10 gader skal skifte biler og P-pladser ud med grønt

Københavns Kommune afsatte sidste år 11,5 millioner kroner til en pulje, der skal skabe omkring 10 "grønne bylivsgader" i byen, og netop nu er kommunen ved at åbne for ansøgninger.

Puljen vil fra i år og to år frem blive fordelt til lokale kræfter, der ønsker at erstatte parkeringspladser og gennemkørende motortrafik med projekter, der vil skabe grønnere gader med flere vejtræer, mere cykelparkering og færre biler.

Med kommunens egne ord skal de nye byrum "skabe trygge bykvarterer med mødesteder og udearealer".

Det skal blandt andet ske ved permanent at nedlægge P-pladser og ved at ensrette — eller helt lukke — gaderne for biler. Etablering af delebil-pladser i stedet for almindelige P-pladser er også et af målene.

Det er borgerne selv, der skal pege på de veje og gader, der skal omdannes til grønne byrum — og som skal være primus motor på at få gang i arbejdet i egen gade. Dog får kommunen det sidste ord, når der skal vælges blandt ansøgningerne.

Konservativt nej

På Københavns Rådhus er der dog modstand fra ét parti til de grønne bylivsgader — og hvor meget de skal begrænse bilernes færden i byen.

Projektets opstart er blevet midlertidigt parkeret, da De Konservative medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget på Københavns Rådhus har blokeret for yderligere behandling af forslaget i udvalget. De ønsker, at vilkårene for de grønne bylivsgader ændres, så de "ikke må fjerne parkeringspladser" og "ikke må lukke gader for bilkørsel."

De Konservative mener, at initiativet med flere lukkede eller ensrettede gader vil føre dårlig fremkommelighed og bilpropper med sig — og kræver nu, at sagen skal behandles af den samlede Borgerrepræsentation. Det kan et parti gøre ved at benytte sig af den såkaldte paragraf 23.

Paragraf 23 giver ethvert udvalgsmedlem mulighed for at stoppe snakken i et fagligt udvalg og sende sagen videre til bredere politisk behandling hos den samlede Borgerrepræsentation.

Paragraffen bliver sjældent brugt. I september 2020 brugte Finn Rudaizky fra Dansk Folkeparti muligheden, da hans parti i sagen om nye retningslinjer for altaner i byen var i mindretal. Derfor krævede han, at sagen blev behandlet af den samlede Borgerrepræsentation.

Konservative har tidligere tabt et slag om byens antal af P-pladser, og vil formentlig også lide et nyt her. De nuværende vilkår for grønne bylivsgader vil med stor sandsynlighed opnå flertal i Borgerrepræsentationen, da alle partier i TMU — med undtagelse af Konservative — stemte for dem.

Endelig afklaring får vi, når Borgerrepræsentationen snart mødes igen og vil behandle sagen.

Det mindst ambitiøse scenarie

Puljen på 11,5 millioner kroner til grønne byrum var den mindste af tre muligheder på menuen, som politikerne kunne plukke fra ved sidste års budgetforhandlinger.

Embedsmændene i Teknik- og Miljøforvaltningen havde således fremlagt to andre scenarier for nye, grønne byrum på eksisterende bilgader — men ingen af dem kom igennem det politiske nåleøje, da der blev lavet endelig aftale om, hvad kommunen skal bruge penge på i år.

I det ene scenarie arbejdede man med 12 navngivne gader, der kunne lukkes for trafik og laves til grønne byrum — svarende til ca. én gade pr. bydel og til en samlet, anslået pris af 72 millioner kroner. I det andet, og lidt mindre ambitiøse scenarie, arbejdede man med fem navngivne gader og et budget på 25 millioner kroner.

Blandt gaderne, der blev nævnt i de to scenarier, var Glasvej i Bispebjerg, Mellemtoftevej i Valby, dele af Nansensgade i Indre By og dele af Sjællandsgade på Nørrebro.

Men begge forslag blev altså skrottet til fordel for en mindre puljeordning på lidt over 15% af det mest ambitiøse scenarie — og vel at mærke en ordning, som er afhængig af, at en beboerforening eller erhvervsgruppe bider på og indvilliger i et — formentligt ressourcekrævende — samarbejde med kommunen.

Dermed er der stadig et stykke vej til andre europæiske storbyers ambitioner på samme område.

København sakker bagud

Forrige år besluttede Amsterdam for eksempel, at nedlægge hele 11.000 parkeringspladser i centrum, mens man i byer som Barcelona og belgiske Ghent gennem flere år også har fjernet parkeringspladser og lukket gader helt og delvist af for gennemkørende trafik.

Mens der fra politisk side i København stadig er store uenigheder om, hvor hurtigt man bør gå frem med at omprioritere visse af byens gader, er der kommet flere eksterne bud på, hvordan en plan for et bilfrit centrum kunne implementeres — blandt andet fra JaJa Arkitekter og i et indspark fra redaktøren af nærværende magasin.

Men for nu er det altså blot muligt at ansøge om færre biler i sin egen gade. Hvis man altså kan blive enig med sin nabo, beboerforening eller erhvervsgruppe, inden fristen udløber. Der vil blive åbnet for ansøgninger kort efter endelig vedtagelse, og deadline er 1. september.

Den nye tilskudsordning til de grønne bylivsgader er ikke den eneste bestræbelse på at gøre udvalgte gader mere attraktive for både beboere, fodgængere og bløde trafikanter.

I sommer gennemførte kommunen et forsøg med fem byrum i Middelalderbyen, der for en periode var uden — eller næsten uden — adgang for biler.

En analyse fra COWI — bestilt af Københavns Kommune — har senere vist, at der rent erhvervsmæssigt ikke er noget i vejen for at blokere adgang til byens inderste for de fleste 4-hjulede.

På Lille Kongensgade var erhvervslivet så glade for bilfriheden, at de har bedt kommunen om lov til at fortsætte uden biler, mens kommunen fortsætter overvejelserne om, hvorvidt hele Middelalderbyen skal lukkes af.