"Cabrioleter og veteranbiler" — 54 mio. skattekroner går (nok) især til langtids­parkering

Så meget bruger Københavns Kommune alene i år på at leje parkeringspladser i private P-anlæg til københavnske bilejere med beboerlicens.

Beløbet svarer til mere end en ny cykelbro over havnen hvert 2. år. Lille Langebro kostede 105 mio. kr. at bygge i 2026-kroner. 

Men hvad bruges P-pladserne egentlig til?

Har de københavnske bilejere "behov" for en bil — og er det derfor måske en god investering af fællesskabets midler at leje pladserne? Folk skal jo på arbejde, ungerne i skole, og indkøbsposerne fyldes.

Eller viser brugen af de mange P-pladser, at noget andet måske er på spil?

Magasinet KBH har gennem flere måneder forsøgt at finde ud af, hvordan de københavnske, kommunale P-pladser i anlæg egentlig bruges — en opgave der har vist sig en hel del sværere, end man måske kunne forvente.

"Få hverdagen til at hænge sammen"?

Historien starter under kommunalvalget i efteråret 2025. 

Både S, V og K gik til valg på, at der skulle skabes flere parkeringspladser i København, fordi "mange københavnere har behov for bilen for at få hverdagen til at hænge sammen," som det lød igen og igen.

Tal fra Københavns Kommune selv viste dog, at de 630 pladser som kommunen lejer under Israels Plads er næsten konstant optagede. Selv i morgen- og dagtimerne, hvor man måske kunne forvente, at beboernes biler var i brug til job- eller børnetransport, var belægningsprocenten omkring 90.

Kun midt på dagen i weekenden kom den akkurat ned under 80.    

Og forvaltningen på rådhuset konkluderede i et svar til Magasinet KBH: 

"Belægningsprocenterne kunne afspejle langtidsparkering med øget brug af bilerne i weekenden."

Der kunne altså overvejende være tale om beboernes parkering af de såkaldte "weekendbiler" — biler der måske mest bliver brugt til en lejlighedsvis tur i skoven, hvis Solen skulle titte frem.  

I en artikel i november 2025 forelagde Magasinet KBH to politikere fra S og K tallene. Gav det mening at gå til valg på, at københavnerne har behov for deres bil, hvis tallene peger på, at de fleste rent faktisk står langtidsparkeret og måske kun kommer ud at køre en gang eller to om måneden?

Både Niels Bjerrum (S) og Morten Melchiors (K) første reaktion var dog at stille spørgsmålstegn ved kommunens egen opgørelse. For der er jo tale om belægningstal.

Og kunne det ikke bare være, at når beboerne på Israels Plads kørte ud om morgenen, så blev pladserne med det samme overtaget af andre københavnere med beboerlicens til Indre By? Og derfor er pladserne altid optagede? 

Dén udlægning kan man vælge at være skeptisk overfor. Og både Bjerrum og Melchiors endte i interviewet med at lave en noget anden definition af 'behov', end der var spillet ud i valgkampen: Har man anskaffet sig en bil, så er det fordi, man har behov for den, lød det i interviewet. Længere var den ikke.

Men de to politikere havde fat i en pointe:

Selv om Københavns Kommune altså bruger 54 mio. kroner årligt på at leje private P-pladser til beboerne — og derudover driver flere anlæg selv — så fandtes der tilsyneladende ingen tal for udskiftningen i P-anlæggene.

Hvor mange kører egentligt dagligt ud og ind og bruger derfor måske reelt deres bil til at "få hverdagen til at hænge sammen"?   

Forvirringen breder sig

Dét satte vi os for at opklare under efterårets valgkamp — men her i slutningen af marts kan vi endnu ikke sætte to streger under et facit.

En lang mail-udveksling med rådhuset viste sig nemlig at pege i øst og vest.

Den 14. november svarede kommunens Klima-, Teknik- og Miljøforvaltning til os, at: "Belægningen under Israels Plads fungerer ved at registrere ind- og udkørsel." Og man tilføjede, at man anvender samme metode i kommunens egne anlæg.

Alligevel havde man altså ikke en opgørelse over udskiftningen. Men forvaltningen tilføjede, at den "sandsynligvis på sigt vil få adgang til bedre data i forhold til brugen af de fuldautomatiske anlæg".

Dét lød mystisk. For hvis man registrerer ind- og udkørsel, registrerer man så ikke, hvilken bil, der kører ind og ud? Og ville man derfor ikke også kunne opgøre udskiftningen?

Det ville vi gerne vide, og svaret kom senere i november: Jo, forvaltningen registrerer nummerpladen, men "der er grænser for, hvad forvaltningen må anvende denne information til, jf. GDPR-bestemmelser".

Senere fortalte man, at man ved årsskiftet 2024/25 har fået en ny leverandør til at drive de tre P-anlæg, som kommunen selv har bekostet — og hvor man også kan parkere med sin beboerlicens.

Og man "arbejder fortsat på en løsning", så man kan få løbende statistik for brugen af anlæggene, sagde forvaltningen.

Forvirringen bredte sig på redaktionen. Man har altså allerede tal for ind- og udkørsel, men GDPR-reglerne om privatliv betyder, at man ikke må bruge dem til at udregne udskiftning? Og samtidig kan den leverandør, man nu har haft i et år, ikke levere brugbare data?

Næste svar kom i december: "Der arbejdes fortsat på en løsning, så forvaltningen nemmere kan få adgang til løbende statistik for brugen af anlæggene. Indtil denne løsning er på plads, vil forvaltningen ikke tage stilling til, hvorvidt anvendelse af disse data kan og bør bringes i overensstemmelse med GPDR-lovgivningen".

Men hvis man allerede aflæser nummerpladerne, hvorfor skal der så arbejdes på en ny løsning? ville magasinet gerne vide.

Denne gang gik der en måned, før der kom svar, som nu lød lidt anderledes: 

"Lige nu kan man ikke uddrage brugbare data fra den løbende drift af anlæggene. Leverandøren arbejder på en løsning, så det bliver muligt."

Politisk værdifuldt?

Det viste sig nu, at man efter skiftet af leverandør ikke har adgang til samme tal som tidligere — hvor man dog altså heller ikke har fået oplyst eller udregnet udskiftningen i kommunens egne P-anlæg.

Disse tal kunne ellers være værdifulde for byens politikere, når de skal vurdere, om der er et regulært behov for parkeringsanlæg, som — måske, måske ikke — bør dækkes af skattekroner, tænkte Magasinet KBH.

Har forvaltningen tænkt det samme, spurgte vi om. Svaret lød:

"Forvaltningen søger til stadighed af udvikle og optimere sin indsamling af data til brug for analyser, besvarelser og evt. oplæg til politisk behandling. Dette sker dog løbende under hensyntagen til de digitale begrænsninger, afvejning af relevans og evt. ressourcetræk."  

Siden fulgte knap to måneder, hvor vi forsøgte i det mindste at få opdaterede belægningstal fra kommunens egne P-anlæg, så vi kunne se, om de svarer til dem under Israels Plads — altså at der er tegn på langstidparkering.

Og vi kontaktede den tyske driftspartner — Lödige Industries — om, hvorfor man ikke kan levere brugbare tal til Københavns Kommune, så også udskfitningen fremover kan beregnes.

Vi fik ikke svar fra Tyskland og ville i stedet vide hos forvaltningen, hvorfor man mere end et år efter starten på samarbejdet med den nye leverandør ikke presser på for at få de "brugbare data", man siger, man gerne vil have.

Og dét satte tilsyneladende en lille smule skub i sagerne. Efter nogle uger kom den nye leverandørs første tal fra de kommunale anlæg på Leifsgade og Nørre Alle — tal der tegner et billede, der minder om dét under Israel Plads:

Under Nørre Allé er belægningsprocenten næsten 85 en tilfældig tirsdag kl 12 her i marts. Og historisk ligger den kl. 12 tæt på 90, kan vi se i andre tal. Altså: Tæt ved fuld belægning ved frokosttid. 

Under Leifsgade på Islands Brygge er kun 67% af pladserne optaget klokken 12, men her er kun 84% af pladserne optaget kl. 22 om aftenen

Så belægningen er altså generelt lavere end under Nørre Allé, og kun 20% af bilerne har været ude at køre i løbet af dagen — hvis vi tillader os at antage, at det er de samme biler, der optager de samme pladser kl. 12 og kl. 22. 

Og andet kan vi ikke gøre, for tallene for udskiftning findes stadig ikke.

Den tyske leverandør til de kommunale anlæg svarede aldrig på vores henvendelser om, hvornår man kan levere dem. Og forvaltningen vil "ikke tage stilling til" om eksisterende registreringer de steder man lejer pladser kan GDPR-godkendes til at udregne udskiftningen, hed det sidste altså år.

Men i et af de sidste svar vi har modtaget — om anlægget under Israels Plads — indikerer forvaltningen, at noget andet er på spil:

"Forvaltningen får udelukkende leveret tal for belægning og ikke selve ind- og udkørslerne. Det skyldes, at man vurderede det som vigtigere."

Og man uddyber, at man simpelthen "ikke har en aftale med leverandøren, Q-Park, om indsamling af data for ind- og udkørsler."

Forvaltningen har simpelthen ikke prioriteret — eller interesseret sig særligt for — at få tal, der viser udskiftningen, og gør det fortsat ikke.  

Cabrioleter og veteranbiler

Og dér lander fire måneders jagt på tal for udskiftningen på de kommunalt finansierede P-pladser. Næsten, i hvert fald.

For mens vi skød emails afsted til forvaltningen, spurgte Klima-, Miljø- og Teknikborgmester Line Barfod (Ø) akkurat samme forvaltning om, hvad belægningen er på de pladser i private anlæg i Indre By, som kommunen bruger en del af de 54 mio. skattekroner på at leje.

Og svaret tegner samme billede som under Israels Plads og i de kommunalt ejede anlæg: Belægningsprocenten ændrer sig ikke meget i løbet af dagen, hvilket igen indikerer mere langstidsparkering af beboernes biler. Indikationen underbygges af en kommentar til Magasinet KBH fra forvaltningen:

"Vi ved, at mange af de lejede parkeringspladser i parkeringshuse- og kældre særligt i vinterhalvåret optages af motorcykler, cabrioleter og veteranbiler."  

Men nærmere kan man ikke komme et præcist svar på, hvor mange kommunalt sponsorerede P-pladser, der optages af biler, der måske kun bruges en gang om måneden. For man har altså ingen tal for udskiftningen.  

Til sidst spørger vi derfor forvaltningen, om man er enig i en betragtning. Vi skriver til dem:

"Man kunne hævde, at udskiftningen er mere vigtig end belægningen, fordi kun udskiftningen reelt kan vise, i hvor høj grad der overvejende langtidsparkeres på kommunalt betale P-pladser. Og man kunne af samme grund også hævde, at disse tal vil være et afgørende politisk værktøj for at kunne planlægge fremtidig kommunal finansiering af P-pladser i byen."

Hvad tænker forvaltningen om dét?

"Forvaltningen vurderer, at det kan være relevant i forhold til fremtidig politisk stillingtagen på området," lød det lakoniske svar.  

Og til sidst spurgte vi, om man nu vil bede om også at få udskiftningstal fra Lödige og fra Q-Park og andre, som man lejer P-pladser hos, så man kan få et ordentligt billede af situationen. Svaret lød ligeså lakonisk:

"Forvaltningen kan ikke afvise, at den vil gå i dialog med leverandørerne om denne mulighed."

Her må vi indtil videre efterlade sagen.

Hvis forvaltningen ikke selv tager initiativet, skal forvaltningen fra politisk side instrueres i, at man gerne vil gerne have tallene — så man kan få et klarere billede af, hvilke behov Københavns Kommune egentlig dækker ved at leje private P-pladser for 54 mio. kroner.