Danmarks største urbane naturprojekt venter på grønt lys

Men det skal der snart laves om på.

Åen, der løber hele vejen fra Ballerup til Valbyparken og markerer Københavns vestlige kommunegrænse, skal nemlig genopstå som et levende vandløb, der både vil styrke naturen og byde på et massivt værn mod skybrud.

Faktisk er det intet mindre end Danmarks største naturgenopretningsprojekt i et byområde — også selvom projektet begrænser sig til den del af åen, der løber gennem Vigerslevparken.

Siden de ambitiøse planer for Harrestrup Å blev præsenteret tilbage i 2020, har det historiske store projekt dog trukket tænder ud.

Venter på Fredningsnævnet

Først blev det ramt af en ekstraregning på 30-50 millioner kroner grundet nye miljøkrav.

Og selvom projektet med den nye økonomi endte med at blive vedtaget i 2024, opstod et nyt problem: Vigerslevparkens fredning.

Fordi projektet ligger i en fredet park, var en dispensation fra Fredningsnævnet nødvendig. Og dén ansøgning valgte nævnet kontant at afvise i april 2024.

Københavns Kommune lod sig dog ikke slå ud og klagede over afgørelsen. Og her i august 2025 gav Miljø- og Fødevareklagenævnet projektet en ekstra chance ved at sende sagen tilbage til Fredningsnævnet til fornyet behandling.

Kommunen er nu fortrøstningsfuld og regner med, at en række miljøforbedrende tiltag vil sikre den længe ventede godkendelse. Det følger vi naturligvis op på.

Fra betonrende til slyngende delta

Når Harrestrup Å i sidste ende formentlig slipper fri af betonen, vil den transformere Vigerslevparken.

Projektet, der løber langs kommunegrænsen fra Hvidovre Station til Valbyparken, indebærer, at betonen fjernes, og et nyt, slyngende å-forløb udgraves.

Åen vil undervejs skære gennem parkens plæne og brede sig ud i et delta, der giver langt bedre betingelser for planter, insekter, fisk og fugle. Samtidig får området nye sumpområder, der også skal styrke biodiversiteten markant.

Omlægningen er også et stærkt skybrudsværn. Åen får en bredere profil, hvor den ved normal vandstand løber i en smallere rende i bunden.

Står det ned fra oven, kan vandet fylde det bredere løb og i yderste konsekvens ledes mod grønne arealer og bassiner langs åen, hvilket vil lede potentielle oversvømmelser væk fra de omkringliggende boligområder.

Der anlægges desuden nye stier og broer, så åen bliver centrum for et mere tilgængeligt og rekreativt område.

Færre fældede træer — godt nyt for flagermus

Projektet er dog ikke helt uden konsekvenser for den eksisterende natur.

For at skabe plads til det nye, bredere åforløb er det nødvendigt at fælde omkring 330 ud af parkens ca. 2.600 træer.

Der er dog godt nyt for dyrelivet. Antallet af træer, der agerer hjem for flagermus, og som skal lade livet, er reduceret markant fra de oprindelige 60 til nu kun fem træer — hvilket betyder, at langt færre flagermus står til at blive hjemløse.

Samtidig er ambitionen, at der plantes mere end dobbelt så mange nye træer, som der fældes — med det vil naturligvis vil tage år, før de når samme højde som deres forgængere.

Går alle dispensationer igennem som håbet, håber kommunen i denne omgang, at anlægsarbejdet kan starte i andet halvår af 2026, først i den nordlige ende af projektområdet.