Bevar Københavns regnbue
BIGs forslag til et nyt Palads ligner en forvokset legoklods-bygning. Lad den gamle stå i stedet.
- 01jun2020
Politiken bragte den 16. maj Nikolaj Heltofts interview med Bjarke Ingels. Her fortæller arkitekten, hvorfor han mener, det nuværende Palads Teater skal rivesned og erstattes med et omfattende nybyggeri han kalder ’Palads 3.0’.
Bjarke Ingels har tidligere været fortaler for at bevare den farvestrålende bygning, men nu har han tilsyneladende ændret mening og foreslået noget, der ligner en forvokset legoklodsbygning i stedet.
Jeg skriver ikke dette indlæg for at kritisere Ingels arbejde, men jeg har utrolig svært ved at se det smukke i en 18 etager høj bygning skabt af drejede klodser, som i bund og grund ikke bliver til en biograf, men ”en slags Pompeij, der er sunket ned under pladsen. Og ovenfor en episk lobby med en række cafeer, restauranter og barer, som kan være med til at skabe et før og efter biografoplevelsen”.
Ingels nævner derudover, at pladsen ved Palads ”[ikke er] det mest succesfulde byrum i dag”.
Min oplevelse er helt anderledes. Når jeg går forbi, er der fuld af liv. Familier der lige har været i Tivoli, koncertgængere der kommer fra en fest i Pumpehuset, kærestepar der skal på date, venner der skåler og spiser god mad, eller dem der havde Vesterport som endestation.
Jeg havde svært ved at tro, at jeg var den eneste der tænkte sådan. Så jeg gik ned til den lukkede biograf for at snakke med folk omkring nedrivningen. Jeg talte med nogle, der sad på trappen i solen. Alle jeg spurgte, sagde at det ville være synd, da det er en vigtig del af København og dens historie.
Jeg tror, de fleste har deres helt egen historie med Københavns regnbue. Om man er fra Danmark eller turist. Det er altid et af de stop på vejen, som mange udefra Danmark gerne vil se og besøge, fordi det er vildt og unikt, at der står så farverig og anderledes en bygning midt i hovedstaden.
Det var det, Poul Gernes kunne og blev kendt for. Hans popkunst, som var vild, eksperimenterende og provokerende. Han fortsatte historien på den allerede smukke bygning, som takket være Sophus Madsen og arkitekterne Andreas Clemmensen og Johan Nielsen, er den vi ser i dag. Poul Gernes gav bygningen personlighed, som også blev understreget da Shu-Bi-Dua afholdt koncert på taget af Palads ved indvielsen af den nye udsmykning i 1989 for omkring 20.000 mennesker.
Desværre er der ikke meget stolthed og glæde at spore i Bjarke Ingels fortælling om Palads. Han, derimod, er fikseret på et ’Palads 3.0’.
Giver køb på værdier
Ingels sammenligner Paladsplanen med dengang, Palads blev bygget. Her siger han i interviewet ”Det sjove er jo, at Palads åbnede i den gamle banegård på stedet til at begynde med. […] Men i 1917 blev den revet ned og erstattet af det Palads, vi kender i dag”.
Dette har du ganske ret i, Bjarke Ingels, men du glemmer dog, at der skulle gøres plads til Boulevardbanen, og det var derfor, at biografdirektøren Sophus Madsen købte grunden ved Axeltorv.
Jeg kan ikke lade være med at smågrine, når jeg læser at Ingels har sagt på live tv i Go’ Morgen Danmark i 2017, at Palads er en af hans yndlingsbyggerier: ”Jeg kan forstå, at man overvejer at rive bygningen ned, og det mener jeg virkelig er en forbrydelse mod københavnsk arkitekturhistorie”.
Kære Bjarke 3,0. Jeg står lige her. Og jeg tror ikke jeg er alene, når jeg siger, at hvis du river bygningen ned, er det en forbrydelse mod københavnsk arkitekturhistorie.
Jeg har svært ved at forstå, hvorfor denne holdning har ændret sig så markant på kun tre år. Hvad er der blevet af de stærke følelser for kunstværket? Jeg ærgrer mig over, at Ingels ikke har valgt at takke nej til opgaven i stedet for at give køb på sine værdier.
Jeg synes ikke, at argumentet om, at den ”ikke er specielt fed i dag”, holder. Det gør påstanden om, at ”Poul Gernes ikke havde regnet med, at Palads skulle stå der for tid og evighed”, heller ikke. Man kan undre sig, men det er absurd at tro man ved, hvad Gernes forestillede sig, da han skabte Palads.
Hvis han brugte argumentet, ”det handler om pengene”, eftersom at den samlede byggesum på ’Palads 3.0’ ender med at indbringe ham omkring 1 milliard kroner, så ville jeg tro mere på ham.
Selvom Bjarke Ingels tror, ”at de fleste filmelskere vil synes, det er fedt, hvis der kommer en rigtig god biograf i stedet for”, så tror jeg han tager fejl. De filmelskere jeg kender, og de folk jeg har talt med på gaderne omkring Palads, mener det modsatte.
Og vi er tilsyneladende ikke alene. Hvis man kigger på gruppen ”Bevar Palads”, bakkes holdningen op af mere end 10.000 kunst-, arkitektur- og ikke mindst filmelskere, der sammen kæmper for at bevare Københavns regnbue.
Vær med i debatten om byen. Send indlæg til opinion@magasinetkbh.dk.
MODTAG KBH’S UGENTLIGE NYHEDSBREV
