Hård kritik af Nordre Frihavnsgade truer status som ’cykelgade’

En gade hvor cyklister kunne boltre sig frit på vejen, og bilerne ikke måtte overhale dem. 

Men otte år og 29 millioner kroner efter arbejdet med at omdanne Nordre Frihavnsgade på Østerbro til Københavns første cykelgade begyndte, er virkeligheden en helt anden. 

Det konkluderer en evaluering af cykelgaden, som Københavns Kommune modtog fra rådgivningsfirmaet Sweco i februar.

Cyklisterne må stadig svinge ud i modsatte kørebane for at undgå lastbiler og varevogne, der holder i tomgang på gaden. Fodgængerne har svært ved at komme frem på grund af parkerede cykler, og der er langt flere biler end ønsket.

Virkeligheden er så langt fra visionen, at politikerne i Københavns Teknik- og Miljøudvalg nu skal tage stilling til, om cykelgaden helt skal sløjfes.

Bilerne er ikke forsvundet 

Inspirationen til cykelgader kommer blandt andet fra vores cykel-søsternation Holland.

Idéen er simpel. Cyklisterne har førsteprioritet, bilerne skal så vidt muligt ikke køre på gaden — og hvis de gør, skal det være med en lav hastighed, der er tilpasset cyklisternes.

Sådan vedtog et flertal i Københavns Borgerrepræsentation i 2017, at Nordre Frihavnsgade skulle indrettes.

I 2023 stod den nye gade klar. På udvalgte strækninger var kørebanen gjort smallere og fortovene bredere, og der var etableret flere såkaldte 'sideheller' til krydsende fodgængere — små 'halvøer' ud i kørebanen.

Det har dog hverken fået bilisterne væk fra vejen eller til at sænke hastigheden.

Ifølge evalueringen kører omkring 4.000 biler på gaden hver dag, hvilket er langt over det anbefalede antal for en cykelgade, som er 2.500 biler om dagen.

De mange biler kører heller ikke langsommere, som man ellers havde håbet. 85 procent af bilisterne overskrider den ønskede hastighed på 30 km/t.

"Kørsel på kørebanen må kun ske med en hastighed svarende til hastighed for cyklister (normalt under 30 km/t)," står der i lovgivningen.

Men cyklisterne kører oftest 15-20 km/t og bliver overhalet af bilerne, der presser dem ud mod kørebanens sider. 

Kort sagt konkluderer evalueringen, at "trafikken ikke afvikles på cyklisternes præmisser" — hvilket ellers er hele pointen med en cykelgade.

Som cyklist får man dog et helt andet indtryk, når man kører ind på cykelgaden fra enten Trianglen i den ene ende af gaden eller Strandboulevarden i den anden.

Her møder man på asfalten et stort, blåt piktogram, der klart fortæller, at det er en cykelgade, man nu er på. Men ifølge evalueringen kan det give en falsk tryghed for cyklisterne:

"Cykelgaden kan medføre falsk tryghed for cyklister, fordi cyklisterne tror, at bilisterne kører langsomt og på cyklisternes præmisser. Dette kan potentielt medføre, at cyklisterne er mindre opmærksomme."

Bilisterne burde altså køre på cyklisternes præmisser. Men de gør det ikke. 

Halvhjertet forsøg 

Problemerne opstår dog ikke kun, når bilerne er i bevægelse.

Nordre Frihavnsgade er en travl handelsgade med mange caféer, specialbutikker, supermarkeder, bagere og restauranter. De skal alle have leveret varer.

Men når dét sker, holder lastbiler og varevogne ved mere end halvdelen af leveringerne direkte på kørebanen.

Som enhver københavnsk cyklist ved, skaber det ofte utrygge trafiksituationer med trængsel og dårlig oversigt, når man skal overhale en lastbil ved at svinge ud i modsatte kørebane.

Derfor erkendte Københavns Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod (Ø) over for TV2 Kosmopol, at cykelgaden har slået fejl og er farlig for cyklisterne:

»Det er der slet ingen tvivl om. Det, man har prøvet at gøre, har ikke virket,«  sagde hun til mediet.

P-pladser giver biltrafik

Spørger man Cyklistforbundet i København, så har cykelgaden fejlet, fordi der ikke er blevet fjernet parkeringspladser på gaden.

P-pladser er nemlig en åben invitation til bilisme, sagde næstformand i Cyklistforbundet i København, Malte Vinding, til Magasinet KBH her i marts.

»Det virker lidt som om, at man ikke rigtig tror på det her cykelgadekoncept som en måde at rent faktisk skabe den bedst mulige cykeloplevelse for cyklister. For en del af at lave en god cykelgade er netop at fjerne nærmest alle parkeringspladser,« sagde han.

Men det er ikke let at sløjfe en parkeringsplads i København for tiden — og er et politisk betændt emne på rådhuset.

En aftale fra 2023 betyder på initiativ af De Konservative, at nedlagte parkeringspladser indtil videre skal erstattes 1:1 i P-huse eller kældre.

Derfor er det en dyr manøvre at fjerne parkeringspladser fra Nordre Frihavnsgade. Og for overhovedet at opnå et flertal for at lave gaden om til en cykelgade, forblev P-pladserne på Nordre Frihavnsgade, har Line Barfod sagt til TV2 Kosmopol.

»Vi besluttede at lave det til en cykelgade, men vi ville ikke have, at det kostede nogle parkeringspladser. Og så bliver det en halv løsning.«

Udspil: Drop cykelgaden 

Mens Nordre Frihavnsgade er byens første cykelgade, bliver det næppe den sidste. De seneste år er flere gader i hovedstaden blevet omdannet til cykelgader, og tre nye er på vej på Nørrebro. 

Mens konceptet breder sig til andre kvarterer i byen, efterlader Nordre Frihavnsgade dog et åbent spørgsmål til politikerne i Teknik- og Miljøudvalget:

Hvad skal man stille op med byens originale cykelgade, der stadig ikke fungerer for cyklister?

Dét skal politikerne nu tage stilling til. 

Anbefalingen er ganske enkelt helt at ophæve cykelgaden og gøre den til en almindelig bygade — igen.

Dog vil man lave fire vareleveringszoner, som kan mindske antallet af varevogne på kørebanen.

Men det kan ikke stå alene, fordi der stadig vil opstå farlige situationer i den smalle gade, hvor biler, busser og cyklister fortsat skal navigere imellem hinanden. Derfor er der lagt op til to ekstra tilvalg, som politikerne skal tage stilling til: 

Den ene mulighed er at lave et skitseforslag, hvor man udarbejder konkrete forslag til ensretninger, kørselsforbud og etableringen af en bussluse. Det er tiltag som vil begrænse bilisternes mulighed for at køre på vejen, og som også kan koste parkeringspladser.

Den anden mulighed er mindre indgribende.

Her vil man åbne for gennemkørsel i Petersborgvej, der er en sidegade til Nordre Frihavnsgade. I dag er det ikke muligt at køre igennem gaden, fordi der er plantet træer og buske gadens ene ende. 

Dén løsning vil rykke tung trafik over i flere andre gader omkring Nordre Frihavnsgade, som så kan blive mere fredelig. Men også her vil man skulle nedlægge op mod 10 parkeringspladser, der så skal erstattes et andet sted. 

Teoretisk kunne man også lave gaden til en bedre fungerende cykelgade. Men det vil altså kræve nedlæggelse af P-pladser — som der p.t. ikke kan opnås politisk enighed om. 

Og også lovgivningen er en forhindring. I loven står altså, at biler skal køre med en hastighed svarende til cyklisterne, men kommunen må ikke skilte med f.eks. max. 15 km/t for at gøre det tydeligere for bilister. Det giver lovgivningen ikke mulighed for 

Man må heller ikke f.eks. gøre det entydigt for biler og cykler, at cyklisterne gerne må køre ved siden af hinanden — også selv om det forhindrer biler i at overhale.

Kvababbelserne bliver ikke bedre af, at et nyt lovforslag helt kan fratage Københavns Kommunes mulighed for at nedsætte hastigheden på gader med en vis mængde biltrafik. 

Malte Vinding hos Cyklistforbundet i København har et tredje bud på, hvordan Nordre Frihavnsgade kan forbedres for cyklisterne:

»Jeg vil umiddelbart sige, at det som udgangspunkt ville være bedre, hvis man i stedet for cykelgader greb til nogle gode cykelstier som det første redskab, man brugte.«

Politikerne stemmer mandag den 10. marts om de forskellige muligheder, som forvaltningen har lagt på bordet.

Derefter skal der findes penge til at lave de ændringer, som man når frem til.