pixel

Christiania siger 'ja' til almindelige, almene boliger

Med ny aftale undgår Christiania nedrivninger og en mulig konkurs — og for første gang åbnes der op for almindeligt boligbyggeri i 'fristaden'.

Christiania bygning

15.000 m2 helt almindelige almene boliger skal bygges på Christiania, hvor man ellers altid selv har bestemt, hvem der skulle have lov at flytte ind på området.

Dét er konklusionen, efter Christianitterne natten til mandag valgte at sige 'ja' til et tilbud, som regeringen med lidt andre ord har beskrevet som 'an offer you can't refuse'.

'Take it, or leave it' var boligministerens besked til christianitterne i forbindelse med, at tilbuddet blev lagt frem. Regeringen mente, man havde været imødekommende nok, og at det nu var op til christianitterne at være det samme. Betingelserne var ikke til forhandling.

Og i sidste ende valgte et betragteligt flertal af christianitterne at acceptere tilbuddet om mere økonomisk sikkerhed mod åbning for nye boliger. Talsperson Hulda Mader forklarer hvorfor til Ritzau:

»Vi har sagt ja, fordi der er nogle ret kraftige ting, der sker, hvis ikke vi siger ja. Det var ikke særlig godt at sige nej, fordi så ville vi miste alle muligheder for at udvikle Christiania. Vi ville ikke have nogen økonomi til at udvikle Christiania.«

300 nye beboere

Økonomien på Christiania har altid været lidt stram, for der er ingen realkreditforeninger der vil låne penge til christianitterne, selv om de formelt er grundejere af det meste af området. Så boliger må opføres ellers istandsættes uden boliglån.

Men med accepten af, at der nu kommer almindeligt, alment boligbyggeri til Christiania, bliver der også betalt noget tilbage i porten. For regeringen vil nu gå ind og statsgarantere et lån til christianitterne på 67 mio. kr. 

Pengene skal bruges til, at Christiania køber den del af området, der i dag stadig ejes af staten — nemlig det fredede voldanlæg. Dermed slipper christianitterne fremover for at betale en årlig leje på 6,5 mio. kr., og staten vil lade Christiania beholde de boliger på volden, som i dag ejes af staten.

Havde Christiania afvist tilbuddet fra staten, ville flere af boligerne på volden være blevet revet ned.

De 15.000 m2 nye boliger, der nu i de kommende år skal opføres på Christiania, betyder omkring 300 nye beboere i området. I dag bor her knap 900 — cirka 150 af dem børn — så indbyggertallet vil altså vokse med cirka en tredjedel.

Som noget ganske uvant vil man i en nær fremtid se kraner over fristaden, og de nye beboere vil ikke blive udvalgt på et fællesmøde, som fremgangsmåden ellers altid har været.

Christiania har med andre ord opgivet noget kontrol mod at få mere sikkerhed om fritiden — også omkring økonomien. Et nej kunne have betydet en konkurs.

Ikke HTH-køkkener?

Næste skridt er nu, at Københavns Kommune går i gang med at lave en ny lokalplan for Christiania: Hvor skal de nye boliger ligge, og hvordan skal de se ud.

Til DR udtaler overborgmester Sophie Hæstorp-Andersen, at christianitterne vil få indflydelse på lokalplanen, men hun siger også, at kommunen ikke kan styre, præcis hvordan man bygger.

Christianitterne ønsker bæredygtigt byggeri — gerne selvbyg — men det vil i sidste ende være op til det almene boligselskab, der skal bygge, at styre byggeprocessen.

Derfor kan man nok forestille sig, at der vil være mere at sige i sagen, når christianitter, kommune og boligselskab nu skal blive enige om, præcis hvad det er, der skal flytte ind på Staden.  

Billigt betonbyggeri med brune skalmure og HTH-køkkener i hvid højglans er nok ikke allerøverst på de fleste christianitters ønskeliste. 

Boligministeren udtaler i forbindelse med christianitterners 'ja', at han er glad for, at christianitterne nu er med til at løfte et socialt ansvar i København. Men han siger også, at de almene boliger vil blive bygget efter samme regler som alle andre steder i landet. 

Om Christianitterne kan få opfyldt deres ønsker om selvgroethed inden for dét regelsæt, vil vi lære mere om, når lokalplansprocessen går i gang.

Den nye aftale mellem staten og Christiania underskrives formelt i dag, den 30.8., kl. 11.45.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

northernlad
Det virker rent politisk motiveret og hyklerisk. Hvorfor talte man ikke om almene boliger i f.eks. Nordhavn, Carlsberg Byen og alle de andre nye bydele, hvor lejlighederne bliver solgt for minst 10 mio kroner?
Karen Melchior
Det føles lidt trist. Kan ikke helt overskue hvad det vil betyde reelt udfra dækningen i almindelig presse.

relaterede
artikler

relaterede
visioner

læservision
København
Nyuddannet arkitekt vil skabe et "pensionat for træerne" på Langelinie og langs resten af havnen. Genbrug af ældre træer er nemlig billigere og kan bevare byens større træer.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling