Lille, særligt byhus nær Nørreport bliver (formentlig) bevaret

Hvis man ombygger huset, udvisker man også historien. Og derfor bør det bevares, som det ser ud i dag.

Sådan lød vurderingen fra Københavns Kommunes embedsværk, som Magasinet KBH beskrev i december 2024.

Politikerne i Teknik- og Miljøudvalget fulgte senere embedsværkets vurdering og stemte for bevarelsen.

Og den nye lokalplan — der skal sikre byhusets bevarelse — er nu på plads og sendt ud i den obligatoriske, offentlige høring.

Et spørgsmål om to ekstra etager

Det lille byhus ligger på Nørre Voldgade 44 som trods sin centrale placering måske ikke en adresse, der ringer en klokke hos mange.

Bygningen kan med sin lave højde nemt bliver lidt undseelig i bybilledet, og der er ingen aktivitet i stueetagen. De gamle kældervinduer er blændet af for længst.

Men alligevel har den det sidste halvandet år fået en del opmærksomhed.

For i sommeren 2024 kontaktede ejeren — advokat Lars Sandager — kommunen for at høre, om han kunne fjerne det nuværende tag og tilføje to ekstra etager plus en ny tagetage.

Det ville betyde, at bygningen kom til at flugte med naboejendommenes højde og tilføje endnu flere — end de i forvejen fem — lejligheder til bygningen.

Det kunne måske ligne en nem sag at få et politisk ja til, da bygningen "kun" har en bevaringsværdi 4 på den såkaldte SAVE-skala, der går fra 1-9.

Normalt er det nemlig kun fredede bygninger og bygninger med "høj" SAVE-værdi fra 1 til 3, der som udgangspunkt kategoriseres som egentlig bevaringsværdige.

Politikere vil bevare flere bygninger

Men på et møde i Teknik- og Miljøudvalget i efteråret 2024 lød det fra både Enhedslisten og Socialdemokratiet, at partierne ønskede et såkaldt paragraf 14-forbud mod ombygningsprojektet.

Dét skrev sig ind i en tendens, hvor politikerne i stigende grad involverer sig i sager, hvor der skal gives tilladelse til at rive ned eller ombygge — og ender med at sige nej.

Det sker ikke mindst af miljømæssige hensyn, da det er mere bæredygtigt at renovere og bevare. Men ofte medfølger en forklaring om, at bygningerne er bevaringsværdige af andre årsager end den SAVE-vurdering, som tusinder af københavnske bygninger har.

Det så man for eksempel med initiativet ’Byens Sjæl’ i 2022, som blev igangsat af daværende overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S). Her endte 50 bygninger — der ellers ikke havde "høj" bevaringsværdi — på en særlig liste, der skulle indeholde noget af Københavns "sjæl".

Og det lille byhus over for H.C. Ørstedsparken skriver sig altså nu — med al sandsynlighed — ind i rækken af den type bygninger, der får lov til at bestå.

Overlevede to brænde og bombardement

Nørre Voldgade 44 findes ikke på listen over ’Byens Sjæl’, men den er speciel — og bevaringsværdig — af en anden grund, konkluderede embedsværket tilbage i 2024.

Bygningen er nemlig én af relativt få tilbageværende bygninger i det område af Middelalderbyen, der ikke brændte ned ved to brande i 1728 og 1795 og heller ikke blev ramt af det britiske bombardement i 1807.

Huset fra 1786 med den grå- og hvide facade er altså en del af — og et vidnesbyrd på — Københavns historie og særligt for Middelalderbyen og Nørre Voldgade.

Selv om bygningsejeren altså ikke vil rive huset ned, ville en del af bygningens historie forsvinde med en overbygning.

Netop højden spiller nemlig en rolle, fordi den signalerer, at huset er fra 1700-tallet og ikke fra 1800-tallet som de højere bygninger ved siden af. Hvis man tilføjer to etager, vil det få husrækken til at ’fremstå ensartet’ og ’udviske kontrasten’, mente embedsværket.

Og det var der bred politisk opbakning til.

Radikale Venstre mente dog, at man godt kunne lave en overbygning og stadig bevare den nuværende facade, da der "mangler flere kvadratmeter i København til boliger og erhverv,", lød det dengang fra partiet i en såkaldt protokolbemærkning.

Liste B gik stemte dog ikke imod, og dermed var der fuld enighed om, at huset skal forblive, som det er i dag.

Vil bidrage med flere boliger

Netop manglen på boliger er også et argument, som bygningens ejer, Lars Sandager, har brugt.

Lars Sandager er indtil videre den eneste, der har indgivet et høringssvar til sagen — og her argumenterer han blandt andet for, at der er et "efterslæb i antal boliger og større efterspørgsel end der er udbud" — og at han ønsker at bidrage med flere boliger i sin ombygning af byhuset.

Desuden argumenterer han for, at bygningen ikke længere ligner en tidstypisk bygning fra 1700-tallet. Den er ”igennem tiden ændret og ombygget så meget, at dette ikke kan spores i bygningen. Den fremstår som en bygning fra starten af 1900-tallet,” skriver han i høringssvaret.

Som Magasinet KBH tidligere har beskrevet har Lars Sandager også skrevet til kommunen, at købsprisen på 19 millioner kroner blev fastsat ud fra en vurdering om at kunne ombygge. Han mener derfor, at kommunen ”lovgiver urimeligt” og på bagkant.

Den offentlige høring løber frem til den 24. februar, og så vil sagen blive sendt retur til politikerne til endelig godkendelse.

Med mindre udskiftningen i Borgerrepræsentationen — eller ejerens protester — helt har ændret på holdningen, så kan man forvente, at huset forbliver, som det er i dag.