Skal alle boliger i København have bopælspligt?

Dét spørgsmål er blevet meget aktuelt den seneste uges tid — ikke mindst efter De Radikale har spillet ud, at samtlige boliger i København bør være omfattet af bopælspligten.

Som vi beskrev i en artikel i januar, så blev lovgivningen allerede ændret tilbage i 2021, således at byens politikere nu kan stille krav om, at der er bopælspligt i nybyggeri ligeså snart, ejendommen er godkendt til at "blive taget i brug" — også selv om der ikke er flyttet nogen ind.

Tidligere lød reglen, at bopælspligten først trådte i kraft, når nogen for 1. gang registrerede sig på adressen i Folkeregisteret.

Man kunne med andre ord godt sidde i Dubai eller Malaga og købe sig en nybygget lejlighed i København, som man kun ville bruge sporadisk og ellers havde stående som investeringsobjekt. 

Det skulle lovændringen fra 2021 ændre på. Men i København findes der i dag omkring 3.200 boliger, der er opført før 2021 og som stadig ikke har bopælspligt her i 2025.

Radikale vil derfor have indført bopælspligt med tilbagevirkende kraft, så de 3.200 boliger enten bliver brugt af ejeren selv eller lejet ud.

Liberal Alliance har på de sociale medier dog i klare vendinger sagt 'nej tak' til den idé.

Det ville være at "chikanere milliardærerne med en populistisk regulering," skrev LA's Mads Strange sidst i juli.

Og Ole Birk Olesen fra samme parti stemte i: "Det er i Københavns og københavnernes interesse, at der også er en mulighed for at driftige mennesker med fast bopæl uden for København kan have deltidsbolig i byen."

Kontrol er svær

Der findes dog ingen opgørelser over, om boligerne reelt bruges som deltidsboliger for ejeren selv — eller primært står tomme. Der er ej heller en samlet fortegnelse over, hvem der egentlig ejer de cirka 3.200 boliger. 

Men LA mener også, at da boligerne uden bopælspligt kun udgør knap 1% af boligerne i København, så er det en næsten ubetydelig del af boligmassen, som det ikke giver mening at lave om på.

Socialdemokratiets Niels E. Bjerrum fra Borgerrepræsentationen gør dog opmærksom på, at mange nye boliger, der blev vedtaget før den nye lov i 2021, nu er på vej på markedet — og at de som udgangspunkt derfor ikke vil være omfattet af bopælspligt.

Og som Magasinet KBH kunne beskrive i januar, så er det også efter 2021 muligt at opføre nye boliger uden bopælspligt. Dét sker, hvis der ikke laves en lokalplan for det nye byggeri — hvilket der som regel ikke gør, hvis byggeriet ikke medfører en "væsentlig ændring i det eksisterende miljø".

Bjerrum skrev allerede sidste år et brev til Social- og Boligministeriet om muligheden for at indføre bopælspligt med tilbagevirkende kraft. Dengang lød svaret fra Holmens Kanal nummer 22 blandt andet:

"Ministeriet bemærker for god ordens skyld, at man altid skal være påpasselig, såfremt man som lovgiver overvejer at indføre lovgivning med tilbagevirkende kraft." Ministeriet tilføjede dog, at forslaget var blevet "noteret".

Bjerrum har også spurgt forvaltningen på Københavns Rådhus, hvad man gør for at tjekke op på, om der er hoteludlejning i de boliger, der ikke er omfattet af bopælspligt.

Der har tidligere været spekuleret i, om mange af lejlighederne uden bopælspligt reelt bruges til korttidsudlejning til turister — f.eks. via AirBnb — selv om der eksisterer regler for, hvor mange dage om året, man må lave den såkaldte 'hoteludlejning'.

Svaret fra rådhuset er, at embedsværket har meget begrænset mulighed for at undersøge udlejning nærmere — både af boliger med og uden bopælspligt. Det skyldes ikke mindst, at boligerne til leje ifølge forvaltningen ikke annonceres med fuld adresse, og derfor kan man ikke lave opsøgende kontrol af, om de bruges til 'helårsbeboelse', sådan som bopælspligten kræver.

Og samtidig — siger forvaltningen — falder kontrol af bopælspligt og kontrol af ulovlig hoteludlejning ind under to helt forskellige instanser.

Det er slet ikke kommunen, men det statslige Plan- og Landdistriktsstyrelsen, der står for holde tilsyn med, om boligejere laver ulovlig hoteludlejning ud over de 70 dage om året, der er tilladt.

Det er derfor ikke nogen nem opgave at få overblik over, hvem der egentlig benytter sig af de cirka 3.200 boliger uden bopælspligt — og hvad de reelt bruges til.

Desuden afdækkde brancheforeningen Horesta tidligere i år, at Plan- og Landdistriktsstyrelsens tilsyn med ulovlig hoteludlejning over de seneste seks år over hele landet blot har medført i alt syv påbud til udlejer og ingen politianmeldelser eller økonomiske sanktioner. 

»Myndighederne har næsten ingen værktøjer til at gribe ind over for korttidsudlejning,« sagde Horestas direktør ved den lejlighed.

Man kan lytte til en diskussion mellem De Radikales Kristine Ammitsbøll-Bille og Liberal Alliances Mads Strange om sagen her.

Og den 18. november kan man sætte sit kryds til kommunalvalget i København — og her altså blandt andet pege på, om man ønsker bopælspligt i alle københavnske boliger eller ej.