CO2-fangst på Amager Bakke faldet til jorden
Igen er et planlagt anlæg til CO2-fangst opgivet, og Københavns mål om at blive klimapositiv i 2035 er udfordret — Kommunen er dog stadig optimistisk.
Hvad gjorde du sidst, din CO2-fanger ikke kunne leveres til tiden?
Dét problem døjer Københavns Kommune lige nu med. Planen om at etablere et CO2-fangstanlæg på Amager Bakke inden 2030 ser nemlig ikke ud til at kunne nåes.
Ifølge et kommunalt notat skyldes det, at energiselskabet E.ON, som skulle stå for projektet, har vurderet, at den økonomiske plan — også kaldet business casen — ikke holder.
Derfor har E.ON valgt ikke at indsende et bud til statens pulje for CO2-fangst, som de ellers var prækvalificeret til.
Og derfor "er det ikke længere realistisk, at der kan etableres CO2-fangst på Amager Bakke inden 2030," lyder det.
Fra neutral til positiv?
Københavns nye klimastrategi sigter endnu højere end tidligere. Målet var oprindeligt at blive CO2-neutral i 2025, men det måtte man opgive i 2022.
I stedet er planen nu at blive klimapositiv i 2035. Det betyder, at byen skal fjerne mere CO2 fra atmosfæren, end den udleder inden for sine grænser.
En stor del af målet skal nås ved at fange og lagre CO2 fra mindst ét af byens store kraftvarmeværker. Og kommunen har derfor arbejdet for at få installeret CO2-fangere på Amager Bakke, på Amagerværkets Blok 4 og på Vestforbrændingen i Glostrup, der også varetager en stor del af kommunens affald.
Intentionen er, at udledningen fanges og lagres med en forholdsvis ny teknologi, der kan opbevare CO2 som et flydende materiale, der siden kan genanvendes til industrielle formål. Det fulde navn er CCS — Carbon Capture and Storage.
Men E.ONs beslutning betyder altså, at man ikke kommer i mål med den nye teknologi på Amager Bakke.
Lidt mere positivt ser det stadig ud for naboen Amagerværket og Vestforbrænding, hvor der er blevet indsendt foreløbige bud til statens pulje.
CO2-fangst er afgørende
Det er ikke første gang, at byens klimaplaner møder modvind. Målet om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025 blev altså heller ikke nået.
Dengang var netop et CO2-fangstanlæg på Amager Bakke også et nøglepunkt, som skulle fange hele 392.000 tons CO2 årligt — et langt større tal end de 82.000 tons, som nye havvindmøller i Øresund skulle spare.
Selvom CO2-fangsten på Amager Bakke nu igen er skudt til side, og sværhedsgraden med de nye mål er øget, er kommunen stadig rimelig optimistisk.
Embedsværket vurderer, at hvis det lykkedes at få CO2-fangsten på Amagerværkets Blok 4 op at køre — sammen med planens øvrige mål — vil det være tilstrækkeligt til at sikre, at byen kan blive klimapositiv i 2035.
De øvrige mål i udkastet til den nye klimaplan omfatter blandt andet en halvering af de forbrugsbaserede udledninger, et øget fokus på cykling, kollektiv transport og vedvarende energi — og så vil man reducere brugen af træbiomasse, der før blev anset for klimaneutralt, men nu ses som en udfordring.
Desuden satser man på, at Københavns samlede elforbrug kan dækkes med vedvarende energi fra sol og vind og at den resterende CO2-mængde kan optages ved hjælp af naturbaserede tiltag som træer og buske — og altså CO2-fangst direkte fra udledningen, som fortsat er afgørende for at kunne komme i mål.
Kommunen afventer nu en udmelding fra Amager Bakke — ARC — om, hvad der skal ske med CO2-fangsten her i fremtiden.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!