Åen som byen (nok) aldrig får

Drømmen om at genåbne åen, der gav tungt trafikkerede Åboulevard sit navn, startede som en græsrodsvision. "Det bliver alt for dyrt med den tunnel," sagde politikerne, mens drømmen indsamlede flere og flere borger-underskifter og Facebook-likes. Så til sidst satte Københavns og Frederiksberg Kommune en officiel forundersøgelse af en omdannelse af Åboulevard i gang.

Forundersøgelsen er færdig nu, og den anbefaler et blå-grønt fremtidsscenarie, der vil koste 10 milliarder kroner. "Det er desværre helt urealistisk dyrt med den tunnel," siger politikerne ikke så overraskende. "Det vil heller ikke hjælpe nok på trængsel og skybrudsproblemer", tilføjer de.

Dermed er forundersøgelsen i praksis lagt direkte i arkivskuffen uden udsigt til at blive taget op igen. Inden skuffen lukker helt til, er her lidt mere om planen og den å, som byen nok aldrig får.

2, 3 eller 4 km tunnel

Det er de rådgivende ingeniører fra Cowi, der sammen med bynaturs-specialisterne fra tegnestuen Tredje Natur har udtænkt, udregnet og udarbejdet forundersøgelsens tre forskellige scenarier for, hvordan en rislende å kan erstatte en brølende indfaldsvej med 60.000 daglige biler.

Den helt afgørende forskel på de tre scenarier er længden på den firesporede tunnel, som alene udgør omkring 90% af prisen for en omdannelse af Åboulevard.

Den korte løsning med en 2,2 km tunnel mellem Nordre Fasanvej og Rosenørns Allé vil koste 5,2 mia. kr. Den mellemlange på 3,4 km mellem Hillerødgade og Nørre Farimagsgade løber op i 7,4 mia. kr. Og så er der altså den lange på 4,3 km helt ude fra Frederikssundsvej og under Borups Allé/Bispeengbuen/Ågade/Åboulevard/Gyldenløvesgade til Nørre Farimagsgade med en pris på 9,9 mia. kr. –  og som forundersøgelsen anbefaler, fordi den giver de største muligheder for byudvikling og samtidig er mindst belastende for omgivelserne at anlægge.

I alle tre scenarier bliver den hævede motortrafikvej Bispeengbuen revet ned, hvilket frigør op mod 65.000 etagemeter til ny by. Oppe på gadeplan bevares et par vejbaner, men ikke for gennemkørende trafik, og den befriede Ladegårds Å vil blive dominerende med et åbent, snoet forløb hele vejen fra udspringet under Bispeengen og til Søpavillonen, hvor den løber ud i Peblinge Sø.

Delta midt i byen

Ved den i dag ret ukendte og anonyme Åparken langs Ågade vil åforløbet glide forbi et af flere overfladebassiner, der kan opsamle regnvand og aflaste kloakkerne ved skybrud. Det vil give naboerne en grøn og kuperet udsigt med cykelsti og betonelementer, der kan udnyttes til leg og aktiviteter. Efter skybrud forvandles området til et deltalignende landskab, der kan indtages af både byens dyr og mennesker.

I forlængelse af Åparken har Københavns Universitet et parkområde tilknyttet institutter under det biovidenskabelige fakultet (KU LIFE), der i dag ligger helt afhegnet fra Ågade. Ved at åbne op ind til universitetsparken med overfladebassinerne vil beboerne få et nyt grønt område, der også kan anvendes af universitetet og naboskoler som et frodigt vandlandskab til undervisning og læring.

Opholdsrum uden partikler

Bynaturen bliver mere urban længere inde af åløbet, og hvor Åboulevard møder Rantzausgade integreres åen i et nyt stort opholdsrum med en plads til cafeer og aktiviteter. De få træer, der i dag stå i midterrabatten, får følgeskab af en hel række, som følger vandløbet. Små broer gør det muligt at krydse frem og tilbage mellem Frederiksberg- og Nørrebro-siden.

Helt inde ved åens udløb i Søerne ligger Søpavillonen i dag i byens mest luftforurenede lyskryds. Det omdannes til centrum for et nyt, grønt og sammenhængende byrum, som med vild og frodig karakter strækker sig videre langs bredden rundt om Peblinge Sø og ned til Dronning Louises Bro.

Inspirerende utopi

Forundersøgelsens illustrationer efterlader næppe megen tvivl om åens herlighedsværdier og brandingeffekt for København. Men omvendt gør tallene i undersøgelsen det også tydeligt, at drømmen er umulig at gøre samfundsøkonomisk rentabel.

Trods tidsbesparelsen for bilpendlerne og indtægter fra salget af grundene omkring nedrevne Bispeengbuen er der meget langt op til de 10 milliarder, som svarer til prisen på en halv metrocityring.

Den tilgængelige vandmængde, der kan løbe i Ladegårds Å, viser sig også at være mindre end forventet, så der nok skal tilføjes vand, hvis åen skal ligne en å frem for en meget lang grøft gennem byen. Og så bliver hele klimasikringen besværliggjort af niveauforløbet langs Åboulevarden.

Selv om det store å-projekt ender i skuffen med københavner-utopier, så kan dele af forundersøgelsen dog måske alligevel ende med at inspirere til en trafikomlægning i området. Bispeengbuen er nemlig noget af en yndlingsaversion for Enhedslistens teknik- og miljøborgmester Morten Kabell, der derfor håber at kunne overbevise byens øvrige politikere om at arbejde videre med idéen om at fælde de søjlebårne seks spor og grave trafikken ned til fordel for nye grønne byrum til københavnerne. Et plaster på å-såret anslået til 2-3 mia. kroner.