Tre-cifret millionbeløb klar til 'Refshalebroen'

Det viser det nye budget for 2026 for Københavns Kommune.

Dermed er man fra kommunens side klar til at tage det næste skridt efter årelange analyser af, hvordan man kan skabe en ny forbindelse mellem Sjælland og Refshaleøen.

Det eneste lille aber dabei er, at Københavns Kommune kun kan levere halvdelen af pengene til broen og derfor vil splitte regningen med staten.

Men som vi tidligere har beskrevet, har staten gjort det klart, at Københavns Kommune kan søge statens cykelpulje om 50 pct. af finansieringen.

Og da stat og kommune i marts blev enige om, at 'Refshalebroen' skal være en del af den videre udvikling af Refshaleøen og metroens M5, er det så godt som utænkeligt, at statens halvdel ikke ankommer.   

Hvis det mod forventning ikke lykkes at få staten med til at finansiere broen, når kommunen gør klar til at søge pengene i 2028, er man nødt til at sløjfe projektet, understreges det i budgetaftalens fodnoter.

For at få gavn af tilskuddet fra cykelpuljen skal broen være afsluttet inden for seks år, altså senest i 2034. 

Penge til at åbne og lukke

Ligesom med mange andre byggeprojekter er der nogle ekstra regninger, som skal lægges oveni de 334 millioner kroner.

Fra 2032 vil Københavns Kommune nemlig også bruge seks millioner om året på at have brovagter ansat.

Der er behov for brovagter til at orkestrere op- og nedhejsningen af broen, så skibe kan passere. Broen vil få en højde på godt 6,6 meter, hvilket betyder, at det kun er havnebusser og mindre både, der vil kunne sejle under broen, når den er lukket.

Og fordi der er meget sejlaktivitet her i den nordlige del af havnen, er det nødvendigt med brovagter ”det meste af døgnet” hele året rundt, konkluderer kommunen i de dokumenter, som budgetaftalen er lavet på baggrund af.

Oveni de seks millioner til brovagterne kommer der ca. 15 millioner kroner om året, som skal gå til drift og vedligeholdelse.

Til gengæld forventer man, at broen vil blive ældre end en gennemsnitlig dansker og nå at fylde 100 år, inden den skal skiftes ud.

Vurderingen af broers levetid har tidligere vist sig ikke at være helt holdbare — så måske er de 100 år endda lidt konservativt sat.

Storebæltsbroen blev også spået en levetid på 100 år, men det tal blev siden opjusteret til 200, skrev TV2 i 2023.

Mange muligheder har været i spil

Kommunen har som nævnt brugt en håndfuld år på at undersøge og analysere utallige muligheder for at skabe en ekstra forbindelse til Refshaleøen.

Københavns Kommune afsatte 2,7 mio. kr. til en ekstra analyse i budgettet for 2024, efter den første analyse ikke kom med en brugbar løsning — men derimod én, der indebar, at broen ville være oppe 7,5 time om dagen for at lukke trafik på vandet igennem.

I den anden analyse fik man reduceret åbningstiden til omkring 5 timer om dagen i sommerhalvåret — og blandt andet indført, at man kan operere med en spærretid morgen og aften, så trafikken over vandet har prioritet under myldretrafikken til og fra arbejde.

I dokumenterene i forbindelse med 2026-budgettet sætter man dog ikke tal på åbningstiden, men bemærker blot, at ”broåbningspolitikken skal tage højde for cykeltrafikken, skibstrafikken samt åbningstiderne for eksisterende broer i Inderhavnen”.

Før valget endegyldigt landede på en lavbro, undersøgte man også, om det eksempelvis var bedre med en færgeforbindelse, en tunnel eller en højbro.

Puslespillet er ikke helt færdigt, og de sidste brikker i forbindelse med brobygningen kommer blandt andet til at få indflydelse på de omkringliggende gader.

For eksempel vil rundkørslen ved Indiakaj/Langelinievej blive omdannet til et kryds i stedet. Og det skal også undersøges, om biltrafikken på vej mod lystbådehavnen ved Langelinie kan dirigeres væk fra stribroen, så cykler og fodgængere bedre kan indtage hele området.

Næste skridt bliver formentlig, at et endeligt design af broen vil ligge klar sidst i 2027, og kort efter vil Københavns Kommune søge om de statslige midler, der altså næsten er lovet på forhånd.

Derefter er planen, at en såkaldt "detailprojekteret" broløsning ligger klar i 2029. Det vil sige, at alle møtrikker og kabler er distribueret på de endelige arbejdstegninger, og derefter vil byggeriet kunne gå i gang.