pixel

Islands Brygge: Fra soja-eksplosion til moderne havnekvarter

Historien om hvordan Islands Brygge blev forvandlet fra nedslidt, eksploderet industri til bolig­liebhaveri.

islands brygge nat bryggebroen

Midt om natten tirsdag den 15. juli 1980 står flere butiksansatte på Vesterbrogade og fejer glasskår væk fra de sprængte vinduer i butiksfacaderne.

Politibetjente patruljerer i gaden for at forhindre, at flere butikker bliver plyndret. Indtil videre er der blevet stjålet spiritus, kontanter, cigaretter og kongeligt porcelæn.

I baggrunden lyder tonerne af brandbilernes og ambulancernes udrykning. De er alle på vej ud mod Islands Brygge. Ud til Dansk Sojakagefabrik, der oplyser midsommernatten med enorme flammer og kraftig brand.

En eksplosion i fabrikkens ekstraktionsanlæg — hvor olien hidtil er blevet udtrukket fra sojabønnerne ved hjælp af benzin — har forvandlet en stor del af fabrikkens 177.000 kvadratmeter til en krigszone og pakket størstedelen af Islands Brygge ind i tyk, sort røg.

Ifølge øjenvidner kunne man både høre og mærke den kraftige eksplosion fra Sojakagefabrikken over hele København.

Indtil nu har man ikke overblik over skadens omgang. På nuværende tidspunkt er seks mennesker kørt væk med udrykning fra ulykkesstedet til traumebehandling.

Man ved på nuværende tidspunkt ikke, om der er omkomne, men frygten for alvorlige skader og dødsfald hænger i luften. Det vender vi tilbage til.

Fabrikken på Brudesengen

Islands Brygge har ligesom andre tidligere industrikvarterer langs Københavns indre havneløb ændret sig markant siden årtusindeskiftet.

Vi har tidligere fortalt om et natur-byprojekt på Islands Brygge, der skal binde bydelen sammen med Amager Fælled. Og planerne for Enghavebroen, der måske er kommet skridt nærmere at blive realiseret.

Bryggens forvandling fra industri til bolig starter for så vidt allerede, da Islands Brygge bliver anlagt for omkring 120 år siden, fordi det københavnske havnevæsen ønsker sig mere plads til opbevaring af tømmer og kul.

Få år efter følger opførelsen af nye boligkarreer med — og lidt efter lidt bliver hele området beboet. I folkemunde går Islands Brygge under navnet “Brudesengen”, fordi mange nygifte københavnere flytter ind i karrerne.

Med sin placering direkte ud til vandet, bliver Islands Brygge et oplagt sted at opføre en fabrik. Det er nemt at komme til og fra med varer i store mængder.

Det er også her, at Dansk Sojakagefabrik — der i folkemunde blev kaldt Sojakagen — bliver opført.

Fabrikken er en del af et større industrikompleks på i alt 177.000 kvadratmeter, svarende til omkring 27 fodboldbaner, der breder sig ud over det område, vi i dag kender som Havnestaden.

Fabrikken bliver grundlagt i 1909 af Østasiatisk Kompagni — ØK — med det formål at importere sojabønner fra Manchuriet i Kina for derefter at forædle dem til blandt andet foder og madolie.

Dermed er grundlaget lagt for Islands Brygges industrihistorie, og de mange arbejdere, som kommer til området.

Fra nedslidt industri til liebhaveri

Pressesiloen

Et af Sojakagens oprindelige bygninger, som man stadig finder på Havnestaden, er Pressesiloen fra 1920.

Pressesiloen har fået sit navn efter to store presser, der var installeret i bygningen og som blev brugt til forarbejdning af sojabønnerne. Ligesom Frøsiloerne, var Pressesiloen også opført i første parket til havnekajen for at gøre transporten og aflæsningen af varer til og fra Sojakagen så nem som muligt.

I 2001 blev Pressesiloen — som den første af de tilbageværende bygninger fra Sojakagefabrikken — omdannet til 34 ejerlejligheder på mellem 84 og 193 kvadratmeter med NCC som projektudvikler.

Under ombygningen viste det sig, at Pressesiloen var i væsentlig dårligere stand end først antaget, og man blev derfor nødt til at rive bygningen fuldstændigt ned for derefter at genopføre den sten for sten.

Dér hvor presserne var monteret, var facaderne helt lukkede. Det blev erstattet med nye, hvor der var vinduer med havneudsigt, mens der på begge sider af siloen blev monteret altaner.

Både de karakteristiske dekorationer i murværket, tagkonstruktionen og det gamle silotårn er blevet bevaret.

Zeppelinerhallen

Den 70 meter lange og 37 meter brede røde murstensbygning — kendt som Zeppelinerhallen — ligger med sin imponerende glasfacade ud til havnen.

Bygningen er oprindeligt opført i Tyskland i 1880, hvor den husede produktion af datidens luftfartøjer, de såkaldte zeppelinere — eller luftskibe.

I 1920 blev bygningen skilt ad, pakket sammen og fragtet til Islands Brygge, hvor den blev genopført, mursten for mursten, så den kunne tjene som maskinværksted for Sojakagefabrikken.

Zeppelinerhallen blev restaureret i 2002 og har fået tilføjet to ekstra etager båret på søjler. Centralt i hallen er der et hovedstrøg med frihøjde til kip og ovenlys i taget.

Kraftværket

Oprindeligt havde hvert fabriksanlæg sit eget kraftværk, men Sojakagefabrikken viste tidlige tegn på at være så energikrævende, at det blev nødvendigt at samle energiproduktionen i ét dedikeret kraftværk.

Da kraftværket stod færdigt i løbet af 1930’erne, var det i stand til at producere el nok til at dække behovet for en by på størrelse med Aarhus.

I dag er det ombyggede kraftværk hovedkontor for Lægemiddelstyrelsen.

Det var egentlig planen, at kraftværket skulle rives ned, men Sjælsø Gruppen gik sammen med PLH Arkitekter og renoverede bygningens 12.000 kvadratmeter — og byggede nyt til.

De højloftede rum med op til 15 meters højde er bevaret — blandt andet fungerer den gamle Turbinesal som kantine for Lægemiddelstyrelsens ansatte.

Samtidig er de gamle kulkar, hvor afbrændingen af kul opvarmede dampturbinerne, bevaret i lofterne i blandt andet mødelokaler og i åbne arbejdsmiljøer.

Gemini Residence

Med en imponerede udsigt i første parket ud over Københavns indre havneløb, er Frøsiloerne den måske mest kendte bygning fra den tidligere Sojakagefabrik. Siloerne blev bygget i 1963 til opbevaring af blandt andet sojafrø og rapsfrø.

Transporten af frøene var blevet gjort så nemt tilgængelig for fragtskibene som muligt, ved at man opførte dem lige ved vandet og gjorde det muligt for skibene at lægge til kaj lige ved siden af.

Efter 30 års drift lukkede man dog ned for brugen af Frøsiloerne i starten af 1990’erne.

I stedet for at vælte de gamle betonsilorør fik de hollandske arkitekter hos MVRDV den idé at opsætte lejligheder uden på dem. NCC stod for at udvikle byggeriet, der stod færdigt i 2005 under det nye — og nu mere kendte — navn Gemini Residence.

Resultatet er 84 lejligheder på mellem 92 og 205 kvadratmeter — fordelt på otte etager og 39 meters højde og bygget sammen i en 8-tals form.

Det indvendige af siloerne er bibeholdt som et atrium og bruges til foyer, trapper og elevatorer. Som top er lagt et gennemsigtigt tag der lukker lyset ind i det indre.

Wennberg Siloen

Wennberg Siloen blev opført på samme tidspunkt som Frøsiloerne i starten af 1960’erne.

I modsætning til Frøsiloerne, der indeholdt råvarer som frø, raps, copra og soja, opbevarede man her primært sojaskrå — det restprodukt der er tilbage fra sojabønnerne, når man har lavet olie af dem, og en billig kilde til protein for f.eks. heste, køer og grise.

Den 56 meter høje silo blev i 2004 ombygget til at rumme 142 lejligheder på mellem 41 og 197 kvdratmeter — alle med hver deres unikke indretning med altaner i vekslende størrelser, karnapper og terrasser — fordelt på 16 etager.

1.200 ansatte ét sted 

Dansk Sojakagefabrik voksede sig stor i løbet af de første 40 af sin levetid. Så meget, faktisk, at ØK besluttede sig for at udvide og etablere fabrikker i andre byer — blandet andre Aalborg og Helsingborg og så langt væk som Finland og Skotland.

Sojakagefabrikken udviklede sig samtidig til at blive en betydelig arbejdsplads i København. I 1950’erne beskæftigede fabrikken cirka 1.200 mennesker, hvoraf mange boede i området.

På fugtige, vindstille dage måtte byens indbyggere dog døje med den markante, sødlige lugt, som sojaproduktionen efterlod hængende over hele Islands Brygge.

Det var den afgørende årsag, til at folkestemningen i løbet af 1970’erne vendte sig kraftigt imod fabrikken.

Beboere på Islands Brygge gik på gaden og begyndte at protestere. De krævede, at Sojakagefabrikken lukkede og flyttede ud af København.

Men det var altså en anden og mere dramatisk hændelse, der ultimativt førte til Sojakagens lukning.

Eksplosionen, der rystede hele København

I de tidlige morgentimer havde brandberedskabet fået kontrol over flammerne og sikret, at branden ikke ville sprede sig yderligere.

Fordi man ikke havde et klart billede af tilskadekomne og dødsfald, havde Falcks katastrofecentral indkaldt ambulancer fra hele Sjælland for at sikre sig imod en katastrofeulykke med potentielt høje dødstal.

Det viste sig dog ikke at være nødvendigt. På mirakuløs vis endte “Braget på Bryggen” ikke med at koste menneskeliv.

23 personer blev sendt til behandling og observation på sygehuset. Dog var eksplosionen kraftig nok til at skabe store ødelæggelser. Man estimerede, at der var sket skader for i omegnen af 220 millioner kroner.

Eksplosionen i ekstraktionsanlægget blev begyndelsen til enden for Sojakagefabrikken. Det ødelagte anlæg blev aldrig genopbygget, mens andre dele af produktionen fik lov at fortsætte på hvad der nu lignede lånt tid.

Kviksølvbelastet grund

Konkurrencen fra udlandet og dalende efterspørgsel på fabrikkens produkter bidrog til adskillige år med underskud.

Derfor besluttede ØK den 17. januar 1991 helt at lukke Dansk Sojakagefabrik. Det sidste — og temmeligt dramatiske — kapitel om et dansk erhvervseventyr var dermed skrevet.

Efter produktionen på Sojakagefabrikken lukkede ned senere samme år, blev der gennemført omfattende miljøundersøgelser. Og resulatet blev et kæmpe oprydningsarbejde.

Grunden var forurenet på grund af brugen af kviksølv i produktionen. Så slemt så det ud, at "der ikke er mange eksempler på verdensplan på oprensning af så stærkt kviksølvbelastede grunde,” sagde Marianne Pilgaard fra Københavns Kommunes miljøkontrol til Information tilbage i 1994.

Forureningen viste sig dog sidenhen at være mindre end først antaget. Der var kviksølvforurening på 6 pct. af grunden svarende til 10.000 kvadratmeter.

Havnestaden blev født

Efter godt 9 år kunne Københavns Kommune derfor godkende en rammelokalplan for det samlede Sojakageareal på 177.000 kvadratmeter.

Efterfølgende blev der iværksat en systematisk oprensning af hele arealet i to etaper, inden bygninger og grunde begyndte at blive solgt.

Målsætningen fra ØK’s side var, at alle sporene fra de 80 års produktion på Sojakagefabrikken skulle fjernes, og at grunden skulle være helt fri for forurening, før byggerierne startede.

Dermed gik man længere end hvad Miljøkontrollen på det tidspunkt anbefalede.

Den 10.000 kvadratmeter store kviksølvfourening blev fjernet i det sene efterår 2000 — og da temperaturen på det tidspunkt var under de 15 grader, kunne det ske, uden at der blev udskilt dampe fra kviksølvet.

I alt blev der opsamlet 50 liter kviksølv, svarende til indholdet af en kuffert.

152.000 tons jord og byggematerialer blev fjernet, renset og genbrugt — bl.a. ved opbygningen af de nye bolværk ud til havneløbet — og omkring 15.000 tons nikkelforurenet jord og byggematerialer blev transporteret til rensning på øen Langøya i Oslo-fjorden.

Den samlede regning lød på 225 millioner kroner til miljøoprensning og udviklingen af infrastruktur som veje og kajanlæg og klargøring til byggeri med kloak, vand og el.

I juni 2001 var alle Sojakagens arealer oprenset og klar til at blive relanceret som bydelen Havnestaden med 1.200 kommende boliger og erhvervslejemål til 2-3.000 arbejdspladser.

Islands Brygge var nu for alvor trådt ud af sine industrielle barnesko og kunne tage del i Københavns forvandling fra industriby til vidensby.

Få adgang som plus-medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

seneste KBH+

seneste
opinion

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling