pixel

Langebro skal renoveres, og det er akut

Vand siver ned i broens konstruktion og nedbryder betonen. Estimat lyder, at det vil koste skatteyderne mere end 400 millioner over de næste ti år at holde Langebro i funktion.

Langebro Akut Renovering

Hver dag ræser tusindvis af lastbilchauffører og bilister over Langebro. I siderne aser cyklister sig op på toppen, mens de fantaserer om det lange friløb på den anden side. Om sommeren lader vovehalse sig af og til falde de syv meter fra broen og ned i havneløbet. 

Foreviget i Gasolins klassiker og fredet af eksperter. Den ikoniske Langebro er en af byens vigtigste trafikårer.

Men der siver vand ind i broens indre, og det ødelægger betonen. Faktisk er skaderne så omfattende, at Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning nu beder politikerne om midler til akutte reparationer. De skal stoppe vandet og forhindre flere skader på broen nu og her.

Milliondyr renovering

Forvaltningen har brug for 36,3 mio. kr i 2020 for at forhindre, at mere vand trænger ind i betonkonstruktionerne. Embedsmændene foreslår politikerne, at de omdisponerer midler for at finde pengene.

Det kan betyde, at andre bro- og anlægsprojekter kan komme til at holde for, fordi kommunen skal holde den samlede byggeaktivitet under statens anlægsloft, der p.t. sætter en øvre grænse for, hvor meget kommuner må bygge for.

Og situationen bliver ikke bedre af de reparationer, der er behov for kort efter de mest akutte.

Betondæk, bjælker og søljer har også brug for en tur, og så er den ene af broens klapper ovenikøbet skæv. Den del af regningen vil løbe op i godt 270 mio. kr. og kan for alvor komme til at tynge kommunens budgetter i de kommende år.

Bevilger politikerne midler til de akutte reparationer nu, kan de dog udskyde at finde midler til udskiftning af broens membran til efter 2030. Ellers regner forvaltningen med, at også membranen skal udskiftes inden for de næste år. Det vil koste yderligere 117 mio. kr.

I alt anslår forvaltningen, at en hovedrenovering af Langebro vil koste kommunekassen lige omkring 424 mio. kr.

Til sammenligning kostede det 90 millioner at bygge Lille Langebro — med det hele.

Forvaltningen har udformet et forslag til en 10-års plan for renoveringen. Det skal Teknik- og Miljøudvalget tage stilling til mandag d. 24. februar, hvor politikerne også skal beslutte, om de vil frigive midler til de akutte reparationer.

En ny bro er dyrere

Christian den Femte anlagde den første Langebro i 1690. Den lå omtrent, hvor Lille Langebro ligger i dag, og gav kongens soldater mulighed for at bevæge sig langs hele indersiden af Københavns voldanlæg.

Siden er Langebro blev udvidet, repareret og genopført ad flere omgange.

Den version som mange københavnere bruger i dag blev opført i 1954 og er tegnet af arkitekten Kay Gottlob. 

Den nuværende Langebro er altså 66 år gammel — mens dens to forgængere blev skiftet ud efter at have ligget henholdsvis 27 og 24 år over havneløbet.

Skulle byen ønske sig en ny Langebro, vil den koste i omegnen af 1,3 mia. kr., har forvaltningen fået vurderet. Dertil kommer de samfundsmæssige omkostninger.

Skrotter Københavns Kommune den nuværende bro og opfører en ny, skal trafikken på en af byens hovedtrafikårer lægges om i mellemtiden. Mens arbejdet står på, vil i gennemsnit 52.500 køretøjer dagligt skulle køre en anden vej mellem Sjælland og Amager.

I 2007 besluttede Slots- og Kulturstyrelsen (dengang Kulturarvstyrelsen) at frede broen med brotårnet, bropiller og ramper, så en ny Langebro ville også kræve en affredning.

Skader opdaget sidste år

Teknik- og Miljøforvaltningen opdagede de første problemer sidste år, da man gik i gang med at omdanne ramperummet under broen på Sjællandssiden til en parkeringskælder. Derfor gav forvaltningen efterfølgende Langebro et såkaldt særeftersyn.

Årsagerne blev fundet og skaderne gjort op. Slid, rustangreb på broklappernes fuger og fejl i konstruktionen bærer skylden.

Konstruktionsfejlen — som stammer tilbage fra broens opførelse — har forårsaget hidtil skjulte skader, som blev opdaget i forbindelse med parkeringsprojektet.

Broklappernes fuger holder ikke tæt. Tagene over maskinrummene lukker vand ind, som ødelægger de maskiner, der åbner og lukker broen. Stålmaster til belysning er gennemtærede af rust og risikerer at knække. Og så er betondæk, søjler og bjælker brudt ned. Nogle steder har rusten sat sig i armeringsstålet, betonen er skallet af, og bæreevnen svigter.

I løbet af 2019 har kommunen sikret konstruktionen, så den ikke er til fare. Men en gennemgribende renovering venter altså forude.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

kommentarer

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling