pixel

Cinema Made in Italy

  • Grand Teatret
  • premiere 30. april 2017
  • 4.02

Fakta

CINEMA MADE IN ITALY 

30. april - 3. maj 2017

Grand Teatret

Springtur i Toscana/La pazza gioia *****
Paolo Virzis helt igennem vidunderlige komediedrama om to roomies fra en lukket institution på roadtrip. Der bliver rusket op i traumerne på forfriskende og uforudsigelig vis, for både lattermuskler og tårekanaler. Valeria Bruni Tedeschi er forrygende som hyperaktivt snakkechatol med luksusfortid og som hendes modpol af ekstrem sårbarhed og trash er Micaela Ramazzotti hudløst inderlig. 

The War of the Yokels/La Guerra dei Cafoni ****
En æstetisk nydelse af toplækre billedkompositioner med glød i det mediterranske land, vand og luft. Rigtig fin 70er-nostalgi med flippermaskiner, plastiksandaler og mega-briller – som alle nu er blevet retro-chikke – og mange virkelig gode karaktertyper. Aktualiteten fornægter sig ikke, når klassekampen mellem rigknægtene og bondeknøsene udspiller sig som en traditionsleg med eventyr og kærlighed på sidelinjen. Men hvad elsker drengene mest – krig eller kærlighed? 

Pawn Streets/Le Ultime Cose ***
På begge sider af skranken hos pantelåneren får etikken nogle slag, der indrammer krisesamfundets største menneskelige uret: Desperate mennesker, hvis nød udnyttes af andre til profit. Parallellen til bankverdenen er tydelig, og Irene Dionisios dokumentarisme dominerer fiktionen. Realismen er indfølt – nogle af karaktererne er fra virkelighedens panteshop i Torino, hvor Dionisio researchede – men de tre-fire hovedpersoners historier føles noget overfladiske og uforløste. Her er uafhentet gods, som kunne skabe meget mere drama. 

Quo Vado? ***
De seneste syv år har der været Checco-hype i Italien, og denne fjerde film er den største nationale biografsucces. Unægtelig et særligt italiensk fænomen, hvis farceform ikke helt rammer den nordiske natur – hvilket Checco Zalone selv mærker, da han forsøger at tilpasse sig polarklima, orden og ligestilling i Norge. Som han siger: ”Al det nord har coolet mine latino-instinkter.” Checco-charmen kører nok bedst med hjemlandets kulturpolitiske satire, men der er bestemt masser af stereotyper at more sig over. Og kærlighed på tværs af grænser er altid skønt!

Italian Race/Veloce Come il Vento ***
En familie med benzin i blodet, og ligeså heftigt drama under hjelmen. Tre generationer søskende må kæmpe for familiebåndet efter farens død, hvilket ikke er nemt når den 40-årige storebror er en ulidelig, utilpasset junkie. Men races skal der – både søster og bror – og benzinen holder max. Resten af historien er lidt triviel. Men Stefano Accorsi er tilpas syret som broren (inspireret af den virkelige racerkører Carlo Capone) og det nye talent Matilda De Angelis er sej og charmerende som en italiensk J-Law. 

Sweet Dreams/Fai bei sogni ****
I maestro Marco Bellocchios vanligt langsomme fortællestil udfoldes et fint, sentimentalt drama om det største i ethvert italiensk drengehjerte: La mamma! Flashbacks til barndommen hvor Massimo mister sin mor og til ungdommen hvor han higer efter andres mødre, smelter glødende ind i nutiden hvor han spagt konfronterer den bestandige sorg. Skønne skuespilpræstationer: voksne som børn, italienske som franske – og et sælsomt valg af skytsengel: Belphegor.

Latin Lover ****
Pragtfuld feel-good film af Cristina Comencini – ægte sydlandsk charme, humor og nostalgi. En mindehøjtidelighed for den store filmstjernecharmør Saverio Crispo samler essensen af hans hustruer og døtre, af forskellige nationaliteter og livsfilosofier. Dejlige karakterer, sprællevende dialog og herligt skuespil – fra blandt andre Marisa Paredes, Valeria Bruni Tedeschi og Virna Lisi – løfter filmens lidt fjollede tese om den ultimative mand; og de festlige vintage-filmstrimler med Saverio lader nostalgien flyde frit til de ikoniske italienske film og skuespillere.

Mest læste

seneste
film

Civil War
4.02

Alex Garland
Hammarskjöld
4.02

Per Fly
Abigail
4.02

Matt Bettinell-Olpin, Tyler Gillett
Back to Black
3

Sam Taylor-Johnson
Birthday Girl
4.02

Michael Noer
Jeanne du Barry
3

Maïwenn

seneste
scene

Stolthed og fordom
5.04

Betty Nansen Teatret
Saul
5.04

Operaen
Koreorama nr.01
4.02

Det Kongelige Teater
Askepot - The Musical
3

Tivolis Koncertsal
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling