pixel

Hvad nu hvis man ... tillod badning i Søerne?

Der er tidligere blevet badet lystigt i Søerne — kunne det lade sig gøre igen, spørger politiker om efter at have set gammelt foto.

søerne badning

Har man været en tur omkring Inderhavnen, Amager Strand, Svanemøllen Strand eller Nordhavn i løbet af sommeren, ja så har man i dén grad fået bevis for, at københavnerne elsker at hoppe i vandet.

Det kan let få én til at drømme om, at der var endnu flere steder, hvor man kunne svale kroppen, når solen står højt på himlen — eller få et kuldechok med et vinterbad, når de mørke måneder rammer inden længe.

Og det gav da også massiv genlyd, da Nørrebro Lokaludvalg på en af de varme dage i august delte et gammelt billede af badende børn i Sortedams Sø på deres Facebook-side.

Det fik flere til at mindes deres barndom i 60'erne, og en enkelt til at prikke til Socialdemokratiets Marcus Vesterager for at høre, om det dog ikke kunne blive muligt at bade i Søerne igen.

Fugleklatter og lav vandcirkulation

Det var desværre ikke et opløftende svar, Marcus Vesterager fik retur, da han spurgte embedsmændene i Teknik- og Miljøforvaltningen, hvorfor man ikke må bade i Søerne i dag — og hvad der skal til for at gøre det muligt.

For selv om vandkvaliteten er blevet forbedret markant siden 1990'erne, så er Søerne stadig et lille vandsystem med meget lav vandudskiftning. Og det betyder, at der ikke skal særlig meget til, før vandkvaliteten bliver påvirket.

Det vil fx være tilfældet ved skybrud, hvor der kan blive ledt forurening ned i Søerne. Og desværre også ved københavnernes helt almindelige brug af området, der efterlader alt fra cykler til dåsebajere i byens indre søer.

Derudover er Søerne også et yndet tilholdssted for byens fugle, og deres klatter betyder, at der allerede i dag er problemer med bakterier på grund af den manglende vandgennemstrømning.

Og problemerne med udskiftningen af vandet ville sandsynligvis betyde, at Søerne som badested mere end ofte måtte lukke ned, fordi badekvaliteten ikke var i orden.

Må ikke forstyrre vandmiljøet

I forbindelse med Overførselsessagen tidligere på året satte Københavns Kommune ellers 0,8 mio. kr. af til en foranalyse, der skal undersøge, hvorvidt grundvandet under Lersøparken kan udnyttes til bl.a. at give mere og renere vand i de indre søer.

Hvorvidt det kunne være nok til at styrke vandgennemstrømningen vides endnu ikke, men det løser uanset hvad ikke alle udfordringerne.

Faren for forurenet vand er nemlig kun ét af problemerne ved at lave en badezone i Søerne, lyder det fra forvaltningen. Søerne og deres omgivelser er nemlig fredet og beskyttet af naturbeskyttelsesloven.

Det gør det ikke i sig selv umuligt at bade i Søerne, men det vil til gengæld kræve dispensatioen, hvis man ville opføre badebroer eller etablere et anlæg, der kunne rense vandet yderligere. Og det er ikke noget, der ligger lige for, lyder det mellem linjerne fra forvaltningen, da "der er en restriktiv praksis vedrørende konstruktioner, som rager ud i søen og forstyrrer den ubrudte vandflade."

Endelig er sagen også den, at vores københavnerbaderi i sig selv kunne være med til at påvirke Søernes vandkvalitet — og det ville være i strid med statens vandområdeplaner.

Her har Søerne i dag miljømålet ’god økologisk tilstand’, og det betyder, at der ikke må sætte gang i aktiviteter, som kan forringe miljøtilstanden i Søerne eller medvirke til, at miljømålet ikke nås. Og den kategori vil badning falde i, da det vil påvirke vandkvaliteten og miljøforholdene negativt.

Med andre ord er det ikke helt utænkeligt, at gøre Søerne til indre Københavns udendørs swimmingpool. Men betydelige udfordinger med både vandgennemstrømning og fredning vil skulle løses, før der kan springes ud fra den første vippe.

Embedsmændene konkluderer:

"Det er [...] forvaltningens vurdering, at der forud for en åbning af egentlige badezoner (i Søerne, red.) vil skulle foretages en undersøgelse af, om [badningen] vil være foreneligt med den miljømæssige målsætning, der gælder for Søerne."

Sandstrand ved Søerne kom ikke

At åbne for badning i Søerne er nu ikke den vildeste idé for området, der har været på banen i de seneste år.

Sankt Jørgens Sø har længe været udpeget som en afgørende brik i byens skybrudssikring, hvor søen skal agere regnvandsreservoir, når der falder så meget vand, at kloakkerne ikke kan følge med.

På et tidspunkt var det således på tale, at vandstanden i Søerne skulle sænkes med hele 3,7 meter, og at der skulle skabes et parklignende område med sandstrand ned til søen.

Den idé blev dog opgivet efter massive protester fra lokalområdet, og der arbejdes nu videre på mindre indgribende scenarier, hvor vandstanden i søen kun vil blive sænket med 45 cm — og omgivelserne langt mindre påvirket.

Emner

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

bo schmidt
når, nu politikerne er så forhippet på mere grønt og natur i byen. hvorfor ødelægge, det som er der. mon ikke ligesom andre steder, der kan påregnes en klage storm. hvis borgerne vil bade kan de tage s-toget til både nord og syd for kbh. det har man altid kunne. er ideen i øvrigt ikke at Lynnetteholmen skal ha bade muligheder. hvad de dog ikke kan misbruge borgenes penge til inde på rådhuset.
Annemette Hemdrup
Lad os beholde søerne, specielt Sct Jørgen sø, som et roligt og smukt område, med masser af grøn vegetation og ynglende fugle. Der er så mange andre bademuligheder i København efterhånden.
Dennis Nielsen
Hvis man besluttede sig for at tillade badning, så kunne man måske prioritere at rense søerne :)
morten.renberg
Løsningen ligger lige for - lav en badesø i den store udgravning ved siden af Sølund plejecenter - det byggeri bliver jo ikke til noget.

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling