pixel

Best City? Copenhagen!

Udadvendte og eventyrlystne København hiver endnu en fornem bypris hjem.

wallpaper city guide copenhagen

Der skal igen gøres mere plads i byens stopfyldte trofæ-skab: Copenhagen er udpeget som den bedste by (i verden forstås) af Wallpaper Design Awards 2016.

Det er første gang, at ellers skamroste og sejrsvante København vinder den prestigiøse pris fra det eksklusive, men toneangivende internationale designmagasin Wallpaper – som de fleste nok kender bedst fra sidegesjæften med rejsehåndbøgerne Wallpaper City Guides.

Prisen for Best City uddeles blandt en række kategorier inden for design, arkitektur, mode og gastronomi. Og med hæderen er København nu kommet i selskab med en flok af de helt store metropoler som Tokyo, New York, London og Paris, der tidligere har fået den.

Den danske hovedstad slog dette års øvrige nominerede Beirut, Taipei, Miami og Los Angeles, fordi København vokser sig tiltagende udadvendt og eventyrlysten. Wallpaper fremhæver Kødbyens kunstklynge, Nørrebros gourmet-scene og den frugtbare enklave på Papirøen – og udpeger i nomineringen også nyere arkitektur som Den Blå Planet og kommende (ellers lokalt ret udskældte) BLOX.

I følge Wallpaper har den seneste bølge af københavnske kreative, arkitekter og kokke rystet byens tidligere store generationer af sig og næret en renæssance, der har gjort New Nordic til "the movement of the moment" inden for mad og design.

Det store og branding-mæssige værdifulde skulderklap fra Wallpaper kommer i øvrigt først efter, at det konkurrerende trendmagasin Monocle ser ud til at have fået københavnerforstoppelse. Monocle er dem med det årlige indeks over verdens bedste byer at bo i, world's most livable cities, og efter næsten et årti i top-3 (og tre førstepladser) droppede København helt ned på en delt 10. plads i 2015.

Måske har det spillet ind, at juryen bag 2016's Wallpaper Design Awards er anført af den britiske skuespiller Eddie Redmayne. Han er aktuelt Oscar-nomineret for sin transkønnede hovedrolle i det biografiske Hollywood-drama 'The Danish Girl', der havde en del optagedage i København sidste år.

Tidligere vindere af Wallpapers Best City: 2015: Tokyo 2014: San Francisco/Marseille 2013: Seoul 2012: London 2011: Rio de Janeiro 2010: New York 2009: Paris 2008: Los Angeles 2007: Istanbul 2006: London

Se mere om Copenhagen og årets øvrige designprismodtagere hos Wallpaper.com

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer i dag adgang til langt størstedelen vores indhold.

Den artikel du lige har læst, var der gratis adgang til, men langt de fleste skal man være medlem for at læse.

Den gode nyhed er, at medlemskaber starter ved blot 29 kroner om måneden.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et plus-medlemskab.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling