pixel

Nordre Frihavnsgade bliver på cyklisternes præmisser

Transportministeriet har trumfet Københavns Politis veto mod at trafiksanere Nordre Frihavnsgade, og Østerbros cykelgade kan nu snart blive en realitet.

Ombygning af Nordre Frihavnsgade til cykelgade

På Nordre Frihavnsgade holder bilerne parkeret ved kantstenen i begge sider på størstedelen af den en-kilometer lange gade. Og der er ingen cykelsti.

Cyklister kører altså mellem parkerede biler og biler og busser i fart — mere udsatte for at ryge en tur i asfalten end mange andre steder i byen.

Det har både lokale og politikere på Østerbro længe ønsket at ændre, og i 2017 blev Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti i Københavns Kommune enige om at sætte penge af til at gøre Nordre Frihavnsgade til en cykelgade.

Fra 2021 skulle man kunne cykle mere sikkert. Men processen strandede, da Københavns Politi nedlagde veto mod ændringerne af gaden. Og mens Transportministeriet behandlede kommunens anke, har projektet ligget brak.

Nu er ministeriet kommet med en afgørelse, og den er faldet ud til Københavns Kommunes fordel. Cykelgade-drømmene er altså aktuelle igen.

Bilerne må blive, men langsommere

Cykelgader findes i stor stil rundt omkring i hollandske byer, men konceptet er relativt nyt i Danmark.

En cykelgade er ikke forbeholdt cyklister — biler må gerne køre på gaden, men de skal gøre det på cyklisternes præmisser. I Nordre Frihavnsgades tilfælde betyder det blandt andet, at hastigheden sænkes til 30 km/t.

At det overholdes, skal tre hævede flader i vejen forsøge at sørge for. Den ene af disse kommer til at ligge ved Ingrid Jespersens Gymnasieskole, hvor forældre også har efterspurgt tryggere trafikforhold for skolebørnene.

Fodgængere tilgodeses

Hvis man kigger på antal, er det allerede i dag cyklisterne, der regerer gaden.

Tilbage i 2015, da de første spæde skridt mod cykelgaden blev taget, udgjorde cyklister 42 procent af trafikanterne, bilister 28 procent og lastbiler og busser en enkelt procent.

De sidste 29 procent var folk til fods. Og selvom gaden kommer til at bære titlen 'cykelgade', får også fodgængere mere plads, flere opholdsmuligheder med bænke og tydeligere steder at krydse vejen.

Fortovene bliver bredere og begrønnet med planter omkring kryds og sideveje. Og på pladserne langs gaden skal der være bedre muligheder for udeservering, butiksudstillinger og varelevering, så det kommer til at minde mere om en strøggade, hvor kun biler med ærinder i gaden kører.

For mange på for lidt plads?

En af årsagerne til, at Københavns Politi sagde nej til forslaget, er netop, at en del af biltrafikken vil blive omdirigeret til andre veje i området.

Politiet mente ikke, at der er tilstrækkelig kapacitet i de omkringliggende gader til at flytte trafikken fra Nordre Frihavnsgade.

Samtidig mente politiet, at projektet vil ende med at få den direkte modsatte effekt end ønsket: at det vil gøre gaden mere utryg, fordi for mange forskellige trafikanter — også store køretøjer med vareindlevering og buskørsel — fremover skal deles om en gade, der får mindre plads til netop trafik.

Men selvom det er landets politikredse, der bestemmer, om en kommune må ændre på byens veje, så er Trafikministeriet en højere instans. Og ministeriet var altså ikke enig i politiets vurdering.

Debat om politiets magt

Det er ikke første gang, at Københavns Politis afgørelser er blevet anket, og heller ikke første gang at Transportministeriet er endt med at trumfe politiet.

Lokalpolitikere og interesseorganisationer har løbende kritiseret politiet for at have for meget magt i sager, hvor man vil omdanne de trafikale forhold til fordel for bløde trafikanter.

Sidste forår gik vi her på Magasinet KBH mere i dybden med debatten, og hos interesseorganisationen Cycling Embassy of Denmark er der glæde over, at den i dette tilfælde er endt med, at politiets magt er blevet stækket:

Hvornår Nordre Frihavnsgade ligger klar som cykelgade vides endnu ikke, men ifølge forvaltningen er arbejdet blevet forsinket med godt et år, og man kan derfor godt regne med, at trafiksikringen tidligst er gennemført i slutningen af 2022 — og formentlig først i 2023.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

relaterede
artikler

Elbilisterne må kæmpe hårdere og hårdere om pladserne ved ladestanderne. Hidtil har lovgivning holdt kommunerne fra at kunne finansiere pladser. Det ændrer sig nu.

relaterede
visioner

læservision
Nordvest
Overdækning af Helsingørmotorvejen til et grønt byrum, der byder velkommen til København.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling