HOFOR siger 'ja' til å på Åboulevarden

Selvom ønsket om at erstatte asfalt med rislende vand og grønne byrum har været stærkt, stødte det i 2016 på en uoverkommelig prisseddel på 10 milliarder kroner. Og der var heller ikke politisk opbakning til et lignende forslag i 2023.

Men tidligere i år landede en ny foranalyse på bordet.

Her lød det, at vandet i Ladegårds Å i stedet kan komme op til overfladen på omkring halvdelen af åens strækning fra Bispeengbuen til Peblinge Sø — og primært som et smallere vandløb i siden af vejen.

Ambitionerne var mindre, men det var prisen også.

Og nu er dén drøm blevet mere realistisk.

HOFOR: Klimasikring på tilbud

Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, HOFOR, har nemlig kastet en redningskrans ud.

Efter selv at have foretaget en analyse ser de store fordele i et fælles projekt med Københavns Kommune om at fritlægge dele af åen langs den centrale strækning.

Årsagen er ren og skær klimasikring: En ny, åben og naturbaseret kanal kan bruges til at frakoble regnvand fra det overbelastede kloaksystem.

Med andre ord: Når det regner skomagerdrenge, kan kanalen holde på vandet, så kloakkerne ikke flyder over.

HOFOR anslår, at denne løsning er væsentligt billigere end at øge kapaciteten i det eksisterende kloaksystem fra Bispeengen til Renseanlæg Lynetten, som i dag har svært ved at følge med, når der er skybrud.

Udover at aflaste systemet og mindske risikoen for oversvømmelser i det afvandede område vil det nye vandløb også reducere overløb af spildevand til havnen, hvilket er godt nyt for badevandet.

Og endelig vil åen skabe en rekreativ og naturmæssig gevinst for byen, siger HOFOR.

Forsyningsselskabet anslår, at deres samlede anlægsomkostninger i projektet vil udgøre 0,3-0,5 mia. kr. Mange penge, men altså billigere end at udvide systemet under jorden.

Til beløbet skal man lægge andre udgifter for at omlægge trafikken og gøre det hele pænt og indbydende. Men alt andet lige vil regningen være markant mindre, end de mere omfattende transformationer, der tidligere har været lagt på bordet.

Forvandling af Åboulevarden

Den kommunale foranalyse viste, at vandet kan komme op på omkring halvdelen af åens oprindelige strækning fra Bispeengbuen til Peblinge Sø.

Dét betyder, at omkring 325 meter å ville løbe langs Nørrebro-siden af Åboulevarden — dog ikke i et sammenhængende forløb.

Langs vandet kan en slags bypark laves med bredere fortove, træer og bænke. Selve vandløbet ville komme til at variere i bredden mellem 2-3 meter.

For at gøre plads til vandløbet inddrages én af Åboulevardens vejbaner. Håbet er, at færre biler, mere beplantning og det nye vandløb vil give naboerne mindre støj og en forbedret luftkvalitet.

Vandløbet vil på overfladen flere steder blive afbrudt af sidegader, vejkryds eller eksisterende pladser — så der er altså ikke tale om den gennemgående, flod-lignende vandforbindelse, der tidligere har været foreslået.

Men ved afbrydelserne vil det blive plantet grønt eller lægges nye sten, der følger vandets linjeføring, så det hele opleves som et samlet forløb langs Åboulevarden.

Københavns Kommune har endnu ikke undersøgt detaljerne bag HOFORs analyse eller forudsætningerne for et samarbejde, men ønsker nu at gå i dialog om mulighederne for et fælles projekt.

Den Største Knast: Bispeengbuen

For at hele projektet kan lykkes, er det dog afgørende, at Ladegårdsåens udspring — ved Bispeengen — kan få lov at dukke op til overfladen.

Her står som bekendt Bispeengbuen, og mindst én af de to broer, der bærer på motortrafikvejen, skal væk for at gøre plads til vandet.

Drømmen om at fjerne den betontunge trafikbro, der siden 1972 har splittet Nørrebro og Frederiksberg, har eksisteret længe.

Men det er en kompliceret sag:

Bispeengbuen er en statsvej, ejet og vedligeholdt af staten. Så selvom der er politisk flertal i både København og Frederiksberg for at nedlægge halvdelen af buen, er der flere bump på vejen.

Senest har Københavns Kommune selv afsat midler til endnu en foranalyse, der skal se på de økonomiske konskevenser af, at kommunerne overtager ejerskabet — og dermed også vedligeholdelsespligten — af den bue, der får lov at stå tilbage.

Resultatet ventes først i midten af 2027. Og først dér skal de to hovedstadskommuner vurdere, om de vil acceptere statens tilbud om at blive de nye ejere af Bispeengen — inklusive buerne.

Åbningen af Ladegårdsåen hænger altså uløseligt sammen med fremtiden for Bispeengbuen — men med HOFORs udmelding er sandsynligheden for en regulær å på Åboulevarden i hvert fald blevet større — hvis altså man fjerner en Bispeengbue.

Den fritlagte å kan senere tænkes sammen med en begrønning af hele strækningen fra Bispeengbuen til Langebro, sådan som det blev foreslået tidliger på året i visionen om 'Københavns Boulevard'.