Broget blok i Nordvest står over for fornyelse

Området på størrelse med knap to fodboldbaner er indhegnet mellem Nordre Fasanvej, Ørnevej, Svanevej og den travle Frederikssundsvej.

Her finder man i dag et miskmask af bygningstyper og stilarter der spænder fra ’nationalromantisk’ til ’brutalistisk’.

Én-etagers industribygninger, fire-etagers boligbyggeri, smalle gyder, baggårde, bindingsværk, graffitiklædte betonbygninger og gule, firkantede murstenshuse i to etager.

Og ikke mindst den notoriske Schou-Epa-bygning — også kaldet S&E Huset.

Det er blot noget af, hvad karréen i Nordvest rummer.

Inde bag murene finder man i dag blandt andet lejligheder, fitnesscentret SATS, Jysk og en Rema 1000.

Flere boliger og mere grønt

Som flere andre steder i København, hvor man opdaterer gamle bydele, skal grønne elementer og 'fortætning' spille en rolle i den kommende transformation.

Ifølge den nye lokalplan for området skal flere af de mindre, et-etagers bygninger, der er kendetegnende for området, rives ned.

I stedet skal der bygges nye, højere bygninger i ’tilpassede nuancer’ — det vil sige gul, rød eller hvid.

På den måde vil man få flere kvadratmeter byggeri ud af området, end det er tilfældet i dag, hvor man også finder en hel del parkering inde bag husene.

Bygningerne har tidligere huset alt fra bageri til fabrik, men fremover skal blokken primært huse lejligheder.

Al nybyggeriet skal rumme boliger, og i alt kan der opføres godt 2.300 kvadratmeter nyt boligbyggeri. Samtidig vil nogle af de bygninger, der i dag bliver brugt til erhverv, kunne omdannes til boliger og give knap 700 kvadratmeter ekstra bolig.

I alt vil der altså komme omkring 3.000 m² nye boliger til det trængte københavnske marked.

Med projektet vil det brogede kvarter gå en fremtid i møde med et lidt mere homogent udtryk — og med flere grønne elementer.

For i udspillet skriver embedsværket i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, at man vil styrke kvarterets ’grønne haveby-identitet’. Grønne haver er noget, man ser flere andre steder i Fuglekvarteret, hvor der er gjort plads til forhaver.

For at inkorporere mere grønt vil man skabe offentlige, grønne arealer forbundet af stier mellem bygningerne.

Planen er eksempelvis at lave en åben gård i midten af området med rigeligt med træer, bede, pergolaer beklædt med klatreplanter og bænke, der giver folk lyst til at slå sig ned og bruge området.

16 bygninger er værd at bevare

Den nye plan forsøger at gå balancegang mellem at forny og bevare ’kulturhistoriske spor’.

Nogle af bygningerne stammer fra slutningen af 1800-tallet, og derfor lægges der op til, at i alt 16 bygninger bliver bevaret.

Et eksempel er et rødt bindingsværk på Nordre Fasanvej. Baghuset blev opført i 1890 og er i to etager med vinduer placeret usystematisk.

Bygningen er med til at ’fortælle områdets historie’ og fremstår som et ’malerisk islæt’ i byen, lyder det i forslaget til lokalplanen.

Men også bygninger, som måske ikke på samme måde oser af charme og historie, er blevet udpeget som værd at bevare.

Det gælder ikke mindst Schou-Epa-bygningen på hjørnet af Frederikssundsvej og Nordre Fasanvej, som byder "velkommen" til Nordvest, når man fra Nørrebro er passeret under S-togets højbane.

Bygningen har fået sit navn, da den tidligere fungerede som varehus for kæden Schou-Epa.

I dag rummer bygningen en dagligvarebutik, et fitnesscenter og en møbelforretning.

Den blev opført i 1970 og er tegnet af arkitekterne Eva og Nils Koppel og Gert Edstrand, der står bag en række byggerier, der har fået på puklen gennem årene.

Det gælder bl.a. Panum Instituttet, den grå arkivbygning på Nuuks Plads og en kontorbygning på Amaliegade som nu er revet ned til fordel for et nyt Mærsk-byggeri.

Mange vil måske beskrive den tre-etagers hjørnebygning på kanten af Nordvest som en stor grå klods.

Men den er i ’karakteristisk brutalistisk stil' — en stilart fra 1950’erne kendetegnet ved en sammensætning af geometriske bygningsdele og brug af upudset beton — og det gør den særlig, vurderer embedsværket i lokalplanen.

Bygningen er en ”unik og gennemført arkitektur, der er en typisk og vigtig repræsentant fra sin tid,” lyder det videre.

Og midt i al fornyelsen vil man altså bevare noget af det lidt brogede udtryk.

For det er netop variationen og kontrasterne, der kendetegner området på grænsen til Nørrebro. Her finder man nemlig ifølge embedsværket både et ’råt industrimiljø’, mindre byhuse med ’provinsagtig karakter’, ’storbystemning’ og ’stemningsfulde sidegader’.

Flere projekter på Nordre Fasanvej

De mange forskellige bygninger fra forskellige tidsperioder er også med til at illustrere den transformation, som Nordvest er på vej igennem.

Og forandringen er ikke kun arkitektonisk. Området er også gået fra at være et af de mindre populære steder i hovedstaden til et mål for både kreative virksomheder, restaurantoplevelser, barer med naturvin — og boliger en anelse billigere end på f.eks. Vesterbro og Østerbro.

Gentrificeringen af Nordvest ses også ved, at der er det område i København med de største prisstigninger de seneste 10 år. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris på ejerlejligheder steg med 118 procent fra 2014 til 2024.

Karréen ved Nørrebro Station er ej heller den eneste forandring på vej til Nordre Fasanvej.

I den anden ende af den trafikerede vej — tæt på Frederiksberg Centret — er der også nye indslag på vej.

På hjørnet af Nordre Fasanvej og Nyelandsvej er to mindre, lidt nedslidte boligbyggerier på vej væk til fordel for et større nybyggeri i beige puds.

Og på hjørnet af Nordre Fasanvej og Holger Danske Vej er der gang i en større modernisering af et gult bygningskompleks.

Her blev en 125 år gammel bygning i mange år brugt til at fremstille lamper, og den skal tilbage til sine rødder i en makeover med fokus på industriel stil og en lille byhave.

Lokalplanforslaget for karréen i Nordvest er nu sendt i høring, og man kan give sit besyv med frem til 5. januar.