Nye P-tal peger på, at ikke mange har "behov" for en bil i hverdagen

Sådan lyder det igen og igen i den igangværende valgkamp, hvor parkering er blevet et hovedemne — og hvor både S, V og K går til valg på, at byen skal have flere P-pladser.

Men nye tal fra Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning sår en hel del tvivl om dén påstand — i hvert fald hvis parkeringsmønsteret på byens offentlige P-pladser er en målestok.

I et notat fra sidst i oktober kan man nemlig læse, hvordan P-kælderen under Israels Plads bliver brugt af de københavnere, der kan parkere i anlægget med deres beboerlicens.

Københavns Kommune lejer 630 af den privatejede P-kælders pladser — hvilket er mere end halvdelen. Og pladserne er populære.

Om natten er der faktisk 100% belægning på alle hverdage.

Hvad der er påfaldende er, at belægningsprocenten kun falder en anelse midt på dagen: Klokken 12 er cirka 90% af pladserne stadigt optagede.

Magasinet KBH har spurgt Teknik- og Miljøforvaltningen, om man har gjort sig nogle tanker om den meget høje belægning i dagtimerne.

Hvis bilister med beboerlicens har brug for deres bil til at køre på arbejde og køre børnene i skole, så skulle man tro, at belægningen ville fald betydeligt i dagtimerne.  

Svaret lyder: "Belægningsprocenterne kunne afspejle langtidsparkering med øget brug af bilerne i weekenden."

Det samme i alle kommunale P-anlæg

Tallene peger altså på, at op mod 9 ud af 10 beboere, der parkerer under Israels Plads, reelt har bilen opmagasineret i hverdagene.

I weekenden bliver flere af bilerne kørt frem, hvilket passer godt med Københavns Kommunes tidligere estimat, at 25% af bilerne parkeret på brokvartererne reelt er "weekendbiler", der kun kommer ud på vejene med ugers mellemrum.

Men det estimat er måske for lavt, hvis man skal tro tallene fra Israels Plads.

For her er belægningsprocenten på pladserne til bilister med beboerlicens også meget høj i weekenden.

Ved frokosttid på en lørdag kommer man ikke længere ned end 81% — og det laveste tal overhovedet i weekenden er 75%.

Det kunne indikere, at mange af weekendbilerne måske snarere er "månedsbiler".

Teknik og Miljøforvaltningen tilføjer overfor Magasinet KBH:

"Lignende mønster i anvendelsen findes i kommunale parkeringsanlæg."

Københavns Kommune driver selv en lille håndfuld P-anlæg, og her ser man altså samme adfærd:

Anlæggene er næsten helt fyldte i hverdagene, og selv i weekenden falder belægningsprocenten kun med 20-25%.

Hvordan hænger dét sammen S, V og Ks udtalelser om, at mange københavnere har 'behov for en bil for at hverdagen kan hænge sammen'?

S: Også andre 'behov' end i hverdagen

Magasinet KBH har kontaktet de tre partiers repræsentanter i Teknik- og Miljøudvalget, der også tager beslutninger om byens trafik.

Venstres Louise Theilade Thomsen har ikke reageret, men hos Socialdemokratiets Niels Bjerrum er der først lidt skepsis:

»Men det er vel kun en tese?« spørger Bjerrum, da han bliver forelagt forvaltningens egen vurdering, at den kommunale parkering i meget høj grad bliver brugt til langtidsparkering.

Bjerrum spørger om "det er de samme biler", der står på pladserne under Israels Plads — altså om der måske er tale om en udskiftning: At nogle beboere forlader P-pladserne om morgenen, men så kommer andre og tager dem, og derfor er der konstant en høj belægning.

Og det ved forvaltningen ret beset ikke. Man måler kun belægningsprocenten — ikke udskiftningen.

Magasinet KBH påpeger dog over for Bjerrum, at forvaltningen siger, at billedet er det samme i alle kommunens egne P-anlæg som alle ligger i områder, der er præget af beboelse — og ikke erhverv. Og det peger ikke på, at de i dagtimerne fyldes op af beboere fra andre steder i byen, der parkerer for at gå på arbejde.

Dét erkender Bjerrum, og Magasinet KBH vil vide, om der så reelt er et stort 'behov' for parkering, sådan som hans partiformand har formuleret det: "Der er mange, der har brug for en bil, hvis deres hverdag skal hænge sammen," har Pernille Rosenkrantz-Theil blandt andet sagt i den igangværende valgkamp.

Bjerrum svarer, at han »ikke vil gøre sig til dommer over, hvilke behov der er anerkendelsesværdige,« og tilføjer, at der må være et reelt behov »hvis folk har valgt at prioritere at have bil i en stram økonomi.«

Og det er godt nok for ham, siger Niels Bjerrum.

Men det er altså også et 'behov', hvis man f.eks. blot bruger sin bil til at køre en tur i sommerhuset hver 3. uge?

»Ja. Hvis behovet er stort nok til, at man vil bruge penge på en bil,« svarer Bjerrum.

K: Vi vil gerne se på nogle muligheder

Konservative har traditionelt været Københavns mest parkeringsvenlige parti, og her er Morten Melchiors også lidt skeptisk overfor tallene fra de kommunale P-huse.

»Vi ved jo ikke, om det er det samme biler der holder der, eller om der er nogen der kører ud, og andre der kører ind,« siger Melchoirs til Magasinet KBH.

Han medgiver dog, at det generelle billede — at man finder de samme høje belægningsprocenter i rene beboelsesområder — godt kunne tyde på langtidsparkering.

»Men selv hvis det forholder sig på den måde, så er der jo rigtig mange københavnere, der bruger deres bil engang imellem, og der synes jeg faktisk ikke, at vi politisk skal bestemme, om de må have en bil eller ikke have en bil,« siger han og fortsætter:

»Hvis du så spekulerer lidt i, at der måske er nogen, der bruger deres biler til sommerhusture og andet, og måske kunne parkere lidt længere væk, så er jeg meget åben overfor, at vi laver nogle frivillige tilbud, hvor vi måske gør det meget attraktivt, billigt, at parkere lidt længere væk med sin beboerlicens.«

I udkanten af byen er der mere plads, så her er det billigere at bygge P-anlæg, tilføjer Melchiors, der dog ikke vil sætte prisen på den eksisterende beboerlicens op — og samtidig understreger, at P-pladser i udkanten af byen alene skulle være et tilbud, og at ingen bilister skulle presses derud.     

I dag kan man parkere en lille benzinbil nær sin bolig for 150 kroner om måneden, og derfor vil det måske ikke være helt nemt at lokke byens bilister til at parkere i byens udkanter for at spare penge.

Men er det overhovedet en offentlig opgave at levere mere parkering, hvis bilisternes 'behov' måske reelt mere er at have en bil ved hånden til en sommerhustur, end det er at 'få hverdagen til at hænge sammen', som det lyder i valgkampen? 

Her er Melchoirs på linie med Socialdemokratiets Niels Bjerrum: »Hvis folks vurdering er, at de gerne vil bruge penge på en bil, og det giver dem den fordel, så skal de have lov til dét,« siger han. 

Både S og Ks definition af 'behov' er altså her en hel del bredere, end det hidtil er blevet meldt ud af partiledere og i valgprogrammer.

Er det uærligt? Burde man fra politisk side ikke differentiere mere mellem typer af 'behov', når man planlægger byens parkering og henvender sig til vælgerne om emnet?

»Nej, det er jeg ikke enig i. Det må være op til folk selv at vælge. Men jeg vil gerne prøve at se på nogle muligheder,« svarer Melchiors med henvisning til de bilister, for hvem 'behovet' måske mest er en tur i sommerhuset.

Melchiors siger, at alle valg, som folk træffer, har konskevenser for andre borgere — det gælder også hvis man køber en ladcykel eller tager en ekstra uddannelse.

»Vi har valgt et system i Danmark, som jeg synes er fantastisk, med en relativt stor offentlig sektor, der giver nogle muligheder,« siger han.

»Dét gør, at vi kan tilbyde folk nogle ret attraktive liv, og derfor har jeg svært ved at se, hvorfor det lige er dem, der har behov for bil — og det er dem selv der finder ud af, om det er et 'behov' — der ikke skal have denne mulighed.«