Koncertarena foret med 2.000 beboere

Hvad nu hvis: ... vi lavede B&W-hallerne til kombineret eventhal og mega-kollegium?

B&W hallerne som koncertarena

Fakta

B&W-kollegiet

Et visionsprojekt fra tegnestuen BCVA (Bjelke+Cermak+Veile Architecture).

Foreslår at bevare B&W-hallerne på Refshaleøen som eventarena og industriminde ved at ombygge facaderne til 2.000 studieboliger.

B&W-hallerne blev bygget i 1950'erne til at svejse containerskibe i. Den største af hallerne er 65 meter høj, 300 meter lang og på størrelse med ti parcelhusgrunde.

Ingen ved rigtig, hvad København skal stille op med B&W-hallerne post Eurovision. Så her er et vildt forslag: Skab en unik koncerthal, et gigantisk kollegium og et storslået industriminde i én og samme bygning.

Drømmevisionen om B&W-kollegiet kommer fra det unge lokale arkitektfirma BCVA, der mener at kunne få plads til intet mindre end 2.000 studieboliger af standardstørrelse langs de enorme hallers sider, uden at det går ud over det indre rums mulighed for anvendelse til koncerter, sportsarrangementer eller andre store events.

bwkollegiet_2.jpg

Isolerende studerende

Efter årtiers glemsel var B&W-hallerne på Refshaleøen pludselig Europas pop-kulturelle epicenter i en uges tid, da det internationale melodi grand prix i maj udspillede sig under de pensionerede svejsehalshvælvinger. Opgaven som venue for danmarkshistoriens største tv-produktion blev klaret med bravur, men da det farverige Eurovision-cirkus kørte videre, lå hallerne igen tilbage uden aktuelle planer og med en uvis fremtid.

For selvom størstedelen af musikkonkurrencens budgetoverskridelse i skandalestørrelse er gået til at ombygge og indrette de nøgne kolosser til folkefest, så er B&W-hallerne stadig ikke en færdiglavet eventarena. Ikke mindst mangler en meget bekostelig isolering af hallerne, der ellers vil være alt for kolde til events om vinteren.

Det er netop det problem, som BCVA vil løse ved populært sagt at fore facaden med beboere fra byens uddannelsesinstitutioner. Det vil samtidig gøre et stort indhug i Københavns kroniske mangel på kollegie- og ungdomsboliger, og kan ifølge BCVA gøres til en overkommelig pris på grund af det høje antal bolig-enheder. Dermed bliver huslejen også til at betale for de studerende med gratis førsteparket til koncerterne.

bwkollegiet_3.jpg

Katalysator for Refshaleøen

Transformationen fra B&W-hallerne til B&W-kollegiet vil ikke bare bevare et vartegn, der kan ses fra store dele af byen, men ifølge idémagerne også skabe en unik kombination af studieliv og kulturelle arrangementer, der kan sætte afgørende fut under Refshaleøen, der er udset til at begynde sin moderne byudvikling i 2020'erne.

»Det er en bæredygtig og meget utraditionel løsning på B&W-hallernes ellers helt store problem, nemlig at de vil være enormt kostbare at renovere udelukkende til et event-space. Vi risikerer derfor, at de vil blive revet ned ved en kommende byudvikling. Ved at genanvende hallerne som studieboliger skabes et kæmpe løft for hele området. Hallerne vil fungere som en katalysator for den helt særlige bydel der i fremtiden vil skyde op på Refshaleøen,« siger Rune Veile fra BCVA.

Og de stort tænkende arkitekter har i første omgang byens studerende med på visionen:

»Forslaget er meget spændende og kan forhåbentlig blive en kreativ del af løsningen på den kæmpe boligmangel, vi studerende oplever,« siger Mie Sofie Andersen, Formand for studenterrådet ved Københavns Universitet.

Klik dig gennem en tegneserie-udgave af hele visionen for B&W-hallerne her:

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

Vi hopper lige til sagen: På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Alle kan læse vores indhold, og sådan ser vi det helst fortsætte. Men vi er et lille foretagende, og der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin.

Vi kan kun overleve med støtte fra vores læsere.

Hvis du har glæde af Magasinet KBH, så håber vi meget, at du vil blive støttemedlem. Medlemskaber starter ved kun 20 kroner om måneden — mindre end prisen på en kop kaffe. Men de gør hele forskellen.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et lidt større medlemskab.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

  • Byens Rum
  • København
Melodi Grand Prix: Popkultur møder industriarv, når verdens største musikkonkurrence indtager Københavns glemte ø.
  • Byens Rum
  • København
Hvad nu hvis: ... vi gjorde Ørestad mindre aflang og tættere bebygget?

relaterede
visioner

tegnestuevision
København
Stormflodssikring, infrastruktur og byudvikling tænkt sammen til den manglende brik i et sammenbundet København.

seneste
byens rum

close logo

Opmærksomhed og debat giver bedre by

Støt Magasinet KBH – fra kun 20,-/md.