pixel

Idérunde til HCA Boulevard sat i gang — mens grønnere alternativ banker på

Mens der udvikles idéer til hypotetiske byrum over tunneller, der ikke er vedtaget, viser tal, at man kan man udlede 150 gange mindre CO2 uden tunneller.

h.c. andersens boulevard

Syv tegnestuer kæmper netop nu om at få lov til at indrette et hypotetisk byrum fra Jarmers Plads til Langebro — en strækning bedre kendt som H.C. Andersens Boulevard.

Københavns Kommune sendte for noget tid siden opgaven i udbud, og da tidsfristen udløb i september, havde i alt syv meldt deres interesse for at få den.

Projektet går under navnet ’Den Grønne Boulevard — Etape 1’ og inkluderer en total forvandling af H.C. Andersens Boulevard, efter at biltrafikken er blevet ledt ned i en underjordisk biltunnel.

En mulig etape 2 består af yderligere en tunnel under Ågade og Åboulevard — fra Søerne til Bispeengbuen.

I mellemtiden har arkitekterne på en helt anden tegnestue dog regnet videre på deres alternative idé til 'Den Grønne Boulevard' — den såkaldte 'Københavns Boulevard'.

Hvis man helt dropper idéen om at anlægge tunneller, så kan man ikke bare spare en masse penge. Man kan også opnå en enorm besparelse i CO2-regnskabet, viser nye tal fra arkitekterne hos tegnestuen Kragh Berglund, der har lavet deres egen analyse.

Anlægget af ’Den Grønne Boulevard’ med to underjordiske biltunneler er vurderet til at ville udlede op mod 391.000 ton CO2.

Imens skønner tegnestuen, at deres alternative udgave — hvor gaderne indsnævres og begrønnes uden underjordisk plads til bilerne — blot vil udlede 2.500 ton CO2.

Det er 156 gange mindre CO2-udledning.

Med eller uden tunnel?

Idéen om en grøn kile fra Bispeengbuen gennem byen har eksisteret i årevis — i versionen "Den Grønne Boulevard" siden 2017.

I perioden siden da har projektet været erklæret dødt og er blevet genoplivet ad flere omgange.

De seneste par år har et diskussionspunkt været, hvorvidt man bør anlægge to biltunneller under byen: Én under Åboulevarden, fra Bispeengbuen til Søerne, og én anden under H.C. Andersens Boulevard — fra Jarmers Plads til tæt ved Langebro.

Det samlede projekt havde et prisskilt på svimlende 9,2 milliarder kroner, viste en foranalyse i 2023. Og det var lidt for heftigt for mange politiske partier, der trak følehornene til sig igen.

Men så blev idéen om bare at lave én af tunnelerne lagt på bordet politisk. Prisen ville på den måde blive reduceret til omkring 2,7 milliarder kroner, og man ville kunne lægge trafikken under H.C. Andersens Boulevard ned under jorden.

I juni stemte et politisk flertal i Københavns Kommune — Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Konservative, SF og Venstre — for at arbejde videre med denne idé om ’Etape I’.

Det gjorde de på baggrund af den seneste foranalyse fra april, der viste, at tunnelen under H.C. Andersens Boulevard er et ”realiserbart, men komplekst” projekt, som ingeniørerne hos COWI formulerede det.

Tunnelen ville blive ca. en kilometer lang, og ovenpå den ville der blive skabt plads til grønne byrum for gående og cyklister — og biltrafikken ville blive reduceret til lokaltrafik på meget færre vognbaner, end vi kender i dag.

Og det er disse hypotetiske byrum på H.C. Andersens Boulevard, som syv tegnestuer nu har meldt sig på banen for at få lov at lave et design til.

Dét er på trods af, at det fortsat er mere end usikkert, om projektet nogensinde bliver til noget.

Trafikalt sammenbrud

Prisen er nemlig ikke det eneste problem med en tunnel under H.C. Andersens Boulevard.

En analyse udarbejdet af ingeniørerne hos Cowi har peget på, at tunnellen måske nok kan reducere biltrafikken på overfladen på strækningen, men samlet set kan give den stik modsatte effekt.

Blandt andet de nødvendige ramper til tunnelen kan betyde et ”trafikalt sammenbrud med massiv kø” i hele området, lød det i analysen tidligere på året. Og også inde i tunnellen vil der være kødannelser.

Derudover vil udgravningen af en tunnel skabe vejarbejde i årevis.

Projektet vil være minimum otte år undervejs — og måske op mod 12 år, hvis man vælger ikke at lukke helt af for biltrafikken, mens man graver tunnelen.

Det kan være svært at forestille sig, at der kan samles et politisk flertal for rent faktisk at gennemføre projektet — ikke mindst da der i 2023 var klart politisk flertal for at skrotte planerne om den samlede Grønne Boulevard.

Etape 1 kan altså fås for et mindre beløb, men de økonomiske og trafikale udfordringer er stadig til at tage at føle på.

Og politisk er det blevet indikeret over for Magasinet KBH, at i hvert fald nogle partier alene har stemt for at fortsætte arbejdet med etape 1 af projektet, fordi man føler sig forpligtiget af tidligere politiske forlig — og ikke fordi man reelt støtter dets realisering.

Et billigere alternativ

Usikkerheden fik i foråret tegnestuen Kragh Berglund på banen.

Tegnestuen introducerede et alternativ, hvor man dropper bøvlet med en tunnel og omdanner boulevarden til en ’mere sammenhængende strækning’ med bredere fortove, flere træer og mere plads til byliv og cykler.

Det er denne 'Københavns Boulevard', som tegnestuen nu siger vil udlede en brøkdel af den CO2, som anlægget af to biltunneller under byen vil gøre.

Deres idé bygger på at etablere et langstrakt, grønt byrum over de fem kilometer, der er fra det ydre Nørrebro hele vejen til Christianshavns Vold — næsten præcis den samme strækning som 'Den Grønne Boulevard'.

I stedet for at føre biltrafikken under jorden vil tegnestuen nedlægge to af de seks vejbaner, der findes i dag. Og samtidig vil man inddrage al vejsideparkering — og dermed i alt frigøre 50.000 kvadratmeter.

Det vil selvfølgelig skabe mindre plads til biltrafikken, men om det er en gevinst eller en ulempe afhænger af øjnene, der ser.

Boulevarden skal lade sig inspirere af europæiske alléer såsom Champs-Elysées i Paris og Ringstrasse i Wien med 2.000 nyplantede træer — og der skal også etableres pladser og byparker på det frigjorte areal.

Det hele kan gøres for mindre end 500 millioner kroner, hedder det — altså omkring 5% af prisen på den komplette 'Grønne Boulevard' med to tunneller.

Det er en ”nænsom og pragmatisk transformation, der genbruger fremfor at bygge nyt”, og som har til formål at ”flette byen sammen”, skrev Kragh Berglund selv i deres projektbeskrivelse.

En usikker fremtid

Hvor ender det hele?

Mens syv tegnestuer altså nu spidser blyanter for at tegne idéer til hypotetiske byrum, der afhænger af en tunnel til små 3 milliarder kroner — som ikke er hverken vedtaget eller finansieret — så nærmer kommunalvalget 2025 sig.

Indtil videre har politikerne kun kunnet enes om en lang række foranalyser og om at ville se på potentielle forslag til de forskellige 'boulevarder'.

Mens særligt Radikale Venstre og Konservative er varme på at fortsætte arbejdet med en tunnel under H.C. Andersens Boulevard, så har Enhedslisten meldt ud, at man ser biltunnellerne som et "ufatteligt spild af penge" — og at man i stedet støtter en boulevard-dannelse uden tunneler til biler.

Kommunen ventes senere på måneden at pege på, hvilken af de syv tegnestuer, der får lov at lave idéoplægget til det hypotetiske byrum.

Sidste år blev der afsat 6,4 millioner kroner til udvikling af både idéoplæg og til en ’borgerdialog’ om projektet i perioden 2025-2027.

Foruden idéerne til de hypotetiske byrum, kommer der altså også et forløb, hvor københavnerne skal indgå i en dialog om dem.

Næste skridt i processen er efter planen, at der skal udarbejdes en ny, større trafikanalyse med opstart i 2028 — en analyse, der skal se nærmere på, om man kan løse de "trafikale sammenbrud", som den seneste altså pegede på.

Som vi tidligere har skrevet, skal dén analyse dog formelt først politisk vedtages i 2027 — og den kan derfor ende blev at blive annulleret, inden den går i gang.

Boulevard-fremtiden afhænger ikke mindst af, hvordan Borgerrepræsentationen ser ud efter novembers kommunalvalg.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

Sigurd Larsen

Ak, var man bare ansat i rådgiverbranchen!

Det virker besynderligt at man politisk fortsat vil poste rådgiverpenge i at få de her idéer belyst. Når idéen ud fra det allerede belyste er dårlig.

Beslutninger om infrastruktur i den her størrelse, skal medvirke til at indfri overordnede mål om at begrænse trængslen i København (tunnel gør trængslen værre), tage hensyn til de klimamål der er sat (byggeri af tunneller udleder CO2 på vanvittige niveauer), kunne betale sig (tunnellerne er kostbare, og er hverken lønsomme eller skaber indtægter – tværtimod vil byggeri og drift belaste velfærdsområderne, som i forvejen er og bliver pressede) og i øvrigt være koordineret med øvrige visioner for trafikken i København (herunder især offentlig transport som løsning på mange af de øvrige faktorer). Så medmindre tunnellerne kan generere indtægter via afgifter (det sker ikke uden en national afgift på vejbrug), bruges til andre formål (fx skybrud), forekommer det mig tåbeligt at bruge flere rådgiverpenge og beslutningsproces på de her idéer, før de alligevel skrottes. København skal være grønnere (ja tak!), mindske trængsel og give bedre og mere plads til det rekreative og herlighedsmæssige. København skal være attraktiv at besøge, men vigtigere er de borgere der bor her. Så nej, turister skal ikke kunne gå fra H.C. Andersens-statuen og direkte ind i Tivoli uden at krydse vejbanerne, når velfærden mangler penge! Det alternative forslag om en grøn boulevard er på alle måder bedre, men vi skal have noget gjort ved trængslen generelt, for at de øvrige visioner kan blive til virkelighed.
finn.breddam

Introducing "krampespektret":

Trafikprojekter kan, i et analytisk perspektiv, fordeles på en akse fra Det Forkrampede Kompromis til den slags løsninger, der undgår konflikter og skaber en harmoni mellem mange hensyn.

"Den grønne boulevard" her er et fint eksempel: "nænsom og pragmatisk transformation" (tegnestuen Kragh Berglund) - lav udgift, enkel omdannelsesproces, ekstremt lavt CO2-forbrug - versus "”trafikalt sammenbrud med massiv kø i hele området, også inde i tunnellen", omfattende vejarbejde i årevis, og et enormt forbrug af både penge og fysiske ressourcer.

Insister på din ide, hug en hæl og klip en tå, luk øjnene og tænk på fædrelandet, bid tænderne sammen, skynd dig at glemme CO2-udslipppet, tænk på hvor pyntegrønt det kan blive til sidst.

Eller ... træk vejret dybt. Skub lidt til balancen mellem biltrafikken og alt det andet. Og plant nogen træer .... De enkle løsninger er ofte de bedste. Tænk på Cykelslangen.

Jeg ser samme billede mht. de to cykelveje til Lynetteholm: dels tunnelen, den eneste løsning der ikke skaber en trafikal konflikt med havnen, men som man af uforklarlige grunde nægter at undersøge - og dels forbindelsen via Refshalevej, som det ærede magasin her har omtalt som "65 mio. kr. skal gøre turen til Refshaleøen rarere". Hvilket jo altså er en MEGET venlig fortolkning af et bilbrutalt hærværk mod både et væsentligt historisk miljø og et grønt område - og hvor det fredelige alternativ helt enkelt er at satse på den langsigtede løsning for biltrafikken, nemlig en ny vej mod nordøst - og så til gengæld skabe en harmonisk balance af fæstningsanlæg, natur og fodgænger- og cykeltrafik, omtrent som østsiden af Kastellet. Med plads til fremtidens massive cykeltrafik fra Lynetteholm. For næsten ingen penge.

Men sådan er der så meget.

For mig er "krampespektret" et værdifuldt analytisk værktøj. God trafikplanlægning løser konflikter og skaber fred. Harmoniske løsninger med plads til alle. Også biltrafikken ;-)
Annette.kaalund
Enig- lad fornuften råde og drop alt om tunnel , spild af penge og stor gene i mange år. Det er stik imod tiden tendens
Sune Norsker

Jeg forstår simpelthen ikke, at man behøver at afholde den ene arkitektkonkurrence efter den anden. Resultatet bliver sikkert, at man vil føre den tilbage til hvordan den så ud mellem 1850-1955, dengang den hed Vester Boulevard. Altså en Champ Elysses lignende pragtfuld boulevard, hvor københavnerne spadserede ned ad om søndagen.

I øvrigt ville mange af de store københavnske gader som Tagensvej, Jagtvejen, Østerbrogade osv kunne blive fantastiske åndehuller og gøre København smuk, hvis man bare gendannede dem som de så ud engang…
dmm8039_1700
Ja
Annette.kaalund
Enig

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Indre By
Tre bolig-skråninger i midterrabatten af H.C. Andersens Boulevard.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling