pixel

It

  • Andy Muschietti
  • premiere 7. september 2017
  • 3

Fakta

GYSER

Premiere 7. september 2017

Hvert 27. år går frygten klovne-monster-amok i Maine-lillebyen Derry. Jep, vi er i Stephen King-land igen, hvor første del af ’It’-filmatiseringen præsenterer et endnu mere skræmmende klovnegab – 27 år efter tv-serien gjorde os særdeles utrygge ved højpandede, hvidsminkede klovne med rødt hår og ditto balloner.

Den ikoniske startsekvens, hvor vi første gang ser klovnen Pennywise i kantstenens kloakafløb, er stadig frygtindgydende godt gys. Bill Skarsgård er makeuppet nogle hak ekstra fæl, og har da også en del flere monster-features end Tim Curry havde i 1990. Curry var mere creepy i sin tvetydighed ved at bevare de barnlige klovnemanerer, imens Skarsgård er forudsigeligt rendyrket monster, indimellem helt alien-agtig. 

Pennywise næres af børns frygt, og den stortrives når forældrene svigter og/eller misbruger deres børn. Overladt til dem selv bliver de hurtigt ofre for mareridtsmanifestationer fra klovnen, og først da de holder sammen, kan de overvinde Det Onde. Klassisk King, og det er her i børnenes hverdag at ’It’ har sine bedste øjeblikke, som iøvrigt minder ret meget om en anden King-filmatisering, ’Sammenhold’ fra 1986.

Den selvudnævnte taberklub består af de typiske outsidere som den tykke, den sorte, den stammende, hypokonderen, jøden og den lidt for kække. Samt en pige med et dårligt rygte, der både sætter fart i fantasi og handlekraft hos de nølende tweens. Men mere uskyldigt end i Kings roman, hvor deres famøse sexorgie har delt fans i to. 

For denne udgave har rykket deres historie til 1989, med tilhørende æstetik og fortællestil som var den en af de liflige 80er-ungdomsfilm, som Kings univers oftest passer bedst ind i, naivitet og nostalgi taget i betragtning. Derimod er scenerne med Pennywises effektjageri mere up to date, særligt de underjordiske slutscener, hvor scenografieffekterne også går amok. Så som den yderst velproportionerede kloakundergrund, hvor et tårnhøjt gravmonument omkranses af svævende børnekroppe. For at illustrere Pennywises velkendte replik: ”Hernede svæver vi alle.”

Svæv med hvis du ikke har de store forventninger om nyt under kloakdækslet. Måske vil nye/unge gyserfans nyde at stifte bekendtskab med Pennywise og en god dosis 80er-nostalgi, men der er ikke de store overraskelser for King-fans. Næste del foregår i vor tid – 27 år efter, hvor de voksne hædrer den bloded, de har sværget: ” Hvis Det Onde kommer tilbage, gør vi også.” 

Mest læste

seneste
film

Civil War
4.02

Alex Garland
Hammarskjöld
4.02

Per Fly
Abigail
4.02

Matt Bettinell-Olpin, Tyler Gillett
Back to Black
3

Sam Taylor-Johnson
Birthday Girl
4.02

Michael Noer
Jeanne du Barry
3

Maïwenn

seneste
scene

Under dybet
4.02

Operaen
Stolthed og fordom
5.04

Betty Nansen Teatret
Saul
5.04

Operaen
Koreorama nr.01
4.02

Det Kongelige Teater
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling