Forældede lyskryds spænder ben for Vester Voldgade
Københavns Kommune har fundet fejl i lyskryds på central forbindelse — men den helt store "grønne bølge" kræver mere end blot en teknisk reparation.
For de tusindvis af pendlere, der hver dag suser over Lille Langebro, føles turen op ad Vester Voldgade ofte som en kamp mod lyskurvene.
Selvom gaden er udråbt til en central cykelpulsåre mellem Amager og Indre By, er flowet stadig fanget i en fortid, hvor biltrafikken var dominerende på gaden.
Hele fem gange skal man passere et lyskryds på den korte strækning mellem Rådhuspladsen og havnen. Kommer man fra Jarmers Plads er det ni gange — og af en eller anden grund er der altid rødt hele vejen.
Sådan føles det i hvert fald.
Forældet infrastruktur i moderne cykelby
Klima-, Miljø, og Teknikforvaltningen lægger nu kortene på bordet.
I en politikerbesvarelse erkender de, at signalanlæggene på Vester Voldgade stammer fra en tid, hvor trafikken så helt anderledes ud.
Siden Lille Langebro åbnede, er mængden af cyklister eksploderet, men lyskrydsene prioriterer stadig sideveje og biler, som om intet var hændt.
Særligt krydset ved Rysensteensgade er blevet frustrationernes holdeplads, hvor cyklisterne ofte venter meget længe på meget lidt gennemkørende trafik.
Her har forvaltningen dog netop gjort en opdagelse: En konkret teknisk fejl i signalreguleringen har længe givet cyklisterne endnu mere unødvendigt rødt lys.
Fejlen bliver nu rettet, men for de fleste pendlere er det kun et lille plaster på et dybere sår — lige dér på skinnebenet hvor pedalen slår hårdt.
Nedlæg lyskrydsene?
Hvis Vester Voldgade for alvor skal bidrage til Københavns Kommunes mål om at være verdens bedste cykelby, skal der med andre ord mere end en simpel fejlretning til.
Det ved de givetvis i forvaltningen, der derfor lufter en mere radikal løsning: At nedlægge flere signalanlæg helt.
Flere af krydsene på strækningen lever faktisk slet ikke op til vejreglernes krav om mængden af bil- og sidevejstrafik for at retfærdiggøre et lyskryds.
Ved helt at fjerne lyskurvene ved Ny Kongensgade og Studiestræde — og i stedet indføre vigepligt for sidevejene — kunne cyklisterne få et ubrudt, flydende flow gennem byen.
Rysensteensgade er også i også i kikkerten, men her kompliceres regnestykket af et hensyn til skolebørnene fra Den Classenske Legatskole, der er afhængige af en sikker fodgængerovergang.
Grøn bølge eller bare finpudsning?
På Københavns Kommunes budget for 2026 er der faktisk allerede afsat midler til at lave grønne bølger på 15 strækninger — herunder Vester Voldgade.
Visionen er klar: Hold en fart på 20 km/t, og du bæres gennem byen af en bølge af grønt lys langs cykelstien. Det er pendler-dynamik, der mærkes konkret og som også skal være et incitament til at lade bilen stå og vælge den to-hjulede.
Udfordringen er dog politisk prioritering.
De nuværende budgetmidler er primært øremærket til "teknisk optimering" — en digital finpudsning af de eksisterende lys. Forvaltningen lægger dog ikke skjul på, at den mest optimale løsning vil være en større fysisk ombygning og helt at fjerne flere af stopklodserne.
Spørgsmålet er nu, om man fra politisk side vil tage initiativ til at omprioritere og lade de røde lys gå ud for altid, så Vester Voldgade endelig kan blive den effektive genvej, som blev slået an med åbningen af Lille Langebro.
Mens udsigten til røde lys ser ud til at vare lidt endnu, kom der dog for nylig endelig nyt i sagen om "den lukkede bid" af Vester Voldgade mellem Strøget og Rådhuspladsen, hvor biler helt er forment adgang.
Her bliver strækningen — som i praksis har været spærret af metrobyggeri eller betonklodser i årevis — efter planen lavet om i 2027, så Rådhuspladsen og Strøget kommer til at fremstå som et mere sammenhængende område.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
