Tryggere, smukkere stationer på vej?

År efter år har Københavns Kommunes egne undersøgelser peget på stationer og stoppesteder som de absolut mest utrygge steder i byen at færdes.

Særligt de unge og kvinderne mærker det — især når mørket falder på.

Tendensen endte med at sætte skub i en undersøgelse af fire stationer, der blev oplevet særligt utrygge af mange:

Sydhavn, Husum, Flintholm og Christianshavn.

Og med en politisk bevilling i bagagen har BARK Rådgivning og Urban Creators nu fremlagt en rapport, der ikke blot peger fingre, men også foreslår konkrete, fysiske transformationer i byen.

Farvel til skygger og uoverskuelighed

Én af de faktorer, der skaber utryghed, er ifølge undersøgelserne, at "ingen tager ansvar" — hvilket ofte afspejles i manglende drift og vedligehold.

At forbedre trygheden handler dog om meget mere end bare en ny omgang maling og lidt oprydning.

Rapportens konklusioner peger på specifikke arkitektoniske greb, der skal ændre hele stationsoplevelsen.

Belysningen er central: Stationerne har ikke blot brug for mere lys, men for bedre lys.

Fremtidens stationer skal have belysning, der mindsker dagens skarpe kontraster, hvor nogle områder er gemt i uigennemtrængelige skygger. Lyset skal skabe sigtelinjer og skabe et totalt overblik over området, man færdes i. 

Desuden lægger rapporten op til, at man skaber et stærkt, 'visuelt værtskab', hvor stationernes fysiske udtryk bliver en mere naturlig del af området.

"Stationernes fysiske udtryk bør afspejle den lokale kontekst og understøtte stedets fortælling," hedder det i rapporten.

I dag kan flere stationer opleves som løsrevede elementer i byen, som man bare skal væk fra. Som "anonyme transitrum".

Men med genkendelige elementer og et klart, visuelt sprog skal stationerne i stedet styrke følelsen af ejerskab og en lokal identitet.

Det kan f.eks. ske ved at opsætte kunst med relation til området, farvede markeringer på jorden til  gennem området og — igen — mere lys, der gør stationen til en mere markeret del af området.

Flere stationer kan også føles uoverskuelige, og her er løsningen at lave mere tydelig skiltning, visuelle orienteringspunkter og simplere forbindelser, der gør det let at navigere fra transport til byrum.

Overskuelighed og tryghed kan også opnås ved helt bogstaveligt at åbne stationsbygningerne mere op mod byen, så de ikke opleves som strukturer der er separate fra resten af byen — f.eks. med glasfacader i stedet for mursten.

Rapporten leverer en detaljeret slagplan med konkrete, fysiske forslag til de fire stationer, som er udvalgt for at belyse forskellige typer udfordringer i forskellig københavnsk geografi — fra tætte turist-spots som Christianshavn til den mere forstads-lignende Husum Station.

Senere kan tiltagene rulles ud til flere stationer i byen.

Sydhavn — rodet og en smule forsømt

Sydhavn Station præges i dag af forsømt vedligehold og rodede omgivelser.

Selvom et nyligt åbnet udstillingssted for kunst har potentiale, bidrager det ikke meget uden for åbningstiden. Manglende aktivitet præger stadig området — og flere føler sig utrygge, særligt under højbanen.

"Stationsbygningen er meget lidt indbydende. Overdækket ved forpladsen er mørkt, og mange skilte og lys er blevet fjernet med årene — belysningen er også dårlig indenfor,” lyder det fra en kvinde i undersøgelsen.

Derfor foreslås det, at åbne den eksisterende stationsbygning op med glaspartier og skabe mere liv med f.eks. en ny kiosk eller streetfood-udbyder.

Samtidig bør forpladsen blive forskønnet med byrumsinventar som skaber bedre mulighed for ophold og aktivitet — hvilket rapporten skønner kan gøres for relativt beskedne 3-4 mio. kroner.

Der bør også blive udviklet en belysningsstrategi for hele området, og de mørke og utrygge arealer under selve banen skal aktiveres og inddrages i byrummet, f.eks. med skater-faciliteter.

Husum — isoleret og mørk

Husum Station opleves som uoverskuelig og isoleret fra nærområdet, især efter solen går ned.

"Her er creepy og mørkt ... Der er ikke særlig mange børn der får lov til at bruge stationen. Særligt ikke om aftenen — her er stille og meget mørkt om aftenen,” lyder det fra en kvindelig pendler i undersøgelsen.

Manglende overblik, dårlig belysning og få sociale funktioner gør heller ikke meget godt for station-oplevelsen her på kanten af kommunegrænsen, der ellers er præget af et forholdsvist fredeligt villakvarter med meget grønt.

Her anbefales også en fornyelse af stationsforpladsen med nyt inventar — og at forbedre belysningen omkring stationen og på cykelbroen ved siden af.

"Forpladsen" er i dag mest en vendeplads med parkering og en lille stump græs, men også med et par træer, og her er potentiale til at lave et egentligt byrum med plads til ophold.

En "mild belysning" af de grønne områder på begge sider af perronen kan også være med til at få området til at føles mere trygt.

Hele projektet vil kunne gennemføres for ca. fem milloner kroner, skønner rapporten.

Flintholm — DK's mest forvirrende station?

Flintholm Station er et vigtigt knudepunkt, men fremstår uoverskuelig og ufærdig med mange mørke, tomme områder og et dårligt overblik.

Renhed og funktionaliteten fejler ikke noget, men trygheden — især i de mere isolerede passager — er ikke god, siger rapporten.

"Flintholm er nok den mest forvirrende station i hele Danmark," lyder det konstaterende fra en mandlig pendler.

Forvirringen skal lettes med bedre visuel orientering og målrettede forbedringer af belysning på perron, cykelparkering og stier.

Endelig skal de store betonvægge i de dunkle rum under banen aktiveres med kunst eller lys for at øge trygheden.

At byrum langs mørke betonflader har det med at skabe utryg stemning i de mørke timer, er et problem kommunen længe har været opmærksom på og med forskellige belysnings- og kunsteriske tiltag har forsøgt at imødegå flere steder.

Anlægsomkostningerne ved Flintholm anslås til at være under tre mio. kroner.

Christianshavn — utryg og en smule grå

Christianshavn Station har en anden type problem, da den er præget af utryghed på torvet, hvor udsatte grupper dominerer.

Mens torvet mangler vedligehold er stationen nogenlunde funktionel og ren. Til gengæld fremstår den grå og uden identitet — og der er utrygt ved nedgangen.

Under jorden foreslår rapporten, at man forskønner metrostationens vægge og trapper med kunst og lys for at skabe et mere imødekommende og lyst miljø.

Over jorden er idéen næsten den samme: Mere kunst, ny belysning og blomsterkasser — samt at afholde flere arrangementer på pladsen. Det hele skal skabe en rarere overgang mellem torv og station.

Udgifterne vil her løbe op i 5-6 mio. kroner.

Der har allerede i flere år været tale om et større løft af Christianshavns Torv, og anbefalingerne fra rapporten vil nu indgå i arbejdet med en større omdannelse og forskønnelse.

Hvad skal der ske nu?

Udover bedre belysning og fysiske rammer anbefaler rapporten mere samarbejde med sociale aktører og flere patruljerende vagter i aften- og nattetimerne.

Politikerne på Københavns Rådhus skal nu tage rapporten "til efterretning", som det hedder i kommunal terminologi.

Derefter vil embedsværket gå i dialog med DSB om muligheden for at søge midler fra Transportministeriets pulje til mere trygge og attraktive stationer. Samtidig vil man indlede en dialog med Metroselskabet om deres del af opgaven.

En række af de anbefalede tiltag kan gennemføres af Københavns Kommune alene — mens andre kræver, at DSB, Banedanmark eller Metroselskabet også deltager.

Stationernes tryghedskrise står altså over for en tiltrængt hjælpende hånd. Forbedringerne kræver dog, at der findes finansiering — men der lægges op til, at man fra politisk side allerede til næste år kan forhandle om, hvorvidt de nødvendige kroner kan prioriteres på byens budgetter.