pixel

5 decibel mere Fredagsrock

kbh magasin

Tivolis rockpublikum glæder sig, mens naboerne finder ørepropperne frem – Tivoli har fået lov at skrue op for 10 af sommerens populære Fredagsrock-koncerter på Plænen.

5 decibel ekstra har forlystelseshaven fået at rutte med på volumenknappen, så det samlede maksimale lydniveau målt ved naboernes vinduer må stige fra 60 dB til 65 dB. I teorien fordobles lydenergien for hver 3 dB i stigning, men tommelfingerreglen siger, at en stigning skal op på 10 dB for også at opleves som dobbelt så højt.

Lige foran Plænen kommer musikken op over de 80 dB, hvor arbejdsmiljøreglerne ville påbyde høreværn, hvis publikum var på arbejde. Men både musikere, gæster og anmeldere til Fredagsrock ærgrer sig ofte over mangel på lydtryk længere ude i siderne, og Tivoli håber derfor, at man med den nye tilladelse bedre kan rive alle med i den gode musikoplevelse.

Tivoli har endnu ikke besluttet, hvilke 10 af sæsonens resterende 17 gange Fredagsrock, der skal skrues op for. Men det bliver formentlig dem, hvor tilstrømningen er størst – Snoop Dogg, D-A-D og TV-2 er derfor gode bud.

Som del af den nye tilladelse har Miljø- og Teknikudvalget i Københavns Kommune til gengæld pålagt Tivoli at skrue ned for mængden af fyrværkerishows som et lille plaster på såret for havens naboer.

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

Vi hopper lige til sagen: På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer pr. 7. juni 2019 adgang til langt størstedelen vores indhold.

Vi kan kun overleve med støtte fra vores læsere.

Hvis du har glæde af Magasinet KBH, så håber vi meget, at du vil blive medlem. Medlemskaber starter ved kun 29 kroner om måneden, men de gør hele forskellen for os, og giver adgang for dig.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et plus-medlemskab.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling