pixel

Alternativet blæser til politisk kamp mod ensformig og uskøn arkitektur i København

Der bygges for hurtigt, ensformigt og ofte decideret grimt i Københavns Kommune, mener Alternativet, der vil give politikerne bedre muligheder for at påvirke byens arkitektur.

Fanny Broholm er ikke for alvor i tvivl om, hvad smukt byggeri er i hendes øjne. Alligevel har hun som Alternativets medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune været med til at godkende byggeprojekter, som hun i bund og grund synes var tudegrimme. 

Hvorfor nu det?

Fordi man ifølge den 32-årige gruppeformand for Alternativet i Københavns Borgerrepræsentation er noget nær magtesløs, når man som politiker skal behandle byggesager.

»Problemet er, at vi ikke har særligt mange redskaber i Teknik- og Miljøudvalget. Vi kan måske nok bede om, at der for eksempel bliver lavet om på facadematerialer eller rykket rundt på vinduer, men vi kan ikke decideret få lavet om på arkitekturen,« siger hun og fortsætter:

»Vi kan selvfølgelig vælge at stemme samtlige lokalplaner ned, men det holder jo heller ikke.«

Konsekvensen er, som flere fagfolk også tidligere har givet udtryk for her i spalterne, at ejendomsudviklerne ofte sidder med den reelle magt. Kombineret med det kommunale behov for boliger til de forventede horder af kommende nye københavnere, medfører det, at nøgleordene for nybyggerier er højt, tæt og hurtigt.

»Og det bliver afspejlet i arkitekturen. Det bliver kvantitet frem for kvalitet, og der mangler finesser. Det hele ligner hinanden: Store ensformige kasser af metal og glas, der bare bliver smækket op. Vi synes, at det er meget skæmmende for byen,« siger Fanny Broholm, der nævner Ørestaden som sit personlige skræmmeeksempel:

»Hvis du tager metroen ud mod Vestamager, så ser du faktisk ikke noget smukt byggeri mellem det sidste par stationer. Jeg har faktisk selv overvejet at flytte derud for at bo i et økologisk bofællesskab, men jeg kan simpelthen ikke bo i det område — det er totalt blottet for charme, liv og æstestik.«

Efterlyser strammere retningslinjer

Omvendt synes hun ofte, at man ser vellykket ny arkitektur i brokvartererne, hvor nybyggerier bliver indpasset i de eksisterende boligkarréer.

»Det er måske lidt gammelromantisk, men jeg synes altså, at brokvarternes huse og den fokus, der er på detaljerne, gør det meget mere spændende og smukt at se på.«

Men hvad er så løsningen? 

For at få gang i debatten om det spørgsmål har Alternativet stillet forslag om — og fået opbakning til — at medlemmerne af Teknik- og Miljøudvalget på et snarligt møde drøfter, hvordan de som folkevalgte politikere bedre kan sikre, at nybyggeri i København fremover bliver smukkere og mindre ensformigt.

Konkret ønsker Alternativet blandt andet, at kommunen får en mere detaljeret arkitekturpolitik, der stiller nogle mere konkrete krav til, hvordan nybyggerier skal se ud — helt ned i detaljer som facadebeklædning udsmykning af vinduespartier.

»Og så skal vi være mere skarpe på at vise de eksempler, hvor vi synes, at det er gjort rigtigt,« siger Fanny Broholm.

Alternativet er gået i gang med at indsamle input til, hvordan en mere konkret arkitekturpolitik kunne udformes, fra både eksperter og offentligheden. Du kan selv give dit besyv med på partiets Facebook-side i de kommende dage.

Magasinet KBH følger sagen, ligesom vi i en snarlig serie i vores sektion KBH+ sætter fokus på, hvordan byens udvikling egentlig styres politisk, og hvordan lokalplanen bruges af politikerne som værktøj.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling