København skal ikke kun være en by for dem, der har boet her hele livet

I stedet for at bygge boliger, som unge mennesker rent faktisk har råd til at bo i, så lader vi i København gang på gang yderst snævre interesser diktere fremtidens boligmasse i byen.

Frem mod 2060 bliver vi 120.000 flere københavnere.

Og København skal ikke kun være en by for de, der har boet hele livet og modsætter sig enhver forandring af, hvad de er vandt til.

Nej, vi skal have en by, der omfavner de mange nye tilflyttere, der har lyst til at bo i byen og være med til at udvikle den.

Hver gang der skal bygges nyt og mere — eller det diskuteres, hvorvidt dårlig regulering af boligmassen skal afskaffes — hører man argumenter såsom:

”Byens sjæl ødelægges ved nybyggeri”.

Overborgmesterkandidat, Pernille Rosenkrantz-Theil har fx udtalt, at vi skal holde os til, at til, at bygge ”femetagers karrébyggerier ”, så København ikke udvikler sig til et ”mini-Manhatten”, og så vi bevarer en særlig ”københavner-fornemmelse” i byen.

Påstanden dækker ofte over en specifik modstand mod, at der bygges for højt og tæt. En slags lokal konservativisme, hvor man modsætter sig nye byggerier i byen, hvis de ikke bygges på samme måde, som man tidligere har gjort.

Problemet er, at denne konservatisme medfører, at vi simpelthen bygger for lidt til at imødekomme fremtidens boligbehov.

Byggeriet er gået i stå

Det ses også i den seneste boligredegørelse, der simpelthen viser, at vi har bygget færre boliger i 2023 end vi gjorde i 2022. Vi er gået i stå. Og det er på trods af, at tilflytningen til byen fortsætter.

Nogle vil nok mene, at København er dejlig, som den er, og at vi ikke har brug for at bygge mere. Det, synes jeg, er en utrolig privilegieblind holdning at have.

Hvordan mon byen havde set ud, hvis dén holdning havde fået lov at dominere for 30 år siden, hvor byen var markant fattigere end i dag?

Jeg forstår godt modstanden mod brutalistisk nybyggeri, hvor arkitekturen ikke er tænkt sammen med det omkringliggende område.

Jeg er dog ingen ekspert i hverken æstetik eller arkitektur, men jeg tænker, at det må være muligt at bygge både mere, højere og tættere — men samtidig også gøre det bare nogenlunde hyggeligt, og hvor man medtænker det nye med det gamle.

Der er jo ingen der gider bo i kvarterer, hvor livet udenfor lejlighederne i bymiljøet ikke er tænkt med.

Ambitionen om at kombinere æstetik med flere boliger, synes jeg man er lykkedes ret godt med i nye bydele som fx Carlsberg Byen, hvor jeg selv bor.

Vi må insistere på, at København ikke blot skal være en by for dem, der har boet her hele livet.

Hvis vi vil udviklingen, må vi også være en by for de mange, der flytter her til for at studere og ønsker at blive boende efterfølgende.

De er ganske enkelt uundværlige, og vi har ikke råd til ikke at kunne tilbyde boliger til dem.

—

Deltag i debatten om byen. Indsend argumenterede indlæg på 500-1.000 ord til opinion@magasinetkbh.dk.