald nogle partier alene har stemt for at fortsætte arbejdet med etape 1 af projektet, fordi man føler sig forpligtiget af tidligere politiske forlig — og ikke fordi man reelt støtter dets realisering.

Et billigere alternativ

Usikkerheden fik i foråret tegnestuen Kragh Berglund på banen.

Tegnestuen introducerede et alternativ, hvor man dropper bøvlet med en tunnel og omdanner boulevarden til en ’mere sammenhængende strækning’ med bredere fortove, flere træer og mere plads til byliv og cykler.

Det er denne 'Københavns Boulevard', som tegnestuen nu siger vil udlede en brøkdel af den CO₂, som anlægget af to biltunneller under byen vil gøre.

Deres idé bygger på at etablere et langstrakt, grønt byrum over de fem kilometer, der er fra det ydre Nørrebro hele vejen til Christianshavns Vold — næsten præcis den samme strækning som 'Den Grønne Boulevard'.

I stedet for at føre biltrafikken under jorden vil tegnestuen nedlægge to af de seks vejbaner, der findes i dag. Og samtidig vil man inddrage al vejsideparkering — og dermed i alt frigøre 50.000 kvadratmeter.

Det vil selvfølgelig skabe mindre plads til biltrafikken, men om det er en gevinst eller en ulempe afhænger af øjnene, der ser.

Boulevarden skal lade sig inspirere af europæiske alléer såsom Champs-Elysées i Paris og Ringstrasse i Wien med 2.000 nyplantede træer — og der skal også etableres pladser og byparker på det frigjorte areal.

Det hele kan gøres for mindre end 500 millioner kroner, hedder det — altså omkring 5% af prisen på den komplette 'Grønne Boulevard' med to tunneller.

Det er en ”nænsom og pragmatisk transformation, der genbruger fremfor at bygge nyt”, og som har til formål at ”flette byen sammen”, skrev Kragh Berglund selv i deres projektbeskrivelse.

En usikker fremtid

Hvor ender det hele?

Mens syv tegnestuer altså nu spidser blyanter for at tegne idéer til hypotetiske byrum, der afhænger af en tunnel til små 3 milliarder kroner — som ikke er hverken vedtaget eller finansieret — så nærmer kommunalvalget 2025 sig.

Indtil videre har politikerne kun kunnet enes om en lang række foranalyser og om at ville se på potentielle forslag til de forskellige 'boulevarder'.

Mens særligt Radikale Venstre og Konservative er varme på at fortsætte arbejdet med en tunnel under H.C. Andersens Boulevard, så har Enhedslisten meldt ud, at man ser biltunnellerne som et "ufatteligt spild af penge" — og at man i stedet støtter en boulevard-dannelse uden tunneler til biler.

Kommunen ventes senere på måneden at pege på, hvilken af de syv tegnestuer, der får lov at lave idéoplægget til det hypotetiske byrum.

Sidste år blev der afsat 6,4 millioner kroner til udvikling af både idéoplæg og til en ’borgerdialog’ om projektet i perioden 2025-2027.

Foruden idéerne til de hypotetiske byrum, kommer der altså også et forløb, hvor københavnerne skal indgå i en dialog om dem.

Næste skridt i processen er efter planen, at der skal udarbejdes en ny, større trafikanalyse med opstart i 2028 — en analyse, der skal se nærmere på, om man kan løse de "trafikale sammenbrud", som den seneste altså pegede på.

Som vi tidligere har skrevet, skal dén analyse dog formelt først politisk vedtages i 2027 — og den kan derfor ende blev at blive annulleret, inden den går i gang.

Boulevard-fremtiden afhænger ikke mindst af, hvordan Borgerrepræsentationen ser ud efter novembers kommunalvalg.