Planer om CO2-fangst på Amager lever stadig

Københavns Kommune er nu ved at starte op på at lave en ny lokalplan, der skal bane vejen for, at skorstenene på Amagerværket fremover vil sende betydeligt mindre af drivhusgassen ud i atmosfæren.

Dermed er der altså fortsat fremdrift i ambitionerne trods et nyligt tilbageslag på Amager Bakke.

I september kunne vi fortælle, at energigiganten E.ON havde opgivet at installere anlæg til CO2-fangst på kraftvarmeværket tæt ved Margretheholm Havn, da man ikke økonomisk kunne få projektet til at hænge sammen.

Men hos naboen Amagerværket er det offentligt ejede HOFOR nu ved at være klar til at sætte i værk.

Nu skal byen være klimapositiv

Københavns Kommunes egen målsætning fra 2012 var egentlig, at byen skulle være klimaneutral allerede fra i år.

Dén ambition lagde kommunen dog på is allerede i 2022, da man indså, at man ikke kunne nå målet. Og i stedet blev målstregen flyttet til 2035.

Til gengæld skal København til den tid nu være klimapositiv — altså trække mere CO2 ud af luften end byen udleder.

Og så kunne man måske tro, at septembers bristede planer på Amager Bakke endnu en gang ville trække tæppet væk under byen høje klimaambitioner.

Men der har hele tiden været flere anlæg i spil til CO2-fangst — heriblandt Amagerværkets nye blok 4, der tidligere gik under navnet BIO4.

Det træstamme-klædte byggeri fra 2019 har fra starten været udset til at spille en hovedrolle i fremtidens bæredygtige kraftvarme-produktion. Og nu er HOFOR altså så småt ved at være klar til at installere de nye anlæg.

Lokalplanen — som er et lovmæssigt krav for at projektet kan sættes i gang — ventes at være klar til politisk godkendelse til april.

Amagerværket forsyner København med el og fjernvarme fra afbrænding af biomase som f.eks. træflis og udleder hvert år 1,25 millioner tons CO2.

Det er det samme som knap 400.000 benzinbiler, der hver kører 15.000 km om året, så udledningen er altså betydelig — og CO2-fangsten er helt afgørende for, at København kan komme i mål med sine klimaambitioner i 2035.

Den nye CO2-fangst skal kunne indfange langt det meste af CO2-udledningen fra blok 4, som komprimeres og derefer sejles væk til opbevaring i undergrunden.

Projektet afhænger af støtte fra Energistyrelsens CCS-pulje (Carbon Capture Storage), som HOFOR dog allerede er prækvalificeret til.

Med støtten på plads forventer HOFOR at CO2-fangstanlægget kan tages i brug i begyndelsen af 2030.