pixel

Man spiller da polo på heste af jern

Fotoserie: Cykelpoloen har indtaget byens boldbaner med køller og øller.

kbh magasin

Når du bevæger dig hen over Nørrebro ved aftensmadstid, vil du typisk møde en masse stressede mennesker på vej hjem fra arbejde, en flok hipstere på vej hjem fra studie, eller generelt bare en masse trafik og beboere, der snakker udenfor grønthandleren.

Men vælger du at flygte fra larmen og dreje af mod fredelige Nørrebroparken, vil du hver onsdag møde et sælsomt syn: En flok voksne mennesker, der cykler rundt på en hockeybane med køller og øller.

Det er Copenhagen Bike Polo Club, der spiller cykelpolo. Ja, polo på heste af jern. Oprindeligt inspireret af undergrundsdyster mellem New Yorks cykelbude, men her på Nørrebro foregår tingene på hyggeplan.

img_6721.jpgimg_6760.jpg

Den lille klub har eksisteret siden 2005, med on/off perioder, og lægger vægt på, at der skal være plads til alle. Da magKBH kiggede nysgerrigt forbi med kameraet, blev vi da også opfordret til at komme på cykel næste gang.

img_6947.jpgimg_6763.jpg

Der er ingen særlige krav til den pedaldrevne udrustning. Har den to bremser og kan køre, kan du være med. I New York har man traditionelt benyttet cykler uden friløb, de såkaldte fixies, så man kunne nemt tro, at man derfor skal være en haj til cykler for at spille cykelpolo. Men sådan er det ikke.

img_6899.jpgimg_6931.jpg

Det er selvfølgelig ikke nemt at benytte din bedstefars gamle havelåge. Men du kan jo altid prøve. De fleste kommer bare forbi med deres cykler, ser spillet og bliver lynhurtigt hooked. De lettere trænede spillere klistrer dog en skærm fast på deres forhjul, så bolden ikke smutter igennem.

img_6780.jpgimg_6962.jpg

Der bliver holdt VM i cykelpolo hvert år forskellige steder i verden. Sidste år kom københavnerne på en 16. plads. Eller 11. plads. De er ikke helt sikre. Men det gør ikke så meget, for det handler om hyggen, og ikke hvem der vinder.

img_6952.jpgimg_6713.jpg

Kreatur Samson og Jacob er de to, der har startet spillet op på Nørrebro. Og vil du vide mere, kan du bare møde op klokken 18 hver onsdag i Nørrebroparken og tage en snak, og en pils.

img_6978.jpgimg_6715.jpg

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling