pixel

Old School: Søernes historie

Forsyning til voldgraven, drikkevand, søndags­promenader og løbeture. Søerne har måttet lægge både vand og ryg til meget igennem århundrederne.

Sankt Jørgens Sø 1884

De er en helt naturlig del af København, men de er ikke helt naturlige. For Søerne kom først til, efter byen kom.

Vi tager de 6,3 km. rundt om Sortedams Sø, Peblinge Sø og Sankt Jørgens Sø — og finder undervejs også ud af hvor de tre navne kommer fra.

1100-tallet

Lille København har brug for et vandløb der kan drive vandmøllerne. En beskeden bæk, der kommer så fjernt udenbys fra som Bispeengen, ledes ind til byen, dæmmes op, og Peblinge Sø opstår. Herfra ledes vand senere videre til byens ældste befæstning, Vestergrav. 

En 'pebling' er en betegnelse for en latinskoleelev — brugt helt frem til ca. år 1800. Det fortaber sig i historiens tåger, hvorfor navnet hæftede sig til, først, en dæmning og senere til søen der opstod på grund af dæmningen. 

1524

København er under belejring af et folkeoprør i 1523, og året efter udvides voldgravene for at gøre byen mere modstandsdygtig.

En ny dam bliver anlagt — Sortedam. Dam et et gammelt dansk ord for 'dæmning'.

Foran den opstår Sortedams Sø. Begge de to søer forsyner nu de nye voldgrave med vand.

Den første bro over søerne, Peblingebroen, er også fra 1500-tallet.

1580

Peblingesøen begynder nu også at forsyne københavnerne med såkaldt "pompe Wand" — altså vand der ikke bare dukker op af et hul, men pumpes ind til byen. I næsten 400 år leverer Søerne vand til tørstige københavnere.

I begyndelsen af 1600-tallet opstår Sankt Jørgens Sø — også ved inddæmning. 

Sanctus Georgius blev født i nutidens Tyrkiet omkring år 275 og henrettet i 303. Da han mange år senere på disse breddegradder fik opkaldt både et spedalskhedshospital, og siden en sø, efter sig, blev Sanctus Georgius først til Sancti Jyrgenns og så altså til Sankt Jørgen.

catholic.org sneg han sig i 2018 ind på 57. pladsen på listen over populære helgener — lige foran Maria Magdalene.

1727

Søerne gennemgår en grundig regulering og står nu i en form der minder om den de har i dag. Samtidig bliver de omgivet af rækker af træer på skrånende “dosseringer” med små bådehuse langs bredderne.

Københavnerfamilierne kan nu nyde frokosten her og sejle en tur på Sortedamssøen. 

1878

Den første Fredensbro bliver anlagt over Sortedams Sø som en smal gangbro i træ. Der er hverken plads til sporvogne eller hestevogne.

Broen bliver senere ombygget to gange inden den nuværende “Fredensbro” — som er en bred dæmning som adskiller søens to bassiner — bliver færdigbygget i 1977. 

1880

De små broer, Peblingebroen og Fredensbro, løser ikke trafikballaden med at have en vandkile gennem byen. Færger begynder nu at sejle på Søerne — fra Gyldenløvesgade til Østerbrogade. De stopper dog igen omkring 1920 hvor både Peblingebroen og Fredensbro er blevet voksne. 

1887

Peblingebroen bliver udvidet til dobbelt bredde og hedder nu Dronning Louises Bro — opkaldt efter Christian 9.s populære dronning.

Den gamle Peblingebro er så trafikeret, at man er nødt til at bygge en ny halvdel ved siden af og ikke bare kan rive den gamle ned og starte fra bunden af. 

1929

Søerne får endnu et pift i retning af rekreativt område for københavnerne. Stadsarkitekten retter bredderne af efter lineal, og de får de lige, afskårne kanter vi kender i dag.

Samtidig får de promenader og stensætninger neden for dosseringerne hele vejen rundt om Peblinge- og Sortedamssøen.

1959

Søerne ophører med at være kilde til drikkevand for københavnerne der har fået nok af haletudser og myggelarver i morgenkaffen.

I 1967 udråber en gruppe aktivister Fugleøen til en selvstændig republik, søger optagelse i FN og erklærer USA krig som protest mod Vietnamkrigen. 

2002

Kommunen starter et projekt der skal rette op på de iltfattige og algefulde søer.

Projektet er en pæn succes. Vandet bliver klarere, og den algesuppe man ser om sommeren er i virkeligheden en harmløs “vandpest”, der forsvinder af sig selv i løbet af nogle år. 

2019

Efter i flere år delvis at have ageret byggeplads for Cityringen, bliver Sortedams Sø sig selv igen. Den midlertidige smutvejsbro over søen bliver pakket ned igen ved samme lejlighed.

I den modsatte ende er der dog nye, store forandringer på vej. Sankt Jørgens Sø er udset til at blive en del af byens skybrudssikring, og Københavns Kommune har arbejdet med tre scenarier for, hvordan søen også skal blive til et reservoir, der kan holde på regnvandet, når der lander så meget af det, at kloakkerne ikke kan følge med.

I alle tre scenarier opererer man med en sænkning af vandstanden — i det mest omfattende på hele 3,7 meter. Går man dén vej, vil Sankt Jørgens Sø blive betydelig mindre end i dag, men der vil også blive skabt et nyt parklignende område ned til søen. En sandstrand kan også blive en del af pakken.

Parkområdet kan så midlertidigt blive oversvømmet, når der falder meget regn, og dermed lette presset på kloakkerne. 

Efter massive protester fra lokale beboere er også et fjerde scenarie dog kommet i spil. Her vil overskydende regnvand i stedet blive ført i rør under søen.  

Uanset hvad der sker, skal vi antageligt frem til i hvert fald 2027, før Sankt Jørgens Sø måske er blevet en anden.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

læservision
Nordhavn
Kan et fiskemarked være med til at give Nordhavn lidt tiltrængt identitet og en stærkere kobling til det vand, der omgiver byens nye boligområde?

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling