Ny bro til Jernbanebyen forsinket af støjproblemer

Det næste skridt i processen er nemlig udskudt.

I juni 2027 skulle der efter planen have ligget en såkaldt foranalyse klar — en analyse der blandt andet skulle komme med ét eller flere konkrete bud på broens placering og udformning.

Men det er ikke muligt at komme videre med analysen, før problemer med støj i området bliver løst, skriver Københavns Kommunes i et notat.

Støjen kommer fra Banedanmarks arbejdsplads nord for Jernbanebyen, og den overstiger reglerne for støjniveauet i boligområder.

Det er ikke noget problem i dag, men det bliver det, når arbejdspladsen bliver nabo til de mange nye boliger i Jernbanebyen.

Og derfor skal der findes en løsning på støjproblemerne, så de kommende boliger i området ikke vil blive plaget af larm.

Dén løsning kan komme til at omfatte flere meter høje støjskærme ud mod baneterrænet — og hvordan de udformes vil påvirke, hvordan broen skal udformes.

Skal skærmene f.eks. være meget høje, skal broen også være meget høj — og dermed vil broens ramper skulle være længere, hvilket vil påvirke den omkringliggende by.

Mange hensyn ved brobygning

Så støjen skal altså først på plads. Og dén opgave ligger hos DSB Ejendomme og Banedanmark, skriver embedsværket i sit notat.

Derfor må man indtil videre væbne sig med tålmodighed og vente på, der kommer en afklaring.

Broen mellem Ingerslevsgade på Vesterbro og den nordlige flanke af Jernbanebyen er i forvejen ikke helt nem at konstruere.

Man skal blandt andet tage højde for, at broen skal krydse mellem 19 og 26 jernbanespor, der i flere tilfælde ligger i forskellige niveauer.

Etableringen er også besværliggjort af niveauforskellen mellem lavtliggende Jernbanebyen og relativt højtliggende Ingerslevsgade. Derudover skal man sørge for, at broen ikke påvirker togdriften — inklusive køreledningerne over sporene.

Men støjen spiller altså også en stor rolle, når man skal finde ud af, hvordan man skal udforme broen. Store støjskærme — som også kan bruges ved larmende metrostrækninger — kan markant påvirke broens design.

Banedanmark imod boliger tæt på

Det er ikke første gang, Banedanmark spænder ben for udviklingen af området.

Banedanmark mener nemlig slet ikke, at det er en god idé at etablere et stort boligområde tæt på sine arbejdspladser.

Det er ’omkostningstungt’ at tage højde for støjgener, lød det i en klage fra den statslige styrelse i slutningen af 2024.

Generelt tager planerne for Jernbanebyen ikke tilstrækkeligt hensyn til Banedanmarks jernbaneanlæg "af national interesse" eller den fremtidige indretning af landets trafikale infrastruktur, lød videre.

Banedanmark og DSB ønsker, at Jernbanebyen bliver mindre, så flere arealer fastholdes som jernbanearealer — og så eksisterende værksteder kan udbygges.

Indsigelsen blev, også i 2024, bakket op af transportminister Thomas Danielsen (V), og det betød, at lokalplanen for den store bydel mellem Vesterbro og Sydhavn blev bremset.

Her i slutningen af marts 2026 ligger den fortsat som et 'forslag' og er endnu ikke vedtaget.

Og nu er der altså endnu engang kastet grus i maskineriet — denne gang så planerne for en gang- og cykelbro også er blevet udskudt.

Da planerne for Jernbanebyen først blev præsenteret, havde politikerne en vision om en grøn og mangfoldig bydel med ca. 5.000 nye boliger og 200.000 etagemeter til erhverv, butikker og institutioner og skole.

Broen ses som en vigtig del af at kunne komme til det nye område, der er afskåret fra Vesterbro af mere end 200 meter baneterræn, og man ville derfor skulle ud på en lang omvej uden en bro.

Mens bro og lokalplan altså er udskudt, blev man for nyligt politisk enige om, at området enorme togværksted fremover skal være et kombineret kulturcenter og skole.