Den Lange Linie
Nyuddannet arkitekt vil skabe et "pensionat for træerne" på Langelinie og langs resten af havnen. Genbrug af ældre træer er nemlig billigere og kan bevare byens større træer.
Det meste i livet kommer og går — det gælder også træerne i Københavns Kommune.
I en nyere opgørelse fra Københavns kommune fremlægges det, at det såkaldte "trækronedække" på offentlige arealer i byen er faldet markant de seneste år. Dette trods en omfattende kommunalplan og beslutninger om at plante 100.000 træer i København inden 2025.
Her er målet, at 20 procent af Københavns samlede areal skal være dækket af trækroner. Derudover har kommunen en omfattende træpolitik, blandt andet med et princip om, at eksisterende træer i København som hovedregel skal bevares — og erstattes hvis de fældes.
Dog viser den seneste opgørelse fra 2019, at der kun er plantet en tredjedel af de træer, som man har en målsætning om. Heraf er langt størstedelen af dem plantet som små skud i en etableret "byskov" på Amager Fælled, hvor det estimeres, at kun cirka 12 procent overlever.
Hvor er der plads?
At der ikke er blevet plantet flere træer, skyldes især et pladsproblem, hvor den nuværende arealanvendelse ikke falder ud til naturens fordel. Og så skyldes det den stigende tilflytning til København, hvor både eksisterende samt potentielt nyplantede træer ofte må vige pladsen til fordel for andre funktioner i byens udvikling.
Der bliver i dag i København årligt plantet 924 træer i gennemsnit — men vi fælder samtidigt 438. Der skal derved ske en markant ændring, hvis Københavns Kommune skal nå sit eget mål og plante 100.000 nye træer inden 2025.
Kommunen har blot udpeget 136 enkeltstående træer — og 56 større trægrupper fordelt over hele byen — som "ikoniske" eller bevaringværdige, trods der i København er ca 61.000 træer.
Emnet er på sin vis paradoksalt, og økonomien og forholdet mellem plantning og fældning stemmer ikke overens. Der kan nemlig være økonomisk gevinst ved at “genbruge” de ældre træer, som fældes på grund af byens udvikling:
Man kan relokalisere dem.
I mange tilfælde kan man flytte og genplante gamle træer for en brøkdel af, hvad det koster at plante og vedligholde nye.
Begrøn hele havneløbet
Projektet her foreslår derfor en relokalisering og samling af træer med historie og høj kvalitet, der er blevet fældet grundet udviklingen i byen.
Formålet er at skabe urbane mikroskove og et bynært, rekreativt område med høj biodiverisitet. Man kan med flere mikroskove i byen undgå nogle af de mange fjernelser af træer, og i stedet relokalisere dem til det jeg kalder ”pensionater for træer”.
Langeliniekajen er et tidligere industrielt område på kanten af byen og er nu et område, der står uden funktion. Derfor skal de mange kvadratmeter asfalt- og stenbelægning i stedet være et forgangsområde for en ny udvikling der prioriterer og tilgodeser grønne rekreative områder til beboerne.
Med udgangspunkt i Langeliniekajen kan man begrønne hele havneforløbet og dermed binde den sydlige og nordlige by sammen.
Projektet sætter fokus på de mange paradoksale forhold mellem træfældning og skovrejsning i Danmark og tager udgangspunkt i Københavns Kommunes omfattende arkiv af 61.000 nye og gamle træer
Den urbane skov på Langelinie — og langs resten af havneløbet — vil stå som et konkret, synligt og rumligt udsagn i vores byrum. Et udsagn om den omfattende grønne omstilling, vi nødvendigvis må være en del af.
—
OBS: Langelinie agerer i dag kaj for flere krydstogtskibe. En stor renovering starter til efteråret, men den indeholder ikke ny beplantning.
MODTAG KBH’S UGENTLIGE NYHEDSBREV
kommentarer