pixel

Frihedskamp skal ses i halvmørke

Det nye Frihedsmuseum går under jorden i Churchillparken og erstatter fra 2018 den nedbrændte træbygning.

Frihedsmuseet Lundgaard Tranberg set fra parken

Det bliver det indadvendte, underspillede og alt det man ikke kan se, der bliver den arkitektoniske hovedattraktion i det nye version af Museum for Danmarks Frihedskamp 1940-45 – bedre kendt som Frihedsmuseet.

Selve udstillingsarealet vil nemlig befinde sig i en højloftet, underjordisk sal, mens museet i gadeplan vil være begrænset til en forholdsvis beskeden hovedbygning, der skal indeholde reception, butik og café. Med tiden vil bygningen endda blive overgroet af klatreroser og på den måde falde endnu mere ind i den lille omkringliggende park mellem Kastellet og Langelinie.

Museets underjordiske udformning er bestemt ikke nogen tilfældighed. Grebet er blevet lidt af et varemærke for de lokale stjernearkitekter Lundgaard & Tranberg, der tidligere har udvidet Arbejdermuseet nedad og snart inddrager rummet under Botanisk Have til Københavns kommende naturhistoriske supermuseum. Og så har den nedgravede udstillingssal både symbolsk og praktisk værdi.

Fremvis og beskyt

En af de centrale historier, Frihedsmuseet gerne vil formidle, er nemlig fortællingen om modstandskampens to dimensioner – den åbne, synlige og den underjordiske, usynlige. For mange er netop den farefyldte og skjulte kamp mod den tyske besættelsesmagt definitionen på den danske modstandsbevægelse, og det aspekt kommer da også til at fylde mest, når de besøgende tager turen ned i den dunkle underetage.

Her vil alt fra afskedsbreve og fotografier til uniformer, støvler og flag få perfekte forhold med omkring seks meter til loftet og styr på indeklimaet. Der bliver også rigelig med plads til den store V3-panservogn, der stod på pladsen foran det tidligere, nu nedbrændte museum,

Udstillingssalen, der bliver ét stort rum, kommer selvsagt til at være blottet for naturligt lysindfald. Det betyder, at museet vil få komplet kontrol over temperatur og luftfugtighed og samtidig kan beskytte de mange, skrøbelige artefakter mod for eksempel sollys, vandskader og tyveri.

Designet inkluderer solceller på taget af indgangsbygningen der vil hjælpe med at gøre byggeriet både bæredygtigt og energibesparende.

Slog BIG og Henning Larsen

Den første udstilling om modstandskampen blev vist allerede umiddelbart efter afslutningen på Anden Verdenskrig. Det gamle Frihedsmuseum slog dørene op i Churchillparken i 1957, men nedbrændte efter en påsat brand i april 2013. Det nye museum forventer at åbne i 2018 og håber at kunne overgå de tidligere besøgstal på omkring 70.000 om året.

Vinderforslaget kan sammen med fire fravalgte bud fra blandt andre BIG og Henning Larsen Architects nærstuderes på Nationalmuseet frem til 15. august 2015.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling