pixel

Fremtiden for ikonisk bygning i Kødbyen afgjort

Halmtorvet 17B har i årevis stået tom hen — men nu har politikerne udpeget en aktør, der får mulighed for at indtage hal med næsten 10 meter til loftet.

Kødbyen Lab17

Det kan undre, at en bevaringsværdig, gammel murstensbygning med knap 10 meter til loftet — og en fabelagtig placering ud til Halmtorvets åbne plads — i årevis har fået lov til at stå tom og nedslidt hen. 

I et gammelt slagterhus lige ved siden af har Nordens største stofindtagelsesrum, H17, holdt til siden 2016, og på den anden side har skiftende restauranter serviceret gæster i den gamle Bosch-bygning — ikke mindst kendt for sit blå og røde neon-skilt her ved indgangen til Kødbyen.  

Den kranke skæbne for Halmtorvet 17B skyldes — som så ofte — manglende midler og senest et anlægsloft, der i 2019 satte en stopper for en ellers planlagt renovering. Men nu er der atter kommet skub i sagerne.

Københavns Kommune har i nogen tid arbejdet på at finde den rette, kreative samarbejdspartner til at give bygningen nyt liv.

Mange interesserede aktører har rettet henvendelse, men politikerne besluttede i foråret — inden ansøgningsprocessen for alvor kom i gang — at arbejde videre med to udvalgte kandidater.

Og nu er det endelige valg så faldet på LAB-17. 

Laboratorium med åbent hus

LAB-17 er et konsortie, der består af Foreningen Maker, der tilbyder faciliteter til fysisk iværksætteri og bæredygtig produktudvikling, og de to virksomheder Stykka og XBuild der arbejder med bæredygtige bolig- og inventarløsninger. 

I fællesskab vil de omdanne Halmtorvet 17B til et "udviklingslaboratorium for bæredygtige produkter til morgendagens grønne byggerier, boliger og byer".

Ambitionen er, at LAB-17 således skal fungere som en innovationshub, hvor fremtidens bæredygtige løsninger bliver udklækket, men også som et åbent hus med aktiviteter for beboere, kommuner, virksomheder og iværksættere.

I et lidt større perspektiv skal Halmtorvet 17B gerne blive så succesfuldt et laboratorium, at det kan markere København som en foregangsby på området uden for landets grænser.  

Tanken er at indrette lejemålet med et café- og udstillingsområde, et event space, et såkaldt maker space med produktionsmaskiner og testudstyr — samt et arbejdsområde for virksomheder, der arbejder med grøn omstilling.

I præsentationen til politikerne lyder det, at konsortiet har en ambition om at "afholde over 20 events årligt, at tilknytte over 100 virksomheder, at skabe over 300 arbejdspladser og at have over 20.000 besøgende årligt."

Det er således noget helt andet end tomme rum gemt bag en tilknappet facade, der er fremtiden for bygningen. 

Der mangler en stor pose penge

Men hvornår kan københavnerne så glæde sig til at indtage byens nye udviklingslaboratorium? Jo, der kan gå en rum tid. 

For den 1.900 m2 store bygning — med en imponerende loftshøjde på 9,6 meter — har stået ubrugt hen i mange år, og er både nedslidt, uisoleret og uopvarmet. Der er derfor behov for en særdeles grundig renovering og opgradering af den kommunalt ejede bygning, før LAB-17's visioner kan blive til virkelighed.  

Allerede næste år vil kommunens ejendomsselskab, Københavns Ejendomme, gå i gang med at renovere bygningens tag og facade. Men den helt store opgave ligger i den indvendige renovering, som er helt nødvendig, hvis bygningen skal kunne fungere som andet end et lager.

Udover at det vil kræve et tillæg til — eller ligefrem en helt ny lokalplan— hvis bygningen skal ændre funktion, så er vurderingen, at den indvendige renovering vil koste op mod 70 millioner kroner. Plus knap 2,5 millioner kroner til at screene bygningen og planlægge renoveringen. Og de penge er ikke fundet endnu. 

Nu arbejder embedsmændene i Kultur- og Fritidsforvaltningen videre på projektet sammen med konsortiet bag LAB-17. Målet er at kunne spille et budgetnotat ind i foråret 2023, hvor politikerne skal beslutte, hvordan kommunens overskydende midler fra 2022 skal bruges.

Et budgetnotat er et obligatorisk menupunkt, hvis politikerne skal pege på et projekt, når de to gange om året fordeler skattekroner til nyt i byen. 

Man kan måske også forestille sig, at man kan have held med at skaffe finansiering fra anden side — f.eks. fra Realdania eller en statslig pulje for iværksætteri.

Nej tak til Musikkens Hus 

Hvor seks politikere i Kultur- og Fritidsudvalget pegede på LAB-17, som den rette samarbejdspartner, så havde fire medlemmer hellere set, at det blev den anden kombetant, Gehør — Musikkens Hus, der vandt.

Kræfterne bag Gehør ønskede at skabe et foreningsbaseret hus med musikken som fællesnævner. 

Huset skulle bl.a. byde på øvelokaler, undervisning, live-scener og lydstudier. Derudover skulle der være workshops, konferencer, kurser og leg med lyd for både voksne og børn, herunder daginstitutioner og skoleklasser.

Tanken var at etablere et stort torv med café, hvor der løbende ville være musikrelaterede udstillinger. Derudover var et vigtigt greb at indrette bygningen med et fleksibelt modulsystem, der kunne stables i op til to etager for at udnytte den imponerende loftshøjde og øge kapaciteten.

Valget faldt dog altså på konkurrenten, LAB-17, men flere udvalgsmedlemmer kommenterer, at de gerne ser, at embedmændene i Kultur- og Fritidsforvaltningen hjælper Gehør med at finde nogle andre (kommunale) lokaler på Vesterbro.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

læservision
København
Nyuddannet arkitekt vil skabe et "pensionat for træerne" på Langelinie og langs resten af havnen. Genbrug af ældre træer er nemlig billigere og kan bevare byens større træer.

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling