pixel

Fra tvangsmarker til nyttehaver

At blive sendt på Sundholm får helt ny betydning når en pixihaveby skyder op ved den gamle tvangsarbejdsanstalt på Amager.

kbh magasin

Fakta

Sundholm Syd
’Pixihaveby’ er et skitseforslag for Sundholm Syd der nu skal bearbejdes til en lokalplan.

Bertelsen & Scheving Arkitekter står bag i samarbejde med Ekstrakt, Breimann & Bruun, Buro Happold og Hans E. Madsen.

Sundholm Syd huser i dag Fabrikken for Kunst og Design med over 50 lejemål for kunstnere og designere. Den bliver liggende og skal inddrages i udformning af huse, veje, friarealer og belysning.

Midt imellem Amagerbrogade og Amager Fælled har Sundholm i 100 år ligget som sin egen lille stigmatiserende by i byen. Oprindeligt som voldgravsindhegnet arbejdsfængsel for fattig­lemmer, siden som forsorgshjem, og i dag som herbergscenter og plejekollektiv for psykisk syge og misbrugere.

Men adressen kan blive anderledes eftertragtet med de nye planer der vil gøre Sundholm Syd til et boligområde med over 250 lejligheder og et væld af haver og grønne mødesteder.

Blandingen af forskellige små levende grønne anlæg – de såkaldte pixi-haver – er kernen i vinderforslaget fra Bertelsen & Scheving Arkitekter som er i gang med at blive bearbejdet til en lokalplan.

aksonometri.jpg

Ikke hr. og fru danmark

Pointen med pixihaverne er at trække ressourcestærke medborgere med grønne fingre til en lidt udfordret del af byen. Ved at dele eksempelvis nyttehaver med de tilstødende områder, er håbet en bogstavelig WIMBY-effekt (welcome in my backyard) som modsætning til det mere velkendte NIMBY-syndrom (not in my backyard).

”Det giver et helt andet tilhørsforhold når man selv dyrker jorden i stedet for bare at have en fælles græsplæne med et træ. Haverne skal ikke bare se pæne ud, men give folk mulighed for at lære hinanden at kende selv om deres sociale udgangspunkter måske er meget forskellige,” siger Jens Bertelsen, medindehaver af tegnestuen.

Mellem haverne skal lejligheder rejse sig i varierende højder og boligformer – såvel andel som eje og almennyttigt. Alle stueetager skal kunne bruges som butikker, og visionerne for Sundholm Syd sigter også mod masser af byøkologi med jordvarme, drivhus­altaner og taghaver der kan opsamle regnvand.

I Sundholmsvej Områdeløft ser man med spænding frem til hvor stor en rolle den sociale bæredygtighed får lov at spille i den videre planlægning af Sundholm Syd.

”Dem man møder i gaden her er ikke hr. og fru Danmark. Og det kan let skabe konflikter hvis ikke man sørger for at Sundholm får en aktiv rolle i udviklingen af området. Men vi tror der er rigtig gode muligheder for at Sundholms brugere kan blive en aktiv del af det nye by­område – for eksempel med deres cykelværksted, gartnerteams og i vicevært­funktioner,” siger sekretariatsleder Øystein Leonardsen.

nyttehaver.jpg

byens_plads.jpg

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer i dag adgang til langt størstedelen vores indhold.

Den artikel du lige har læst, var der gratis adgang til, men langt de fleste skal man være medlem for at læse.

Den gode nyhed er, at medlemskaber starter ved blot 29 kroner om måneden.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et plus-medlemskab.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

læservision
København
Nyuddannet arkitekt vil skabe et "pensionat for træerne" på Langelinie og langs resten af havnen. Genbrug af ældre træer er nemlig billigere og kan bevare byens større træer.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling