pixel

Hele Lynetteholms østkyst skal være natur — men vejen dertil er lang, beskidt og støjende

Lastbiltrafikken med jord til indvindingen af Lynetteholm vil blive massiv og stå på i omkring tre årtier. Det fremgår af VVM-redegørelse.

lynetteholm kystlandskab

Kun de færreste mennesker vil have et kvalificeret bud på, hvad de næste 30 år vil bringe. I så lang en periode kan man nå at få både børn og børnebørn, blive færdiguddannet og gå på pension, flytte på kryds og tværs af landet og at blive gift, skilt og gift igen. 

Én ting er dog næsten sikkert: Uanset hvad der sker i dit liv de næste 30 år, vil 350 lastbiler hver eneste dag køre gennem København og tilbage igen for at læsse jord af til konstruktionen af den kunstige ø Lynetteholm.

I alt skal der transporteres omkring 80 millioner ton jord, før Lynetteholm om tre årtier strækker sine 2,8 km2 ud i Øresund og både bidrager til stormflodssikring af resten af byen og skaber leverum til 35.000 mennesker.

Tallene fremgår af den netop udkomne VVM-redegørelse for Lynetteholm, der kortlægger de miljømæssige konsekvenser af det største københavnske landindvindingsprojekt i mands minde.

Det forventes, at de mange lastbiler vil forhøje støjniveauet i visse områder med op til to decibel og medføre voldsomt øget trafik flere steder på Amager.

I et forsøg på at lede så meget som muligt af lastbiltrafikken udenom beboede områder, planlægger man blandt andet at anlægge en to kilometer lang vej på en dæmning fra Prøvestenen via Kraftværkshalvøen til det sydøstlige hjørne af Refshaleøen, hvor opfyldningsarbejdet skal begynde.

Denne dæmning vil til gengæld medføre, at lystbådehavnen Lynetten vil blive spærret inde af en klapbro, der vil være lukket mellem kl. 7 og 16 på hverdage.

Bådtransport er mere miljøbelastende

Det er blevet undersøgt, om det er muligt at undgå så meget lastbiltransport ved at transportere en del af jorden via båd. Men da en stor del af jorden kommer fra byggepladser i København og omegn, skal den under alle omstændigheder transporteres en del af ruten via lastbil, og en omlastning til pramme vil derfor blot besværliggøre processen og øge miljøbelastningen.

Hvis halvdelen af jorden bliver transporteret over vandet vil CO2-udledningen således blive fordoblet, mens den vil blive firdoblet, hvis al jord bliver sejlet til Lynetteholm.

2,7 millioner ton jord vil dog alligevel blive sejlet til Lynetteholm, da det allerede ligger og venter på den anden side af vandet i Nordhavn.

Det er naturligvis ikke kun lastbiltrafikken, der kommer til at påvirke beboerne omkring den kommende ø. I Nordhavn og boligområderne syd for Refshaleøen vil man ifølge VVM-redegørelsen komme til at opleve markante støjgener, når byggearbejdet går i gang — indimellem sågar døgnet rundt. 

Derudover vil store dele af resten af København sandsynligvis blive påvirket af støjen fra ramning, altså når de pæle og plader, der skal holde på jorden, bliver banket ned i havbunden. Dette arbejde vil dog kun foregå om dagen.

350.000 ton CO2

Der vil indlysende nok også ske en vis påvirkning af havmiljøet og af de dyr, der lever omkring den kommende ø — for eksempel fisk og marsvin. Denne påvirkning vurderes dog som lille i VVM-redegørelsen.

I alt estimeres det, at det samlede projekt vil medføre en øget CO2-udledning på 350.000 ton.

I VVM-redegørelsen indgår også planerne for det naturområde, der skal anlægges langs Lynetteholms østlige kyststrækning.

Mens der tidligere i forløbet var lagt op til, at der blot skulle etableres en strandlagune på øens inderside, har man i den nye, udvidede version af Lynetteholm vendt opmærksomheden ud mod Øresund, hvor det nu er planen, at der skal anlægges en bred bræmme af natur, der både fungerer som værn mod elementernes rasen og som rekreativt område.

I alt skal 78 af de 282 hektar, Lynetteholm kommer til at fylde, udlægges til naturområde — heraf 60 hektars kystlandskab ud mod sundet med skov, overdrev og strand.

Det er mange potentielle boliger, man dermed giver afkald på til fordel for grønne områder, men Københavns overborgmester Lars Weiss mener, at det er alle pengene værd:

»Kystlandskabet vil være med til at sikre, at det bliver et godt byområde at bo i, som også giver noget til resten af København. At man brugte 200 millioner kroner på at anlægge Amager Strandpark, har jo ikke alene løftet Amager,« sagde han forleden til Politiken.

VVM-redegørelsen er netop nu i offentlig høring frem til 25. januar. Derefter skal politikerne på rådhuset og i Folketinget tage stilling til planloven for projektet.

Hvis alt går efter planen, vil arbejdet med anlæggelsen af Lynetteholm gå i gang i løbet af 2021.  Det forventes at selve landindvindingen vil være afsluttet omkring 2050, mens hele udviklingsprojektet vil være færdigt omkring 2070.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

tegnestuevision
Refshaleøen
Drop karréerne og byg i stedet videre med Refshaleøens eksisterende former — og skab på den måde mere urban, kompleks og interessant by end i meget af det nye København. Sådan siger Jool Arkitekter.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling