pixel

Er der lys på vej til det mørke København?

København er en mørk by. Nogle kalder det puritansk og gammeldags, mens tilhængere af den dunkle hovedstad kalder det poetisk og godt for helbreddet.

Mørkt København Nikolaj Kirke

Går man en tur omkring Kongens Nytorv en kold aften i marts, er mørket umuligt at overse. Magasin du Nord ligger som en enlig oase af lys omringet af mørke facader. Mellem to gamle københavnerlygtepæle står en statue af søhelten Niels Juel. Det er imidlertid ikke muligt at se her i natten. Her er det bare en silhuet af mand, der ikke lader sig identificere på afstand. Et par hundrede meter derfra ligger Holmens Kirke begravet i et hav af nattemørke.

Det elektriske lys har strålet i København, siden de sidste svagt lysende gaslygter blev erstattet af elektriske gadelygter i 1959. Men her 60 år senere er det som om, at det aldrig er blevet rigtig lyst i mørket.

Den mørke by er med tiltagende styrke genstand for en debat, der omhandler alt fra tryghed, turisme og københavnernes helbred til, helt fundamentalt, livskvaliteten for de tusindvis af mennesker, der har deres liv i København — også om aftenen og natten.

For nogle er de mørklagte facader og de ubelyste lommer i byen en sidste rest af natur, der trods alt gør det muligt at se en smule af nattehimlen over København. Andre ser mørket som en reminiscens af et forældet syn på byen, tilsat et puritansk islæt.

Lys tilfører skønhed

Rådgiver i strategisk byudvikling og tidligere udviklingsdirektør i Wonderful Copenhagen, Peter Rømer Hansen, har i årevis beskæftiget sig med Københavns æstetik, som han mener, bliver skjult af mørket. I dag rådgiver han en lang række storbyer i Europa om blandt andet branding og placemaking. Han er ikke i tvivl om, at København vil kunne høste store gevinster ved at lade lidt mere af byen blive lyst op.
 
»København er bælgravende mørk. Jeg forstår det ikke, fordi man bliver glad for sin by, når man kan se lyset. Der er så mange smukke steder, og lys vil være med til at tilføre byen noget skønhed om natten,« siger Peter Rømer Hansen.

Han kan selv blive helt "forelsket" i byen, når han ser en bygning som Skuespilhuset, der er lyst op indefra.  

»Det er interessant, hvad lys kan gøre ved bygninger, og hvordan det kan fremhæve arkitekturen på en helt særlig måde. Arkitekturen er også det, turisterne sætter pris på ved København, og der synes jeg, det er ærgerligt, at vi som hovedstad fremstår så puritanske og ikke særlig nysgerrige på, hvad lys kan,« siger Peter Rømer Hansen.

Ingen udsigt til mere lys

Ambitionerne om at lege med lyset var ellers til stede, da Københavns Kommune i 2014 lancerede en storstilet plan for belysningen i byen. Nu skulle København have et ’unikt lysimage’, og et af målene var, at København nu skulle arbejde kunstnerisk med belysning i byen — både i forhold til større monumenter og pladser i Indre by, og på mindre pladser i beboelseskvartererne.

Der var udsigt til den største omkalfatring af belysningsområdet i nyere tid. Men her i 2019 er det begrænset med mærkbare ændringer. 

Og Københavns Kommunes teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen (EL), indrømmer, at den iscenesættende belysning ikke har fået megen opmærksomhed de senere år, og at det billede formentlig ikke kommer til at ændre sig.

»København er som alle andre kommuner lagt i et økonomisk jerngreb af regeringen,« siger Ninna Hedeager Olsen i en skriftlig kommentar til Magasinet KBH, og hun fortsætter: 

»Det betyder bl.a., at der er grænser for, hvor meget vi må bruge på anlægsopgaver. Da København er en by i stærk vækst, så er der desværre ikke engang tilstrækkeligt med råderum til helt nødvendige opgaver som at skabe bedre forhold for cyklister, øge trafiksikkerheden og lignende. Derfor må vi helt fravælge projekter som iscenesættende belysning i disse år.  Desværre er der umiddelbart ingen udsigt til at det ændrer sig.«

Lys giver tryghed

Der er ellers gevinster at høste ved at lyse byen mere op, hvis man spørger Handelsstandsforeningen KCC (KBH – Commerce & Culture) og deres medlemmer, som består af 250 erhvervsdrivende i Indre By. Her mærker man tydeligt, hvilke konsekvenser manglende belysning af byen betyder.

»Folk føler sig ikke særlig trygge ved at bevæge sig rundt i byen efter mørkets frembrud, selv om mange af forretningerne er åbne til kl. 20. Kigger man for eksempel på Rosengården, der ligger som en passage mellem Købmagergade og Fiolstræde, så er det ligesom at gå ned i et mørkt hul,« siger John Hansen, direktør i KCC.

Hans medlemmer får mange positive tilbagemeldinger, når byen to gange om året undtagelsesvist bliver lyst op i julemånederne og under Copenhagen Light festival.

»Når byen er lyst op, kommer folk mere rundt og føler sig mere trygge ved at bevæge sig rundt i byen efter mørkets frembrud. Folk bliver lokket ind til byen, fordi lyset er med til at skabe gode oplevelser. Det hører vi fra både de herboende kunder og turisterne,« siger han.

KCC forsøger at introducere mere vinterlys i Indre By, men en storstilet plan om mere jule-inspireret belysning fik i efteråret 2018 afslag på medfinansiering fra Københavns Kommune. 

De seneste to år i februar er der dog alligevel blevet skruet mere op for belysningen af København, når der har været Copenhagen Light Festival. Festivalen beskriver sig selv som en månedlangt event, der giver byens borgere og gæster mulighed for at opleve byens rum på en ny måde i vinterens mørke og stille tid.

Mørk og fortællende by

Catja Thystrup er projektchef for Copenhagen Light Festival, og hun kan også mærke, at lyset om aftenen i februar måned giver de besøgende og lokale mulighed for at opleve lys på en helt ny måde i de forskellige dele af byen.

»Tilbagemeldingerne er generelt meget positive, og de besøgende synes, at lyset er med til at understrege, hvor smuk en by København er. Der er også nogle borgere, der er utilfredse med, hvor meget lys der pludselig er, det sted de bor, så vi er meget i dialog med de lokale både før, under og efter festivalen, så alle får en god oplevelse,« siger Catja Thystrup.

Hun har de seneste 17 år arbejdet med lys på mange forskellige måder, bl.a. som rådgiver hos ÅF Lighting, hvor hun udviklede belysningsplaner for urbane og landskabelige miljøer. Ifølge hende er der ingen grund til at lave store belysningsplaner for alle bygninger og oplyse byen mere om aftenen og natten. Tværtimod.

»Jeg ønsker ikke for København, at der skal være lys på den ene bygning efter den anden, og jeg kunne godt ønske, at københavnerne satte mere pris på mørket. Det er fint, at vi med Copenhagen Light Festival kan arbejde med lys i en måned, men det er også fint, at det er væk igen,« siger hun.

Hun bakkes op af lysdesigner Jesper Kongshaug, der også er tilknyttet Copenhagen Light Festival. Han er desuden Tivolis faste lysdesigner og har skabt lyset til Skuespilhuset, Højbro Plads og den nye K.B. Hallen.

»Mange europæiske storbyer har en museal tilgang til belysning af byen, hvor byens broer og statuer bliver lyst bevidstløst op. Det er en gammeldags tankegang, og efterlader indtrykket af en fråsende by, der lukker sig om sig selv. I forbindelse med arbejdet med festivalen hører vi, at turisterne sætter pris på mørket i København, og at det er med til at skabe en poetisk og fortællende by, hvor byen bliver en del af naturen, og man kan se stjernehimlen og de mørke havne. Derfor vil vi gøre os selv en bjørnetjeneste ved at lyse København mere op,« mener han.

Lystilhænger Peter Rømer Hansen er dog ikke modstander af mørke steder, og han kan heller ikke lide store projektorer, der oplyser enkelte bygninger med det, han kalder flødeskumsbelysning. Men det er ikke et spørgsmål om enten-eller, siger han:

»København skal ikke være Las Vegas. Der må gerne være mørke dunkle steder — det rummer sin egen poesi. Men byen kan godt manifestere sig selv og prale lidt. Vi er jo en hovedstad, der er kendt for sin enestående arkitektur,« siger han.

Stor investering i gadebelysning

Mens der de senere år ikke er kommet meget mere lys i byen, så har der været anderledes aktivitet, når det gælder typen af belysning. I 2017 investerede Københavns Kommune, med daværende miljø- og teknikborgmester Morten Kabell (EL) i spidsen, 283 mio. kr. i byens gadebelysning i form af en omfattende udskiftning af 19.000 ud af 45.000 gadelamper. 

Lampernes glødepærer blev skiftet ud med LED-pærer, og Københavns kommune kunne dermed se frem til en årlig halvering af kommunens samlede energiforbrug fra gadebelysning.

Initiativet var en del af belysningsmasterplanen med navnet ’Nyt lys til København’, og målet var at give København en moderne gadebelysning, der skulle "sikre borgerne bedre sikkerhed, tryghed og komfort gennem en forbedret grundbelysning”. 

I dag er næsten 32.000 af byens gadelamper udskiftet med LED, og den øvelse fortsætter, da det skal hjælpe Københavns Kommune med at blive CO2-neutral i 2025.

Men den storstilede omlægning af belysningen i byen kan have konsekvenser, vurderer læge Anders West, der siden 2013 har forsket i, hvordan lys påvirker døgnrytmen.

Han er i sine studier nået frem til, at der er en sammenhæng mellem lys på de rigtige tidspunkter og træthed, depressive symptomer og angst hos patienter der er hospitalsindlagt til rehabilitering. 

Anders West forklarer, at solen hele tiden regulerer vores døgnrytmecenter. Når vi får dagslys på det rigtige tidspunkt — altså om dagen — gør det mange gode ting for vores kroppe, fortæller han, som at øge produktionen af søvnhormonet melatonin, så vi kan sove godt om natten, give mindre træthed i løbet af dagen og gøre os i bedre humør.

De nye LED-gadelamper afgiver dog mange steder i København et koldt, blå-hvidt lys, der har en farvetemperatur tæt på daglys. Og det er ikke godt for mennesker, fortæller West.

»Når vi får det hvide eller blå lys om aftenen og om natten, er det decideret invaliderende for vores helbred,« siger han.

Koldt lys er dårligt lys

Det var forskning af samme type, der i 2016 fik Apple til at introducere 'Night Shift'-funktionen på sine iPhones og iPads. På et forudbestemt tidspunkt ændrer skærmen automatisk sin farvetemperatur, så den bliver 'varmere'. 

Forskellen er tydelig. Læser du f.eks. en artikel i Magasinet KBH i sofaen om aftenen, vil du se, at den hvide baggrundsfarve går fra en blålig og "koldere" hvid til en lidt mere rødlig/gullig og "varmere" hvid.

På den måde skulle du, teoretisk i hvert fald, undgå at blåligt lys fra skærmen hæmmer din produktion af melatonin. Med andre ord: Med varmt lys om aftenen falder du naturligt i søvn og sover bedre.

Men det er det hvide og blålige lys der er at finde mange steder i København langs centrale trafikårer. Gadelamperne på de store regionale hovedveje, hvor der bor tusindvis af mennesker langs, ligger fx i det såkaldte blå farvespektrum og kaster et hvidt, nærmest dagslys-lignende, når mørket falder på, forklarer Anders West.

Københavns Kommunes Teknik- og miljøforvaltning erkender, at lys med blå farvenuancer kan forstyrre den naturlige døgnrytme. Kommunen påpeger dog, at der er lave belysningsstyrker i dele af gadebelysningen, som desuden dæmpes yderligere i nattetimerne.

På lokalveje anvender kommunen varmere hvidt lys (3000K). Men på de større fordelingsgader og bydelsgader, der udgør en stor del af vejnettet i København benyttes der neutralt hvidt lys (3500K).

På de store regionalveje der krydser byen er der næsten dagslyshvidt lys (4000K). 

En kelvinværdi på 3000 indeholder, ifølge Anders West, ikke så meget blåt lys, men luxstyrken, altså lysets intensitet, vil kunne forstyrre døgnrytmen.

Og selv om lysstyrken ifølge kommunen bliver dæmpet om natten, er det blå lys i LED-pærerne ikke godt at blive udsat for, når det er mørkt, forklarer Anders West, der ikke står alene med sit synspunkt. 

De seneste to år er det ifølge ham eksploderet med undersøgelser, der viser, hvor skadeligt lyset i det blå farvespektrum er, når man bliver udsat for det på de forkerte tidspunkter af døgnet, og hvilken effekt, det har på vores psyke og fysiologi.

Globalt er der mange steder ved at forme sig en konsensus omkring, at gadebelysning maksimalt bør have en farvetemeratur på 3000K. Og hvor det for få år siden rent teknisk var svært at lave LED-pærer med det varme lys, kan man i dag købe de strømbesparende pærer i varme udgaver helt ned til 2200K — varmere end en typisk, gammeldags glødepære.

I Teknik- og Miljøforvaltningen hos Københavns Kommune strækker embedsværket hånden frem og er åbne for en dialog med Anders West fra Rigshospitalet omkring hans bekymringer for kommunes brug af LED til gadebelysning.  

Fra 16 til 45.000 gadelamper

Gadebelysningen på Kongens Nytorv rummer en historie, der sætter nutidens debat i relief. Det var nemlig her, at Københavns første 16 lygtepæle med elektrisk lys blev sat op i 1892. De blev tændt for første gang til ære for Kong Christian 9. og Dronning Louises guldbryllup.

Hvad lys kan gøre for mennesker vidner en øjenvidneskildring fra dengang om. I avisen Ingeniøren, marts 1892, stod skrevet:

"Selv om vi efterhaanden er blevet gjort bekendt med elektrisk Lys i visse Etablissementer og Butikker, var det dog paa en Gang betagende og næsten mystisk at opleve alle Blus blev tændt på een og samme Gang. Oplevelsen var for mange Gadevandrere et saadant komplet Chock, at det fik dem til at græde."

Lampernes strømforbrug gjorde dog, at kun fire ud af de 16 lygtepæle fik lov at brænde hele natten igennem. Den elektriske gadebelysning vandt kun langsomt over de svagtlysende gaslamper, og der skulle gå 60 år, før det elektriske lys endelig strålede over hele København.

Nu er spørgsmålet om københavnerne, med regeringens mellemkomst, er villige til at tænde lys på ny.

Debatten om mørket

"I honestly cannot handle how dark and gloomy it is in this city," skrev tilflytter Esma Ally i Facebook-gruppen 'Expats i Copenhagen'.

"Dark, Dark, Dark," lød en anden kommentar samme sted, hvor udlændinge, og enkelte danskere, løbende diskuterer plusser og minusser ved livet i den danske hovedstad.

Diskutér København med tilfytterne i 'Expats in Copenhagen'.

På Magasinet KBHs Facebook-side er der også tit debat om det mørke København. I debatten om KCCs forslag (se herover) skrev Simon Christoffer Hansen f.eks. denne populære kommentar:

"København har desværre altid gået for at være en mørk by, der ikke understøtter tankerne om en moderne driftig hovedstad. [...] Kommunen burde kigge til vores naboer som bl.a. Berlin og Stockholm og se hvordan de formår at gøre byrummet lyst, levende og attraktivt."

Andre havde en frygt for, at for meget lys kan ende med "tivolificering" — og atter andre mente, at mørket rummer "sin egen æstetik".

Se hele debatten om KCCs juleudsmykning.

 

Få adgang som plus-medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

relaterede
artikler

seneste KBH+

seneste
opinion

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling