pixel

Kampen om Åen

Vandløb i stedet for biler midt i København? På Åboulevarden eller i Rantzausgade?

kbh magasin

Fakta

Ladegårdsåen

Åboulevarden har fået sit navn efter Ladegårdsåen, der tidligere løb hvor boulevarden ligger i dag.

Mellem 1897-1962 blev åen løbende overdækket og lagt i rør, der nu fører fra Bispeengbuen under Ågade og Åboulevard til Peblinge Sø.

Fakta

Åben Åen

Læs mere om Ladegårdsåen og giv din underskrift til Miljøpunkt Nørrebros forslag om genåbning ved at klikke her

På Facebook kan du også følge siden Åben Åen

Forestil dig en varm sommerdag på det indre Nørrebro, hvor du sidder på en grøn bred og vipper med fødderne i åens svale vand. Ved siden af dig spiser lokalbefolkningen picnic, solbader eller nyder deres kaffe på en af cafeerne langs åen. Du befinder dig ved den rislende Ladegårds Å, der nu flyder i stedet for biler på Åboulevarden. Eller er det i Rantzausgade?

De stadig større problemer med skybrud, i samspil med visionen om København som klimametropol, har pustet nyt liv i ideen om flere vandveje i hovedstaden, der kan aflaste kloakkerne og redde kældrene. Og københavnere, miljøfolk og politikere drømmer om at genåbne Ladegårdsåen, der i dag er lagt i rør under Åboulevarden. Men de er ikke helt enige om, hvor den skal løbe, og hvad den må koste.

Den lokale organisation Miljøpunkt Nørrebro står bag et ambitiøst forslag om, at Åboulevardens tunge trafik helt skal erstattes af klukkende vand. Over 6.000 københavnere har givet deres underskrift til forslaget, der også bliver bakket op af Danmarks Naturfredningsforening og Nørrebro Lokaludvalg.

Københavns Kommune har også netop vedtaget et skybrudsbudget, så der blandt meget andet kan kigges nærmere på en ny Ladegårds Å. Men signalerne fra det ansvarlige borgmesterkontor kredser om en meget billigere løsning i nabogaden Rantzausgade.

ladegaardsaaen_koebenhavnsmuseum.jpg

Gør som Kuala Lumpur – og Århus

Miljøorganisationens plan til 2,3 milliarder kroner handler om at lade biler og å bytte plads på Åboulevard. Den støjende trafikstrøm skal gennem to underjordiske tunneler, mens Ladegårdsåen kommer tilbage til overfladen. Når det helt store skybrud er ude, kan en af biltunnelerne lukkes af og bruges til regnvand, mens den anden tunnel klarer trafikken i begge retninger.

Langs Ladegårdssåen skal der skabes grønne områder, hvor københavnerne kan boltre sig. Udover at gøre byen skønnere og sjovere at bo i, er det grønne også med til at nedkøle storbyen og dermed bekæmpe den overophedning, der, ligesom skybrud, er et resultat af klimaforandringer.

Ifølge projektleder Anders Jensen fra Miljøpunkt Nørrebro er projektet realistisk, blandt andet fordi tunnelmodellen allerede er en afprøvet teknologi, som har sparet Kuala Lumpur for oversvømmelser og milliarder af dollars. Og så minder projektet om det, Århus gjorde med sin Åboulevard sidst i 1990erne:

”I Århus nedlagde man Åboulevarden, hvor der kørte 52.000 biler i døgnet, lidt mindre end her i København. Da man åbnede åen fik man et nyt byrum, der samlede byen, som før havde været knækket over. Og de erhvervsdrivendes omsætning firedobledes,” siger Anders Jensen.

aarhus-aa-wikipedia.jpg

Rantzausgade er topprioritet

Men fra Københavns Kommune lyder det, at en å i parallelle Rantzausgade er en billigere og mere realistisk løsning. En detaljeret plan findes endnu ikke, men ideen er, at omlægge Ladegårdsåens løb, så den kommer til at flyde på Borups Allé og i Rantzausgade. De eksisterende rør under Åboulevard skal så bruges til at lede skybrudsvand ud i havnen og Søerne.

Udover at opsamle regnvand skal åen i Rantzausgade være et attraktivt sted, hvor Nørrebros borgere kan hænge ud og slappe af. Prisen er anslået til omkring 300 mio. kroner, og netop derfor foretrækker Teknik- og Miljøborgmester Ayfer Bakal Rantzausgade-modellen. Hun påpeger, at hele København skal sikres mod skybrud og at de 2,3 mia. kroner, som Miljøpunkt Nørrebros forslag koster, er for stor en pris for et enkelt projekt:

”Rantzausgade er min topprioritet, fordi 2,3 milliarder er rigtig, rigtig mange penge, og man er nødt til at se på, hvad man kan få for de penge. Hvis jeg spreder 2,3 milliarder ud over hele byen, kan jeg få rigtigt meget klimatilpasning.”

ladegaardsaa_rantzausgade.jpg

Ifølge Ayfer Baykal ligger de to projekter dog ikke så langt fra hinanden, da åen på Åboulevard kunne laves til samme pris som i Rantzausgade, hvis man droppede biltunnelerne og i stedet omdirigerede trafikken. For netop tunnelerne gør Miljøpunktets projekt dyrt og svært at finansiere:

"Jeg er ret sikker på, at Finansministeriet vil sige nej til to tunneller, der primært skal bruges til biler. Derfor skal pengene til projektet komme fra kommunekassen. Jeg vil ikke bruge 2,3 milliarder kroner på infrastruktur til biler."

Størst gevinst på boulevarden

Anders Jensen fra Miljøpunkt Nørrebro ser gerne en å i Rantzausgade, men helst ikke på bekostning af den på Åboulevard. For det er her, den helt store klimagevinst er, mener han:

”Hvor der ikke løber nogen å under Rantzausgade, er Åboulevarden det naturlige lavtliggende flodleje. Her er der plads til et større åløb og åbne grønne områder, som nedkøler storbyen, og som borgerne ønsker.”

Danmarks Naturfredningsforening støtter netop Åboulevard-løsningen, fordi Rantzausgade kun har plads til en mindre kanal og ikke nær så meget grønt:

”Åboulevarden kan opsuge meget mere regnvand og der er plads til meget større grønne byrum, hvilket er meget mere attraktivt for København. Netop de store grønne rum højner biodiversiteten og kvaliteten af den bynære natur,” siger Rune Rune Kjærgaard Lange fra Danmarks Naturfredningsforening.

Åen på Åboulevarden imødekommer også Københavns Kommunes vision om at være en førende klimametropol, mener Anders Jensen:

”En å i Rantzausgade er et byæstetisk projekt, hvorimod vores store løsning på Åboulevarden sætter København på klimaverdenskortet. Hvis man vil være blandt verdens førende klimametropoler, skal man tænke stort og løse flere opgaver samtidig.”

ladegaardsaaen__aaboulevard_regn.jpg

Tak fordi du læste artiklen til ende — vi håber, du kunne lide den.

 

Vi hopper lige til sagen: På Magasinet KBH følger vi tæt udviklingen af København. Intentionen er at give dig brugbare informationer, og gennem debat at bidrage til at skabe et bedre København.

Men der er mange omkostninger forbundet med at lave et digitalt magasin, og derfor har kun medlemmer pr. 7. juni 2019 adgang til langt størstedelen vores indhold.

Vi kan kun overleve med støtte fra vores læsere.

Hvis du har glæde af Magasinet KBH, så håber vi meget, at du vil blive medlem. Medlemskaber starter ved kun 29 kroner om måneden, men de gør hele forskellen for os, og giver adgang for dig.

Bliv medlem

PS. Som medlem slipper du også for at se flere af de her opfordringer til medlemskab, og alle reklamer forsvinder, hvis du vælger et plus-medlemskab.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

  • Visioner
  • København
En grøn boulevard gennem København og over en biltunnel hele vejen fra Nordvest til Amager.

relaterede
visioner

læservision
København
En grøn boulevard gennem København og over en biltunnel hele vejen fra Nordvest til Amager.
tegnestuevision
Indre By
Tre bolig-skråninger i midterrabatten af H.C. Andersens Boulevard.

seneste
byens rum