Mindre metro-støj måske på vej — men også nye byrum?

Når metroens M2-linje kører ud fra tunnellen ved Strandlodsvej på vej mod lufthavnen passerer den gennem et område med boliger på begge sider, før den stopper ved Øresund Station.

Umiddelbart inden stationen tager den det skarpeste sving på alle de københavnske metrolinjer, og det spreder ubehagelige lydbølger fra metrograven til de boliger og to daginstitutioner, der ligger lige op ad den.

Derfor besluttede et flertal i Borgerrepræsenationen i 2023 at få Metroselskabet til at udarbejde et forslag til overdækning af strækningen, så støjgenerne bliver reduceret.

Og ovenikøbet kunne man måske også bruge denne plet i byen til noget mere konstruktivt end en åben banegrav.

Nu er første del af undersøgelsen færdig, og de københavnske politikere skal tirsdag vælge mellem tre forskellige løsninger.

A: Beton beskytter bedst

Ligesom med vin er der også her en klar sammenhæng mellem kvalitet, pris og kompleksitet.

Løsning A giver den største støjreduktion (20 db) ved at overdække strækningen med beton og lave en regulær indkapsling.

Samtidig giver den mulighed for at etablere rekreative områder over en del af metrograven — og overdækningen kan også "principielt set bebygges", hedder det i rapporten.

Men politikerne skal til gengæld grave 193 millioner kroner op af kommunekassen til ekspropriation og anlægsarbejde. Dertil kommer et større beløb til bl.a. vedligehold over de kommende mange år.

Samtidig vil løsning A kræve, at strækningen bliver lukket om natten i begge retninger i omkring 15 måneder, mens arbejdet står på.

Og så er klimabelastningen også langt højere end ved de to andre løsninger.

B: Stål med grønt

Metroselskabets andet forslag, løsning B, giver en lidt lavere støjreduktion på 15 db. Her holdes overdækningen af en let stålramme, som kan dækkes med planter eller solceller.

Den kan dog ikke holde til personer eller rekreative områder — og vil skære sig ind igennem området i stedet for at koble de to sider af skinnerne sammen som i løsning A.

Denne løsning er med sine 95 mio. kroner billigere at etablere. Men regner man udgifterne til vedligehold over 100 år med, vil den koste omtrent det samme som betondækket med rekreative områder — mere end 700 mio. kroner.

Den tager dog ikke så lang tid at etablere, kræver kortere lukning af sporene og sætter et langt mindre klimaaftryk.

C: Den kendte løsning

Løsning C kender man fra andre metrostrækninger.

Frem for overdækning vil man her opsætte støjdæmpende paneler langs metrogravens vægge samt forlænge væggene over jorden med støjskærme.

Løsningen koster mindre end en tredjedel af de to andre og kræver kun lukning af ét spor ad gangen i fire en halv måned.

Klimabelastningen er også betydeligt mindre.

Men til gengæld bliver støjen kun reduceret med 10 db — og man ender altså med et byrum, der nok er mindre støj i, men som med de lodrette paneler vil være endnu mere opdelt end i dag.

Anbefaler billigst

Det er dog denne løsning, som Metroselskabet og embedsværket i Københavns Kommune anbefaler politikerne at gå videre med, når de mødes tirsdag.

Metroselskabet påpeger, at løsningen er den klart billigste, og at den kan laves uden større forstyrrelser af M2's daglige drift.

Embedsværket har på sin side lavet "en samlet vurdering af effekt på støj, pris, påvirkning af metrodriften samt CO2-aftryk" — og når frem til sammen anbefaling.

Der er altså fokuseret på at løse støj-problemet og ikke på hvilke byrum, løsningerne efterlader.

Når valget er truffet, går undersøgelsens fase 2 i gang med detaljerede designmæssige og tekniske undersøgelser af den valgte løsning.

Metroselskabet forventer, at det endelige resulatet ligger klar i september 2026.

Nye beboere

Indtil 2007 var Lergravsparken endestation for metroens M2-linje, men i efteråret 2007 åbnede strækningen mellem Lergravsparken og Københavns Lufthavn.

Dengang var de få hundrede meter mellem Strandlodsvej og den nyåbnede Øresund Station sparsomt bebygget — men siden skød både boligblokke og en børnehave op.

Dermed er langt flere mennesker blevet ramt af støjen fra metroen, og et politisk flertal afsatte i kommunens budget for 2024 to millioner kroner til den undersøgelse, hvis første fase altså nu er afsluttet.

Historisk strækning

Med sine knap 20 år er denne del af M2-linjen relativt ung i et globalt metroperspektiv.

Men M2-strækningen har faktisk trafikhistoriske rødder helt tilbage til etableringen af Amagerbanen i 1907.

Dengang kunne man køre med tog fra Amagerbro til Dragør på en rute, der ligesom metroen i dag kørte parallelt med Amager Strandvej via Øresundsvej.

Metroens Øresund Station er placeret stort set samme sted som Amagerbanens Øresundsvej Station var.

Amagerbanen fragtede både mennesker og gods, men fra 1920 dalede antallet af passagerer.

I 1947 indstillede Amagerbanen al passagertransport, og der skulle altså gå 60 år, før den "vendte tilbage" i form af M2-linjens anden fase.

Amagerbanen fortsatte dog med at transportere gods helt frem til 1991 og optræder i flere spillefilm, heriblandt Olsen-banden på Sporet.

De sidste rester af de gamle togskinner er i dag på vej mod at blive centrum for en nyt lille kvarter tæt ved Kløvermarken.