pixel

Enorme 'Vognværkstedet' bliver til skole- og kulturhus

En af byens største bygninger skifter ham — Hele indmaden ryger ud til fordel for nyt byggeri, så togvogne og dieselolie kan erstattes af skole, bibliotek, idrætshaller og meget mere.

Jernbanebyen

Vi er oppe i den absolutte Superliga hvad angår københavnske bygningers fodaftryk på jorden — i samme kategori som B&W Hallerne på Refshaleøen og det nye Amagerværket med skibakke på taget.

Den optager omkring 15.000 m2 af planeten, og i mange år blev den brugt til at reparere togvogne i.

Vi er på DSBs gamle godsbaneterræn mellem Vesterbro og Sydhavn — som snart skal blive til bydelen 'Jernbanebyen. Helt præcist er vi inde under taget på DSBs gamle 'Vognværkstedet', som i fremtiden kommer til at huse noget helt andet end defekte togvogne og mænd i blå kedeldragter med dieselolie under neglene. 

For inden så forfærdelig længe vil Vognværkstedet formentlig rumme alt fra badmintonbaner og caffe latte til bibliotek og børn der lærer dansk grammatik.

Vognværkstedet skal nemlig transformeres til Jernbanebyens samlende folkeskole og kulturhus.  

200 meters shedtage 

Det er arkitekterne fra firmaet Sleth, der for de københavnske politikere har fremlagt de første skitser til den omfattende ombygning.

Sleth har en rammeaftale med Københavns Kommune om, at de går ind og arbejder med de grundlæggende idéer og volumenstudier, når der skal bygges nye, kommunale bygninger.

Og tager man et kig på den foreløbige plan, er det en ganske markant idé, der danner grundlag for Vognværkstedets tryllen om til et knudepunkt for de mange beboere i fremtidens Jernbanebyen.  

Da den ét-plans bygning altså rummer ikke mindre end 15.000 m2, kommer der ikke meget lys ind i dens dybe indre via vinduerne i facaden. Togarbejderne fik i tidligere tider i stedet lys ind i hallen fra de såkaldte shedtage, der dækker hele bygningen.

Shedtage er de typiske 'fabrikstag' med skiftevis en stejl og en mindre stejl tagflade — hvor glas i den stejle del leder ovenlys ned i fabrikkens indre.

Vognværkstedet har ikke mindre end 33 rækker af disse tegnetrekants-formede tagknæk over en næsten 200 meter lang facade.

De leder godt med lys ind i bygningen, men det er alligevel ikke så hensigtsmæssigt at have en folkeskole og kulturhus, hvor der fra midten af bygningen er omkring 40 meter ud til nærmeste vindue i en facade.

Så hvad gør man, når de kommunale politikere tidligere har besluttet, at shedtagene på bygningen så vidt muligt skal bevares — og at det samme generelt gælder for byggerier, der fortæller historien om det gamle godsbaneterræn?

Indmaden ud, nyt kommer til 

Sleth løser problemet ved simpelthen at fjerne hele indmaden af bygningen, men lade de yderste meter og hele den gamle facade blive stående.

Inde i det indre "hul", der opstår, vil man så bygge en ny og højere bygning, som er trukket lidt tilbage fra resterne af den gamle.

På dén måde får man "løftet" det indre af bygningen, skabt mere etageareal og mange flere nye vinduer i nye facader. Og på to større områder i bygningens indre undlader man helt at bygge, så der også opstår to indre gårdrum, hvor der kan sættes endnu flere vinduer ind i nyskabte facader ud mod gårdene.

Over det hele bliver der lagt samme type shedtag som på den gamle bygning, så man både fortsat får ovenlys ind i den nye bygning — og taler samme formsprog som det allerede eksisterende.  

Inde i bygningen vil en passage — en slags indendørs 'gade' — lede hele vejen igennem både det gamle og det nye: Fra den ene side af bygningen og ud på den anden.

Fra dette 'strøg' inde i bygningen kan man bevæge sig videre ind i ét af de indre gårdru, og det er fra dette, offentligt tilgængelige, område, at man kan gå ind til mange af de faciliteter, som retter sig mod alle beboere — og ikke kun mod folkeskolebørn.

Et gennemgående princip for Jernbanebyens kommende folkeskole og mødested er nemlig, at den ikke kun skal bruges af skolens elever — og ikke kun i skoletiden. Skolen skal i høj grad tænkes som et kulturcenter, der både skal gøre bydelens børn klogere og give noget til de øvrige beboere.

Således lægger arkitekten op til, at de udadvendte funktioner — som bibliotek, madskole, café, idrætshal og fritidsklub — alle placeres i stueetagen, mens undervisningslokalerne fortrinsvis indrettes på skolens to øvrige etager. 

Dermed opstår også en fysisk adskillelse mellem skole og kulturtilbud, så man ikke nødvendigvis føler, at man er på vej til forældresamtale, når man i virkeligheden er i huset for gå på biblioteket eller spille badminton. 

Når skolens elever er gået hjem, bliver faciliteterne tilgængelige for alle københavnere — og skolen kan på den måde også bidrage med blandt andet nogle af de idrætsfaciliteter, som der er så stor mangel på i København. 

Med idrætshaller i stueetagen — og med indgang fra det indre 'strøg' — skal det gerne føles naturligt for både børn og beboere at benytte sig af de sportsfaciliteter, som de er fælles om, blot på forskellige tidspunkter af døgnet. 

Mere idræt og flere værksteder

Formen på den nye skole kombineret med kulturus ligger endnu ikke helt fast. De foreløbige tegninger er baseret på masterplanen for området og på de idéer, som politikerne og Københavns Kommunes forvaltning indskrev i den såkaldte 'startredegørelse', der satte gang i den egentlige lokalplansproces for hele området.

På baggrund af oplægget fra arkiteterne hos Sleth vil der nu blive sat gang i en proces med relevante parter, der alle får lov at udtale sig om planerne. Her vil der komme yderligere fokus på ønskerne til skole- og fritidsfaciliteterne.

I dén proces skal arkitekten også indtænke den feedback, som politikene gav, da de indledende tanker blev præsenteret.

Her blev det understreget, hvor vigtigt det er, at samtænke skole, kultur og fritid og etablere funktioner, der ellers vil mangle i den nye bydel. I den forbindelse ønsker politikerne, at der også bliver tænkt en række nye, små værksteder ind i Vognværkstedet — værksteder der ligesom de øvrige faciliteter skal være tilgængelige uden for skolens åbningstid. 

Dermed kan huset i endnu højere grad også komme til at fungere som et aktivitetshus for bydelen.

Derudover vurderer politikerne, at der er behov for at etablere en ekstra idrætshal og for at sikre, at idrætsfaciliteterne kan bruges til forskellige former for idræt. Endelig er der et stort ønske om at sikre grønne og biodiverse områder omkring byggeriet — og at byggeriet i sig selv bliver grønt og klimavenligt. Alle de input skal der nu arbejdes videre med.

Det er forventningen, at det samlede forslag til lokalplan og kommuneplantillæg vil blive præsenteret for de københavnske politikere medio 2023. Lokalplanen og kommuneplantilægget vil tilsammen definere rammerne for det snart kommende arbejde med at opføre 'Jernbanebyen' — inklusive den kommende skole-/kulturhybrid. 

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling