pixel

Byg-selv dine drømmes sofacykel

Christianshavner-kunstgruppe har open source-opskriften klar til racercykelbil.

kbh magasin

Bag det science fiction-klingende navn N55 Spaceframe Vechicles gemmer der sig en helt ny slags københavner-køretøj.

Det er ikke en cykel, ikke en bil – og nej, det er heller ikke bare en re-fortolket sofacykel. Spaceframe Vehicles er en mellemting blandt mange, men mest tænkt som en bil. Eller nærmere bestemt: som en erstatning for bilen.

svtwopers2.jpg

Lynhurtig letvægter Køretøjets lave aluminiumsstel har tre hjul: to foran og et bagpå. Som fører sidder man tilbagelænet med strakte ben så ens fødder kan træde rundt i pedalerne, samtidigt med at en motor i baghjulet giver cykelbilen fuld fart på.

Køretøjet kommer i to udgaver, både til en og to personer, og har du brug for ekstra plads, kan du anskaffe dig en matchende anhænger.

Den iøjefaldende cykelbil er opfundet og designet af Christianshavner-kunstgruppen N55. De er kendt over hele verden for deres skæve, urbane eksperimenter, ikke mindst deres gående huse, som ved hjælp af solcelleenergi og tynde mekaniske ben kan gå rundt i byen med tre-fire gæster inde i maven (we kid you not, se selv denne film).

cykelbil.jpg

Open source-opskrift Men hvis du tror, at du bare sådan uden videre kan slå kløerne i en N55's Spaceframe Vechicles, kan du godt tro om igen. De kan nemlig ikke købes for penge – man skal bygge dem selv.

Opskriften er en såkaldt open source-opskrift, og den ganske udførlige manual ligger klar på nettet, helt gratis.

Ingredienserne er helt almindelige cykeldele og byggematerialer, og det kræver ingen specielle værktøjer eller svejseredskaber at samle den.

Hvis bare du kan få fingrene i nogle cykelhjul, en kæde, et pedal- og kranksæt, bremser, et plastiksæde, aluminiumsrør, diverse bolte, skruer og møtrikker, og en hel masse tid, er du good to go – og motoren bestemmer du selv, om du har brug for.

Hvis du vælger at bygge en cykelbil, er du meget velkommen til at komme med forslag og ændringer til opskriften.

svzout.jpg

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling