Sådan vil nye højhuse ved Langelinie og Marmormolen tage sig ud

For det nye boligtårn på Langelinie vil rejse sig imponerende 120 meter fra jorden — og dermed blive lige så højt som Københavns nuværende højeste bygning — Pasteurs Tårn i Carlsberg Byen.

Så meget kunne vi — og mange andre medier — fortælle i sidste uge.

Men nu står det også klart, at det højeste af de nye huse på Langelinie — formentlig — vil blive verdens højeste ’træhus’.

Det var en af flere detaljer, som der i sidste uge endnu ikke var klarhed omkring.

Men forslaget til den nye lokalplan for området er nu allerede blevet lagt frem — og dermed kan vi blive klogere på, hvordan byggerierne og de nye byrum ud til vandet sandsynligvis vil blive udformet.

Magasinet KBH er dykket ned i planerne.

Verdens højeste træhus

Det er tegnestuerne Vilhelm Lauritzen og Lendager, der står bag udformningen af de markante byggerier med en endnu mere markant beliggenhed.

Og de har efterstræbt at indrette området, så københavnerne får ”Langelinie tilbage, som et levende, grønt og tilgængeligt sted”, formulerer arkitekt Anders Lendager det i et opslag på Facebook.

Lad os starte ved det nye byggeri på Langelinie, hvor to nye højhuse vil blive opført og uundgåeligt komme til at bringe mere liv til området. De vil nemlig rumme i alt ca. 230 boliger — 25% af dem almene.

Det ene vil som nævnt blive 120 meter højt med 35 etager — mens det andet holder sig til 64 meter og 18 etager. De to højhuse kobles sammen af en mellembygning på seks etager.

Stueetagen er åben med store gulv-til-loft-vinduer, og her kan butikker, café eller restaurant rykke ind — og for at styrke stedets eksisterende karakter som et udflugtsmål lægges der også op til, at her skal være plads til udeservering.

De høje huse for enden af Langelinie vil naturligvis komme til at skille sig markant ud fra rækken af bygninger i seks etager, der præger den lange Langeliniekaj i dag.

Men også inde bag facaderne vil der være en markant forskel.

Der lægges nemlig op til, at det nye byggeri på Langelinie skal konstrueres i træ — og ikke i beton eller stål, som det er normalt.

"Facaderne på alle tre bygningerne er skabt ud fra ét fælles arkitektonisk princip med gennemgående facadesøjler i træ, der afspejler, at bygningerne har en trækonstruktion," står det i lokalplanen.

Som vi kunne fortælle i sidste uge, er der dermed lagt op til, at København bliver vært for verdens højeste træbygning — hvis verden ikke ændrer overhaler den mellemtiden.

"Det bliver måske verdens højeste træ-boligtårn på 120 meter," skriver Anders Lendager på sin Facebook-side.

I dag står verdens højeste træhus afhængigt af definition enten i Norge eller USA og er 85-87 meter højt. Men Schweiz vil efter planen overtage træ-tronen til næste år, når et 100 meter højt tårn står klart i Winterthur.

Byggeri i træ er dog en tiltagende trend, og flere andre høje træstrukturer er på tegnebrættet rundt om i verden. Men København melder sig altså her ind i topstriden. 

Færre almene detaljer

Træsøjlerne som bevæger sig hele vejen op ad facaden på de nye tårne på Langelinie skal også være med til at give byggeriet et "vertikalt udtryk", som visuelt understreger de mange højdemeter.

Liv i facaden vil man også skabe ved bevidst at placere de mange altaner i et forskudt 'grid', der skal give et "enkelt rytmisk spil i facaden".

Som vi allerede kunne vise i sidste uge, så vil træsøjlerne på facaden også fungere som en slags støtte af altanerne, og dét greb er indskrevet i lokalplanen:

"Bæringen af altanerne er detaljeret ved, at facadesøjlerne fortsætter i en kurve ud fra facaden og understøtter altanbunden. Det giver et udtryk af, at søjlerne i træ vokser op af terrænet og ved søjlernes forgreninger bærer de en altan."

Det er værd at bemærke, at detaljerigdommen — inklusive de buede søjler på facaderne — er størst i de højeste af de to byggerier.

Det mindste af de to tårne skal huse de almene boliger, og her er der i lokalplan ikke lagt op til, at der investeres helt så meget i bygningens udtryk.

De store vinduer er dog ikke kun forbeholdt stueetagen eller det højeste af tårnene, men vil præge byggerierne hele vejen op til 35. etage.

På toppen af mellembygningen er der gjort plads til en tagterrasse med små nicher og begrønning.

Grøn med flere promenader

Havudsigten og muligheden for at nyde en is ved Molekiosken trækker allerede i dag københavnerne ud til spidsen af Langelinie. Men ellers er det med sit grus, sin asfalt og sine parkeringspladser i dag ikke et område inviterer til længerevarende ophold.

Det vil dog ændre sig, for ifølge lokalplanen vil området blive tilført et ’markant grønt præg’. Det skal faktisk føles som en næsten ’skovlignende beplantning’ i molespidsens nye park, Havnelunden, hedder det.

Parken skal fungere som en ’grøn overgang’ og forbinde bebyggelse, kaj og det åbne havnerum.

Den nuværende promenade vil blive forlænget og fremover løbe på både øst- og vestsiden af de nye bygninger.

På den måde ønsker man, at Langelinies spids i fremtiden ikke blot opleves som en "blind vej", hvor man tager ud og spiser en is og så går den samme vej tilbage.

Med Langeliniekaj på den ene side, og Pakhuskaj på den anden, og det nye byggeri som et naturligt fikspunkt, man bevæger sig rundt omkring, skal hele Langeliniemolen ændre karakter.

Langs den forlængede promenade på Langeliniekaj skal der være mulighed for at slå sig ned på bænke og andre siddepladser for at nyde udsigten.

I alt vil 340 nye træer og knap 500 buske skyde op Langelinies spids i forbindelse med projektet.

Plads til et havnebad

Hvis man foretrækker at svømme rundt i vandet frem for at sidde med en dessert fra isboden, vil det måske også blive muligt.

Lokalplanen giver nemlig mulighed for et mobilt havnebad i det såkaldte ’mellembassin’ på den vestlige side af Langeliniekaj — altså mellem Langeliniekaj og 'fastlandet' på Østerbro.

Det kræver dog, at de københavnske politikere giver grønt lys og afsætter penge til projektet. Et flydende badeanlæg vil koste 3-5 mio. kr. om året i drift, estimerer Københavns Kommunes forvaltning — penge der skal findes, når kommunen lægger budget for 2027.

Hvis havnebadet bliver til noget, er det intentionen, at det er tænkt ind som en del af det primære byrum og ’opholdsrum’.

Det vil nemlig skulle ligge lige ud for bebyggelsens åbne stueetage og nye plads med udeservering og dermed fungere som endnu et trækplaster for området — her mindre end 500 meter fra Nordhavns Sandkaj, der allerede tiltrækker tusinder af badende københavnere om sommeren.

Mindre tårne på Marmormolen

Fra byggeriet på Langelinie kan man se over vandet til Marmormolen — blot 140 meter væk.

Her finder man i dag blandt andet den markante otte-armede bygning FN-Byen, men også et stort, tomt område på spidsen — ud mod ’mellembassinet’.

Som en del af projektet vil man også her bygge et højhus, og på den måde skabe en slags ’maritim port’, hvor de høje bygninger sammen markerer indsejlingen mellem de to moler, hvor blandt andet Oslofærgen sejler igennem.

Byggeriet på Marmormolen består af et højhus på 96 meter med 21 etager og en mindre bygning på 33 meter med seks etager.

Facaderne vil ikke være i træ som bygningerne på Langelinie, men derimod beklædt med lyst metal og såkaldt ’emalitglas’, som er emaljebelagt og hærdet glas.

Der vil dog efter planen opstå et samspil mellem facaderne på de to sider af vandet, for når træet på Langelinie-byggeriet over tid patineres, vil det også få et gråt og lyst udtryk.

Rykker bevaringsværdig bygning

Bygningerne på Marmormolen skal være hjem for kontorer og bliver koblet sammen af en passage i glas mellem i 2. etages højde.

Store vinduer skal sørge for godt lysindfald til skrivebordene — men modsat på Langelinie-byggeriet vil der ikke være altaner på facaderne.

For at gøre plads til de to nye bygninger vil man flytte den bevaringsværdige bygning 'Lodseriet' ud for enden af molen.

Den skal fremover stå i den nye havnepark, som vil blive etableret, og skal være med til at skabe liv i området ved at rumme f.eks. en café, restaurant eller butikker, fremgår det af lokalplanen.

Den offentlige havnepark kommer til at fylde størstedelen af molen og vil få små ’bakker’ og opholdsrum i form af en legeplads og nicher med bænke.

Man kommer til at kunne bevæge sig rundt i området gennem små stisystemer i parken eller langs en ny promenade, der vil strække sig langs østsiden af bebyggelsen langs kajkanten. Herfra vil man kunne kigge direkte over på træ-højhusene og de badende i havnebadet på Langelinie.

Som en reference til Marmormolens fortid som oplagringsplads for marmor, kul og tømmer vil de samme tre materialer blive brugt i byrummene — blandt andet i form af stenblokke af marmor og granit.

Og der er naturligvis også grønt på vej til Marmormolen: I alt omkring 140 træer og over 200 buske.

Politisk opbakning fra begge fløje

I stedet for at kunne parkere på gadeplan som i dag, vil man på begge moler skulle benytte sig af parkeringskældre.

På Langelinie vil man kunne køre ned i den eksisterende P-kælder ved nabobygningen Pier47 — mens der ved Marmormolen allerede er etableret en ny P-kælder til byggeriet.

Næste trin i processen bliver, at de københavnske politikere 18. maj skal tage stilling til forslaget. Hvis der tegner sig et flertal, vil lokalplanforslaget blive sendt i den obligatoriske offentlige høring i otte uger.

Både overborgmester Sisse Marie Welling (SF), Konservative og Liberal Alliance har allerede erklæret deres støtte til projektet — og Magasinet KBH vurderer, at det er overvejende sandsynligt, at lokalplansforslaget bliver godkendt i næste uge.

Byggestart kan det være svært at spå om. Men efter lokalplansprocessen skal de mere detaljerede tegninger laves, før der kan gives en byggetilladelse.

2028 er nok ikke et urealistisk bud.