Contraband

Shit, oh shit, holy shit. Ordet er flittigt brugt i actionthrilleren ’Contraband’. Og når bad ass-genrens gamle dreng har hovedrollen, er der naturligvis lagt op til øretæver, vilde twists og en rystende håndholdt kameraføring.

Denne remake af islandske ’Reykjavik-Rotterdam’ (2008), leverer netop dette og forsøger sig med en ny vinkel på tyverigenren, men helt forfriskende bliver det aldrig.

Chris Farraday (Mark Wahlberg) er en af de bedste inden for smuglerbranchen, men mangler forståelse for sit valg om at leve som lovlydig familiefar. Vi skal imidlertid heller ikke vente længe, inden idyllen afbrydes af et sidste job på kant med loven.

Chris´ utilregnelige svoger Andy (Caleb Landry Jones) har måttet kaste en smuglerlast overbord og står nu i gæld til nabolagets værste forbryder, Tim Briggs (Giovanni Ribisi). Hvis Chris vil give sig selv, sin familie og Andy fred, har han intet andet valg end at efterlade familien i vennen Sebastians (Ben Foster) varetægt og drage af sted. Og det skulle han nok ikke have gjort. Chris samler det gamle crew og sejler til Panama, hvor den tilsyneladende nemme opgave viser sig sværere end forventet.

’Contraband’ er langt fra kedelig, men spækket med spænding og twists. Imidlertid er filmen underlagt de fleste af genrens klicheer og tør ikke rigtige tage smugleriets interessante indgangsvinkel seriøst. Emnet giver ellers alle muligheder for en rå, fortvivlende og realistisk fortælling.

Den Hollywood’ske tone, som filmen har valgt, afspejles i de lidt tomme figurer og det ikke så vedkommende skuespil. Dygtige Ben Foster skiller sig som altid ud og giver karakteren Sebastian dimensioner, som gør ham umådelig interessant og ubehagelig.

Men selvom det frustrerer, at filmen ikke bruger de muligheder den har, er ’Contraband’ stadig god for en solid del action og underholdning.

Og så er det altid en fornøjelse at se Marky Mark med sin rolige bad ass-overlegenhed sætte skurke på plads. No bullshit.