Huxi Bach: Nye Tider

”Og nu skal alle more sig, more sig..” Citatet fra en populær børnesang får central betydning her i Huxi Bachs nye samtidsperspektiver – fra det helt basale og småfjollede til den store følelsesmæssige sammenhæng. For vi har virkelig brug for at tænke positivt, løsne op og grine.

Selvfølgelig er der høj Covid-19-bevidsthed i kulturen for tiden, hvor regeringen kaster nye retningslinjer rundt som krymmel, og salenes afspærrede sæder skriger på hjælp. Så selvom Huxi Bach er yderst opmærksom på at ”det ikke er tiden til at være kritisk” så er det jo netop det han er god til.

Som mangeårig vært på eksempelvis ’Det Gode Gamle Folketing’ og ’Ugen Plus Det Løse’ ligger den politiske satire sikkert på rygraden, så hans femte comedy-show ’Nye Tider’ kommer også omkring emner som pensions-Arne og andre gode slogans om at de svageste nu skal være de stærkeste. Bach er bestemt ikke bange for at slynge navne ud, og det kan indimellem være lidt indforstået – hvis man ikke lige har fulgt Vibeke Manniche-balladen, for eksempel. 

Men heldigvis er der siden sidste show sket noget andet stort, som fylder en del og gør Huxi ”forandret, uforberedt og i følelsernes vold.” Han er ”blevet 40, faktisk 42 år, og er blevet far til tvillinger, nu 2½ år.” Så meget er viklet ind i de blødere værdier og synsvikler, der rammer et bredere publikum, og det mere personlige er ofte det sjoveste her.

Såsom nogle korte, simple, kontante betragtninger om ligestilling og eksperimenteren… når man får tvillinger. Lidt mere usikkert er kønsdebatten, som han skal/skal ikke forholde sig til. Ud fra listen af 76 kønsidentiteter (blandt andet på Facebook?), leverer Bach et par løse skud over situationsbestemt flydende kønsidentitet, der går fra pubertært til morderligt.

Så er der mere drama over causerierne med Eskimo-isen. Hvor mange andre end grønlændere gik amok, og man må konstatere at barren for dødstrusler er rykket for lavt. Og når han så vil løfte stemningen kommer historierne om PostNord Modtagerflex – for det er virkelig sjovt på den helt groteske måde, som mange af os kender til. 

Det afføder også en svine-sang, som han undskylder og beklager for, og ligesom sangen om at det er nemt at være en kæmpe idiot, føles den middelmådighed som overflødig fyld, uden de store grin. Så er sammenligningen af det irrationelle i en børnesang med C19-pressemøder mere spøjs, og kunne måske have udviklet sig endnu mere absurd. Hvis man ikke skulle passe på med at være for kritisk.

En god del af ’Nye Tider’ er mere til debat end comedy, men standup-scenen har gennem mange år formet sig som et kompetent og vellykket rum for satire, og Huxi Bach har fine pointer til vores samtid. Om det at alle pludselig bliver eksperter; hvordan holdninger kan udformes til kendsgerninger; om dem der burde vide bedre; og opfordringerne til at opføre sig ordenligt overfor sine medmennesker.

En old school replik går som en rød tråd gennem showet: ”Hellere hul i hovedet, end hul i udviklingen” – men Bach udnytter igen ordspillet og stiller spørgsmål ved om netop hul i hovedet kan føre til hul i udviklingen. Og med den sidste sang om lille stålhat er man ganske overbevist: Det bliver kun sværere og mere problematisk at navigere i denne nye tid af Corona-kuller/huller. At forholde sig positivt, løsne op og huske at grine.