pixel

Åbner Christiania nu for nye, almene boliger?

Christianiterne har to uger til at tage stilling til statens tilbud om at bevare ni huse langs volden — mod at de køber dele af den og giver plads til nye, almene boliger.

christiania, hovedindgang, efterår

Den 29. august står til at blive en skæbnesdato i fristaden Christianias 50 år lange historie.

Her skal christianitterne beslutte, om de vil acceptere statens tilbud til dem om, at de kan overtage den del af Christianshavns Vold, som ligger inde i "fristaden"— et område de hidtil har lejet.

Prissedlen lyder på 67 millioner, og betalingen skal falde over en årrække via afbetalinger på et statsgaranteret lån, som Christianitterne også får tilbudt. 

Til gengæld forpligter Christiania sig til opførelsen af 15.000 kvadratmeter nye, almene boliger på deres område.

Tilbuddet er til dels lagt frem som en del af regeringens brede ambition om at opføre 22.000 nye almene boliger i alle landets byer frem mod 2035. Og til dels med baggrund i en aftale mellem fristaden og staten, som blev indgået tilbage i 2011.

Et tilbud, de ikke kan afslå

Skal man tage boligminister Christian Rabjerg Madsen på ordet, er det ikke et oplæg til forhandling, men en endelig aftale som Christianias 900 beboere har fået stukket i hånden.

"Det er vigtigt for mig at sige, at der er tale om et 'take it or leave it'-tilbud," understreger ministeren i hvert fald i forbindelse med, at tilbuddet er blevet lagt frem.

Takker Christiania pænt nej tak til tilbuddet, bliver konsekvensen, at ni huse langs volden bliver flyttet — enten frivilligt, eller også ved statens mellemkomst og med regningen sendt videre til den fond, der varetager Christianias interesser.

Prisen for voldanlægget på 67 millioner kroner er af flere med forstand på ejendomsværdi — heriblandt økonom Ismir Mulalic i Berlingske — omtalt som "fordelagtig" for christianiterne, da staten kunne have tjene langt flere penge på et traditionelt salg på markedsvilkår.

Tilbuddet var oprindeligt sat til at udløbe sidste uge. Men efter christianitterne bad om mere betænkningstid til at afklare ubesvarede spørgsmål er fristen altså nu rykket til slut-august.

Fik ret til at leje

Vejen til tilbuddet har været lang og bøvlet.

Siden 1989 har Christiania formelt været lovlig under en særlov specielt udviklet for fristaden, og i 2004 begyndte langvarige forhandlinger om at videreudvikle Christiania under en ny aftale. 

Syv års diskussioner frem og tilbage senere førte det under den daværende VK-regering til en ny aftale mellem Christiania og staten, der stadig danner grundlag for fristadens udvikling.

Her hed det, at området bør udvikles som et åbent, bilfrit og bæredygtigt kvarter i København med plads til at leve på andre måder.

Desuden blev det besluttet, at området skal være åbent for offentligheden, og at de grønne områder og arkitektoniske værdier bevares.

En fond til varetagelse af fristadens interesser blev i den forbindelse dannet — selv om det reelt set er Christianias selvforvaltning og ikke fonden, der siden har sat retningen for fristadens udvikling.

Fonden blev i samme forbindelse pålagt at stille med i alt 85 millioner kroner for at kunne sikre sig brugen af området.

I løbet af 2012 rejste fonden mere end 10 millioner kroner ved salg af "folkeaktier", som alle interesserede kunne købe. Og oveni rejste man via Realkredit Danmark et statsgaranteret realkreditlån på 55 millioner kroner. 

I 2012 kunne Fonden Fristaden Christiania således betale den første rate på 52 millioner kroner, der sikrede fristadens overgang til fondens forvaltning — og samtidig kunne fonden leje de fredede dele af det gamle voldanlæg til seks millioner kroner årligt i 30 år.

Det er dét område, staten nu vil sælge til christianiterne, som til gengæld får lov at beholde de ni huse på den ellers fredede vold.

Gennemskueligt valg af beboere

I aftalen mellem Christiania og staten fremgik det også, at "boligtildelingen på Christiania skal være åben og gennemskuelig" — noget som fristaden dog siden har fået kritik for ikke helt at efterleve.

Hvad størrelsen på huslejen eller boligfordelingen i både nye og eksisterende bebyggelser skulle være, fremgik til gengæld ikke.

Hvor ny bebyggelse skal stå er også et åbent spørgsmål, men et tidligere oversigtskort fra Christianias egen udviklingsplan fra 2006 viser, at det formentlig er den vestlige del af fristaden, der bedst egner sig til nybebyggelse, mens området langs volden i mindre grad skal lægge jord til nyt — af hensyn til fortidsminderne.

I planen når fristaden frem til, at man selv kan bygge op til godt 15.000 nye kvadratmeter boliger — men samtidig slår man fast, at dette tal ikke er sammenligneligt med statens ønsker. Det mener christianitterne ikke, det er, fordi de medregner til- og udbygninger på eksisterende byggerier, mens staten kun regner i helt nye byggerier. 

Frygter at miste kontrollen

Når christianitterne indtil videre har forholdt sig tøvende, skyldes det ifølge talspersoner usikkerhed om hvem, der flytter ind, og hvordan de nye huse vil indvirke på Christianias unike, selvgroede miljø.

»Lige nu kan vi, underlagt regler fra staten, selv styre, hvem der bosætter sig på Christiania. Får vi rigtig mange almene boliger, så ved vi ikke, hvem der flytter ind,« lød det blandt andet fra talsperson Hulda Mader, da hun forleden gæstede Deadline på DR1.

»Der kunne lige så godt flytte nogle kriminelle ind, fordi de gerne vil bo tæt på Pusherstreet,« sagde hun videre. 

Selv har christianitterne foreslået, at der kunne opføres godt det halve — altså 7.500 kvadratmeters nye, almene boliger. 

Som landet ligger, har christianitterne selv anvisningsret til deres boliger, hvilket naturligvis vil bortfalde i de nye almene boliger.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

bo schmidt
i nogle tilfælde kan tyveri betale sig og der er forskel på hvem tyveriet begås i mod staten, betaler gladeligt for at købe, vores alle sammen vold tilbage. hvor imod ungdomshuset abeselut, skulle rydes i lovens navn. hykleri af værste skuffe

relaterede
artikler

relaterede
visioner

læservision
København
Nyuddannet arkitekt vil skabe et "pensionat for træerne" på Langelinie og langs resten af havnen. Genbrug af ældre træer er nemlig billigere og kan bevare byens større træer.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling