Har Paris førertrøjen på i kampen om at blive den bedste cykelby?

For cykeltrafikken er øget med 240 procent mellem 2018 og 2023, mens der er færre biler på vejene.

Det viser en ny undersøgelse, blandt andet præsenteret i cykelmagasinet Momentum Mag.

Og i de centrale områder af storbyen er mere end hver tiende tur nu en cykeltur.

Det er en drastisk transformation byen har været igennem siden sin første 'Plan Velo' — cykelplan — fra 2015. Og særligt de seneste fem år har der været fart over feltet i den travle hovedstad.

Det skyldes blandt andet politiske initiativer fra den socialistiske borgmester Anne Hidalgo, der igennem flere år har arbejdet med at ændre, hvordan pariserne bevæger sig rundt i byen.

I øjeblikket er man i gang med 'Plan Velo 2' — en forlængelse af den originale plan fra 2015.

Siden coronaåret 2020 er der blevet lavet mere end 1.000 kilometer cykelstier, fjernet tusindvis af parkeringspladser til biler og afsat 250 millioner euro — rundt regnet 1,8 mia. kr. — til at fremme cyklismen frem mod 2026.

Og det har — baseret på tal fra den nye undersøgelse — betalt sig.

For det har ført til en eksplosion i antallet af folk, der hopper på cykler for at komme fra A til B.

Det ses også ved brugen af bycykler, hvor flere millioner ture nu bliver cyklet hver måned på byens 20.000 delecykler, Vélib, der har 470.000 abonnenter.

Kulturelt skifte

Når så mange får lyst til at svinge sig op på en cykel frem for at sætte sig ind bag bilrattet, er der ifølge undersøgelsen nogle faktorer, der har været særligt effektive.

Dét gælder ikke overraskende flere cykelstier og bedre cykelparkering. Men det har også været vigtigt, at gøre det mere besværligt at køre bil. De to kræfter arbejder hånd-i-hånd, skriver Momentum Mag.

For eksempel er der blevet indført lavemissionszoner, der kræver, at køretøjer har et miljømærke i forruden for at køre lovligt ind i zonerne.

Zoner omkring byens skoler er gjort bilfrie for at motivere til — sikkert — at gå eller cykle i skole. Og ved at lave flere offentlige områder med træer og zoner for gående har man yderligere spist sig ind på bilernes plads.

"Det kulturelle skifte er nu synligt over det hele," skriver Momentum Mag.

Franskmændene er dog langt fra færdige med at gøre plads til det to-hjulede transportmiddel.

For at nå helt i mål som den ultimative cykelby vil Paris binde alle de 20 arrondissementer sammen med sikre cykelruter. Det er et mål, man gerne vil indfri allerede i 2026, skriver magasinet.

Ender Paris med at overhale?

Har den franske hovedstad så overhalet den danske indenom på vejen mod at blive den bedste cykelby?

Ja, hvis man skal tro en lidt alternativ undersøgelse lavet af rederiet DFDS i sommer. Her lå Paris nummer ét, mens København slet ikke var at finde på top-10.

Men baseret på andelen er cykelture ligger København stadig et godt stykke foran.

For mens hver tiende tur i Paris nu altså er en cykeltur, så lå det københavnske tal for cyklens andel af ture til, fra og i København på hele 27 pct. i 2023. Det viser kommunens seneste ’mobilitetsredegørelse’.

Det er dog et tal der har ligget ret stabilt i mange år, mens antallet af biler pr. 1.000 københavnere er vokset stødt.

Og København sakker bagud Paris, når det handler om fra politisk side at fremme cyklismen. For her vil Frankrigs hovedstad fortsætte med at tage syvmileskridt i de kommende år.

Fra politisk side har man i Paris givet håndslag på nogle endnu mere ambitiøse planer for at omdanne Paris til cyklisternes by.

Et stridspunkt til kommunalvalget

I 2021 ville byrådet i Paris nedlægge næsten halvdelen af al offentlig gadeparkering — i alt 70.000 P-pladser inden udgangen af 2025.

Det har vist sig at gå lidt langsommere end ønsket — der er dags dato nedlagt godt 25.000 P-pladser. Men projektet fortsætter ufortrødent.

Og en folkeafstemning i marts 2025 har yderligere accelereret forvandlingen, da et flertal af pariserne stemte for at nedlægge 10.000 parkeringspladser og skabe 500 grønne gågader.

Paris har desuden vedtaget en ambitiøs klimaplan frem mod 2030, der også indeholder nye mål for cyklisme. Derfor vil arbejdet fortsætte, når den igangværende Plan Velo 2 afsluttes med udgangen af 2026.

I København havde Socialdemokratiet ved kommunalvalget i 2021 lignende ambitioner for nedlæggelse af P-pladser. Her lovede de vælgerne at nedlægge 42.000 P-pladser på gaden. Det var dog et mål, som partiet selv opgav igen mindre end et år senere.

Ved kommunalvalget i år er parkeringspladser igen et varmt politisk emne. Enhedslisten vil denne gang sløjfe 20.000 parkeringspladser — hvorimod Socialdemokratiet er gået i modsatte grøft og nu ønsker flere parkeringspladser.

Det er den 18. november, at københavnerne — blandt andet — skal vælge, om cyklisterne eller bilisterne vil blive prioriteret de næste år.