Stor indsats er i gang for at løfte Søerne

Søerne skal reddes fra både alger, affald, kabel-kaos og kollapsende bredder — og blive til et skønnere sted at være.

Igennem mange år har Peblinge Sø, Sortedams Sø og Sankt Jørgens Sø udgjort Københavns blågrønne — og til tider alge-grønne — hjerte.

De er samlingspunkt for løbere, cafébesøgende og tusindvis af cyklister, der haster over broerne.

Men både over og under overfladen er virkeligheden mere mudret end den tilsyneladende idyl på en sommerdag.

Affaldet flyder, vandstanden er lav og alger trives uhyggeligt godt i det grumsede og næringsmættede vand.

Og for at gøre det hele værre er stenkanterne langs bredden i så ringe stand, at de flere steder risikerer at kolapse.

Men for tiden opruster Københavns Kommune på flere fronter i et forsøg på at give Søerne både et miljømæssigt og et kosmetisk løft, så den blå perle kan komme til at skinne klarere.

Fra grumset mose til klar metropol-sø

Søernes vandforsyning er en smule kompleks.

Vandet kommer i dag fra Utterslev Mose og Emdrup Sø. Og her renses det for fosfor, inden det aktivt pumpes ind mod Indre By.

For meget fosfor i vandet betyder overgødet vand, der kan resultere i både algevækst, ilstsvind og skader på dyre- og planteliv. Så fjernelsen sikrer, at vandet kan understøtte et sundt vandmiljø i Søerne.

Det er dog en løbende kamp at optimere styringen, og det kniber gevaldigt med at få nok vand sendt ind til Søerne, der ofte har lav vandstand.

På sidste års budget fandt Københavns Kommune imidlertid midler til at sikre et markant større vandflow fremover.

Et nyt afløb fra Emdrup Sø til Lygte Å vil gøre det muligt årligt at rense og sende cirka 220.000 kubikmeter ekstra vand ind til Søerne.

Det er en betydelig forøgelse i forhold til de nuværende 500.000-1.000.000 kubikmeter.

Forøgelsen svarer årligt til mere end 200 af de 25 meter lange bassiner, der er typiske i Københavnske svømmehaller — altså mere end et halvt svømmebassin ekstra vand om dagen.

Den ekstra forsyning af rent vand er ikke kun god for Søernes vandmiljø. Det ekstra, rene vand fra nord vil også bane vejen for en eventuel genåbning af de rørlagte vandløb Lygte Å og Ladegårds Å langs Åboulevarden — et stort byudviklingsprojekt, der kræver stabile mængder vand, og som der er tiltagende politisk interesse for.

Man er også ved at undersøge muligheden for at etablere et nyt anlæg i Grøndalsparken, som kan opsamle og rense regnvand, inden det sendes ind i samme åsystem — og dermed yderligere øge tilførslen af rent vand.

Kabel lammede beskæring

Desværre trues de bedste miljøplaner af et trælst problem, der ligger godt gemt på søbunden.

I årevis har kommunen beskåret vandplanter gemt under vejspejlet på Peblinge Sø og Sortedams Søer.

Fjernelsen af den såkaldte 'grøde' er afgørende, fordi planterne på søbunden ophober næringstoffer, som er med til at forurene vandet. For meget næring er dårligt for vandmiljøet.

Når kommunen fra en båd skærer planterne over nede ved deres rødder og fjerner dem, så fjerner den også de uønskede næringsstoffer. Siden indsatsen startede i 2009, er der fjernet hele seks tons fosfor — svarende til omkring tre kubikmeter.

Men i august 2023 gik det galt. Den såkaldte grødeskæringsbåd pløjede et højspændingskabel i Sortedams Sø over. Og af sikkerhedsmæssige årsager måtte skæringen i begge Sortedams Søer øjeblikkeligt stoppes.

Siden har forvaltningen forgæves forsøgt at finde en løsning, så man på sikker vis kan komme i gang med at skære igen. Situationen er stadig uafklaret, og ingen ved, hvornår — eller om — det ødelagte kabel kan fjernes. Teknik- og Miljøforvaltningen bemærker, at man arbejder "intensivt på at finde en løsning hurtigst muligt".

I mellemtiden har man kompenseret ved at skære ekstra grøde i Peblinge Sø, men effekten er begrænset, og flere vandplanter end sædvanligt plager nu Sortedams Sø.

Mere cirkulation med nyt afløb

Kablerne på bunden af Søerne har en dobbelt lammende effekt. For også et andet vigtigt projekt — flytningen af Søernes afløb i Sortedams Sø — er truet.

Fordi afløbet fra Sortedams Sø i dag ligger tæt ved, hvor vandet kommer til søen, er vandcirkulationen her dårligere, end den kunne være.

Ved at flytte afløbet længere væk fra tilløbet kan man forbedre cirkulationen og dermed reducere algevæksten. Men foreløbige analyser peger på, at netop strømkablerne på bunden udgør en forhindring for dét arbejde.

Også langs søbredden er kommunen stødt på udfordringer. På Københavns Kommunes budget for 2026 blev der afsat mere end 100 mio. kroner til at genoprette søkanterne efter flere års efterslæb. Kommunen har allerede forbedret søkanten langs Kampmannsgade ved Sankt Jørgens Sø og fortsætter nu arbejdet andre steder.

Men ved Østerbrogade er projektet forsinket på grund af tekniske udfordringer, men det skulle dog være klar til næste år — mens de sidste søkanter ventes færdige i december 2029.

I forbindelse med arbejdet bliver det nødvendigt midlertidigt at tørlægge dele af søkanterne.

Fugle med dårlige manerer

Heldigvis er der også tiltag, hvor kommunen har helt styr på modstanderen.

Ét af de mest simple tiltag handler om skrald. Byens renholdelsesfolk har nemlig længe kæmpet en brav kamp mod fjerklædte gerningsmænd.

En stor del af det affald, der ender på jorden rundt om Søerne, skyldes fugle, der uden skam piller skrald op af de åbne skraldespande og spreder det.

I et snedigt modtræk er forvaltningen derfor i gang med at montere 50 fuglesikrede låg på de eksisterende skraldespande.

Tidligere tests har vist, at dette simple skridt begrænser fuglenes evne til at rode — og dermed gør området renere.

Frem til 2029 har kommunen desuden afsat ekstra midler til renhold. Det betyder, at affaldskurvene omkring Sortedamssøerne tømmes en ekstra gang dagligt, og der vil blive blive fjernet affald i vandet langs søkanterne hver 14. dag.

Også i slaget mod den invasive japanske pileurt har kommunen triumferet: En større bestand ved Sankt Jørgens er fjernet, og den bare jord er nu tilsået med frø indsamlet fra Utterslev Mose — et tiltag der gerne skulle øge biodiversiteten.

Alligevel må københavnerne væbne sig med tålmodighed, før Søerne står helt skarpt.

Først når kabelproblemer er løst, fuglene er snydt, og alle de tekniske opgraderinger er på plads, kan de Indre Søer for alvor fremstå, som de nu er tænkt.

Til sidst kan det hele ende med, at Søerne åbnes for badning, som man kender det fra Inderhavnen.